fynhistorie.dk

Krarup by med Kirkemarken og Kirke Mae  Krarup kirkeHellig Kilde, Sallinge herred, Krarup sogn, i en mose vest for Krarup kirke nord for Skolehaven. I Kirkemarken vest-nordvest for Krarup kirke var før 1850 en helligkilde. Ifølge Siegfred Svane: Danske helligkilder (1983), var kilden stensat med en kildevæg med store sten, smukt huggede i runding, men væggen blev nedtaget omkring 1850, og nogle af stenene har i mange år ligget ved Dalgård, på hvis mark kilden fandtes. Sagnet fortæller at klokken fra Krarup kirke engang fløj ud i mosen ved siden af kilden, hvor den sank ned. Mosen kaldtes Kildemose, formentlig identisk med Kirke Mae, som er afmærket på kortet.

Toldregnskab Assens 1635-36  AssensDen første danske lov, der omtaler færger og færgemænd, er Christian II`s byret fra 1522, der fastsatte takster for færgemændene i København og Malmø. Herefter træffes der jævnligt i forskellige kilder oplysninger om færgesteder og færgemænd. Gennem Christian IV`s frd af 4.6.1615 om vognleje og færgeløn mm kendes til færger og færgetakster mellem København og Landskrona, Malmø og Helsingborg, mellem Korsør og Nyborg, Vordingsborg og Falster, Kalundborg og Århus samt over Østersøen fra Rødby og Gedser til henholdsvis Heiligenhafen og Warnemünde. Der har naturligvis også været færgeforbindelser andre steder. Således er de vigtige forbindelser over Lille Bælt ikke nævnt i forordningen. Det sker i Christian V`s frd af 29.4.1684 om færgeløbene mellem Nyborg og Korsør, Århus og Kalundborg, Assens og Haderslev samt Middelfart og Snoghøj.

Museumsinspektør Johs. Olsen, SvendborgEfter foredrag af museumsinspektør Johs. Olsen [1931]

Den ældste borg i Svendborg hed "Swinaburgh" og lå omtrent der, hvor Frue Kirke nu ligger. I kirkebakken har man fundet fundamenter og rester af borgen og fæstningsværkerne om den. På skråningen og ved foden af denne bakke er byen opstået. Hvornår det er sket, vides ikke.

Egeskov by nærmest godset 1804  Egeskovgård og byAf Kong Christian II's privilegium for Svendborg dateret 1517 fremgår, at der var en 2 miles grænse omkring Svendborg, hvor al opkøb hos bønderne var strengt forbudt. Det hedder således: "Sammeledis wille wij och at inghe wtlendiske mue eller skulle her effther giøre landkøp met bønder ther om theris byy paa tuo myle neer forne wore wndersotte J suyneborgh".

Vindinge kirkeVindinge kirke  Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Af N.P.J. Pedersen, Ryslinge

Museumsinspektør Johs. Olsen (1870-1933)Af museumsleder Johs. Olsen (7.9. 1927 i Svendborg Avis) 

Ildløs skabte især i gamle dage i reglen skræk og uhygge blandt en bys befolkning, mest vel nok, når ilden udbrød ved nattetid og folk ved vægterens brandråb vækkedes af søvnen og så ildskærets flakkende belysning, hørte støjen af folk, der stormede af sted med brandspande, og sluffer med vandtønder, der raslede gennem gaderne.

Affotografering ved Hans Nørgaard og renskrift ved Karin Jørgensen 

I PDF-format

Det fynske ryttergods - skifteuddrag fra skifteprotokoller.

I navneregistret til ryttergods-skifterne 1681-1747 er der ingen årstal og datoer. De skifter som er afskrevet, er markeret med årstal og evt. dato. Det ville være dejligt at få nogle flere datoer på, så hvis nogen har noget liggende, vil jeg meget gerne sætte det ind. Og hvis I ikke kan finde et skifte i registeret, så forsøg alligevel at se efter i skifteprotokollerne, da jeg har erfaret, at ikke alle skifter er med i registrene.

Studier af Hans Nørgaard, Egebjerg, februar 2004
 
imageCJJ  Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077Pløjescene fra Bayeux tapetet udført mellem 1066 og 1077 
 
 imageNROPløjescene ca 1180