Godsejer Jens Lange (+1790)Ved Kjøbecontract af 16 December 1736 blev Rødkilde Gaard og Gods, af bemeldte Johan Lehn til Hvidkilde, Nielstrup og Lehnskov, solgt til hans Forvalter Hr. Jens Lange for 14 000 Rd. - Af det derefter udfærdigede Skjøde af 13. Juni 1740, sees at Rødkilde Hovedgaards Taxt frie Hartkorn Ager og Eng = 42 Td 3 Skpr 2 Fkr 2 Alb samt 18 Td 7 (?) ufrit Hartkorn hvorunder er indbefattet 1 Fkr 1 Alb Skovskyld og hvorved er anført at berørte ufri Hartkorn ligger indhegnet i Rødkilde Lykker og bruges som af Arrilds Tid under Rødkilde Gaards Avling. - Bøndergodsets Hartkorn Ager og Eng er anført for 203 Td 7 skpr 2 Fkr 1 Alb. og Skovskyld 2 Skpr 1 Fkr 1 Alb.
Ved Salget forbeholdt J. Lehn det Vænge ved Holsteenshuus beliggende Rødkilde Oure kaldet med 4 skpr. Hartkorn. -
Jens Lange, senere Justitsraad, blev saaledes i Aaret 1736 Eier af Rødkilde, gift med Maren Tønder 1740.
Saavel Gaarden som Godset skal den Gang have været i en Maadelig forfatning, hvilket og kan skjønnes naar hensees til Kjøbesummens Størrelse. - Den driftige Eier erfarede imidlertid, hans Bestræbelser uagtet, at Godset især, ikke kunde ophjælpes under Fælledsskabet og fattede derfor den Plan, at intet vilde være nyttigere for Landvæsenets Opkomst end Udskiftning af Fælledskabet.-
Men forinden saadan Plan kunde udføres var der mange Hindringer i Veien, som først maatte bortryddes og som medtog lang Tid.
Af en her ved Archivet beroende Gjenpart af en til det Kongelige Rentekammer indgiven Indberetning, dateret 9de Marti 1785, vil sees, hvad Justitsraad lange har virket for Rødkilde Hovedgaards og Godses Forbedring og Sidstnævntes endelige Udskiftning.

Indberetningen lyder saaledes:

Hovedgaardens Navn Eier og Hartkorn: Rødkilde Hovedgrd tilhører Justitsraad Jens Lange fri Hovedgaards Taxt Ager og Eng 42 Td 3 Skpr 2 fkr 2 Alb Intet Skovhartkorn.
I Landmaalingstiden tilhørte den en liden Skovhegning, men er tagen fra Gaarden og henlagt et andet Sted. Contribueret Hartkorn Ager og Eng 18 Td 6 Skpr 2 Fkr 2 Alb og Skov 1 Skp 1 Alb. har ligget fra uhuskelig Tid under Rødkilde og 2 Td Ager og Engs Hartkorn er i Børge Trolles Tid af øde Hartkorn henlagt under Hovedgaarden.

Forklaring over de Forandringer, som fra den første Forordning om Fælledskabets Ophævelse af Dato 29 Decembr 1758 og til Aarets Udgang 1784 ere foretagne ved Rødkilde Hovedgaards og dertil hørende Bøndergods deels ved at have ophævet Fælledskabet og deels ved andre nyttige Indretninger til Gaard og Godses Forbedring.

Det Svar som gives paa underskrevne Spørgsmaal Postviis.

a)Om forbemeldte Hartkorn bruges alt under Hovedgaarden ved eller uden Hoveri? eller derpaa er indrettet Bøndergaarde og hvor meget Jord enhver af dem er tillagt eller om Huse omkring Gaardens marker ere indrettede og tillagte Jord af Hovmarken og hvor mange kvadrat alen?

Svar: Forbemeldte Rødkilde Hartkorn frie og contribuable ialt 63 Tdr 2 Skpr 2 Fkr 2 Alb. bruges under Rødkilde Hovedgaard ved Hoveri og paa samme ei bygt nogen Bøndergaarde. 2de Huse ved hver Ende af Landeveien der løber igjennem Hovedgaardens Grunde, bygget paa Hovedgaardens Grund med fuldkommen Have til Frugt og andet Brug for at beopagte Ledenes Lukning efter Reisende.

b) Om Marken ligger i fællig med tilgrændsende Bønderjorder eller derfra ere separerede og da hvor mange Kaabler de ere inddeelte i?

Svar: Den Part af Rødkilde Grunde som laae i Bøndermarken, ere nu alle 1777, gandske separerede fra samme og samtlige Rødkilde Grunde inddeelte i 5 Hovedløkker, men i 10 Kaabler for Beqvemmelighed at skifte Græs og at indtage til Høeslet.

c) Om Indhegningen er af Steengjerder eller Grøfter og om paa de sidste er plantede levende Gjerder?

Svar: Før min Eietid var der sat 4600 Alen Steengjerder, siden jeg fik Gaarden at eie har jeg ladet sætte 12 950 alen Steengjerde og plantet levende Træehækker ved Siden af Steengjerderne paa 10 400 Alens Længde som staae i fuld Væxt, at de hver 5te Aar bliver stivet til at bruges til andre Gjerders Lukning. Ligeledes haver jeg ladet opsætte ved Ulbølle Bye 3888 Alen Steengjærde som jeg selv har betalt Steensætterne at sætte og har desuden over i 20 Aar, ladet mit Korn udtærske af Pundtærskere og betalt dem af min egen Lomme for at bruge Bønderne igjen isteden, for Markarbejde saavel for dem selv som for mig; holder endeel Folk og Dagleiere desuden.

d) Hvad Forbedring ved Vandets Afledning enten ved Aaers Oprensning eller Mosers Udgravning der er skeet?

Svar: For 48 Aar siden som Eier antog jeg denne Gaard og strax begyndte paa Mosers og siidligtig Jords Udgravning til Pløining og Besaaelse, der da faldt alle Folk latterligt, og vedblev dermed indtil jeg fik ald Jorden i hver Indhegning under Ploven, ja endog fik mine Ulbølle Bønder, som de eneste jeg da eiede, deres Grunde af Moser og siid (??) for det meste ved Grøfter bragt under Ploven der alt var skeet længe førend Forordningen af 1758 var udkommen, var den første, der efter Kongelig Befaling til alle Amtmænd, om hvad der var til Landets Forbedring, skrev om dette med mere for almindelig at blive bekjendt, der skeete saavidt jeg erindrer 1745, der gav Anledning til den efter nogle Aars Forløb paafulgte Landcommission, og blev givet Commissionen til at undersøge, hvilken Commission var den der udvirkede benævnte Forordning af 1758, og da jeg erfarede dette, tillige og at mange havde faaet Øinene aabne, fordristede jeg mig til at gaae videre i Landbruget og forfattede den 5te Febr 1759 et Skrift under Titel "Tanker om Landvæsenets bedste Indretning og deraf flydende Nytte, grundede paa Erfarenhed, hvilket jeg da ikke agtede at lade gaae i Trykken, men sendte det til adskillige in Manuskript, iblandt hvilke (?) Hans Excellence Her Greve Bernstorff var den ene og som derefter var den første der lagde Haand paa Udbygninger, og som jeg siden efter blev overtalt til at lade gaae i Trykken som og skeete 1765. Hvilke Tanker jeg herved underdanigst giver mig den Frihed at lade følge til Eftersyn, der viser hvad jeg haver gjort til Gaard og Godses Fremme.

e) Om paa Gaardens Grund er Skov, og hvad Beskaffenhed, og om noget Jordstykke samt hvor stor i kvadrat alen til ung Skovs Opvæxt er indtaget, med hvilke Træesorter og om samme er i Fremvæxt?

Svar: Her ved Rødkilde er ingen Overskov, da det falder ud til Sletten og Agerjorden er god. For 48 Aar siden da jeg kom her til Gaarden var Gjerdselskoven ganske ruineret og havde intet at gjerde med, og jeg forefandt langs med Aaen i Udsiden af mine Grunde en dyb Dal som giver Læe og var beqvem til at opelske baade Gjerdsel og anden Overskov og den lod jeg strax afhægne fra Græsmarken for at holde den i Fred for Kreaturer der ruinerer Skoven naar den fra spæd af skal opgroe hvorved jeg har opelsket adskillige smaae Ege, men meest af Ædske og Gjerdselskov, hvilke Ædske formedelst Indhegningen ligger strax neden for en fremmed Bye, efterhaanden naar de ere opvoxne til Nyttetræe, bliver bortstjaalen, saa jeg derover ikke kan opfrede det til Opvæxt af Træer, men maa afhugge det efterhaanden at jeg kan faae noget med saavelsom Tyvene. Jeg har nu ingen Landmaaler der kan opmaale det, men samme Indhegning er at ansee, af 20 (?) Tdr Ruglands Størrelse.

f) Om Humle Avl er anlagt? af hvad Sort Humle og hvor stor Jordemaal dertil samt om Hør- eller Hampesæd bruges eller andre Planter til Handel?

Svar: Her ved Rødkilde haves nu ikkuns Anlæg af Humle, noget af Engelsk og noget Brunsviger paa 4 Skpr Lands Størrelse hvorpaa fuldkommen kan avles saa meget som behøves til mine Huusholdninger. Hør saaede jeg vel de 2de første Aar her ved Gaarden, den Tid var det i Brug at saae det meget tidlig inden Varmen kom, der gav korte Straae; jeg ansaae at Fordelen ved Høravlen bestod i at avle lange Hørstraae der gav langt og mere Hør; saaede derfor ikke Hørren førend Varmen kom i Jorden som var i den bedste Bygsædetid; avlede og god Hør; men da jeg gjorte Regning hvad Arbeide det medtog og erfarede, naar jeg skulde leie Folk dertil, at den Hør jeg fik, kom mig ganske dyrere end jeg kunne kjøbe god Hør for, og mine Folk havde ingen ledig Tid til at gjøre dette Arbeide mens alle Tider havde Arbeide der rigelig betalte sig, saa har jeg ikke saaet Hør siden, men kjøbt af Kjøbmanden, han faae Fortjenesten, (?) avlet Korn istedet for Hør.

Anlangende andre Planter til Handel, da haver jeg her ei plantet andet end Frugttræer af gode Sorter omtrent 2100 i Tallet; da herfra er ikke fuld en Fjerding vei til Stranden, hvor Frugten kan udskibes; men formedelst Sommerveierligets Korthed og haard og kolde Luft udi endeel Aar meer efter meer har tiltaget, saa haver jeg paa de Steder, hvor den kolde Luft meest gjør Skade, maattet borttage de plantede Træer saa jeg nu ikkuns har i Behold 1180 Frugttræer der staaer i god Opvæxt og aarligen tiltager. Disse Frugttræer ere plantede paa en moradsig Grund af Kilder og Spiejord, der laae forhen til ganske ringe Nytte af nogle faa Læs Høe og hvor Kreaturet da ofte satte sig og undertiden krepeerte. Denne moradsige Grund haver jeg indhegnet saa at intet Kreatur der nu kan indkomme og ladet det ved lange dybe Grøfter i lige Linie af Længde 7415 Alen udgrave til Vandets Aftræk saa der nu kan avles en Mængde Høe og Frugttræer foruden som paa samme Grund ere plantede i lige Linier, saa vidt fraskilt hinanden, at der blandt Træerne kan avles overflødig Høe.

Naar Frugten bærer til kan der aarlig avles 4 a 500 Tdr og derover, og mere ventes (: da Træerne endnu ere unge:) ved deres Fremvæxt. Ved benævnte Grøfter ere tillige plantet Viehække af Længde 7255 Alen og nu staaer tykke sammengroet, der giver læe for Frugten; og kan af samme Hækker aarlig haves de fornødne Baand til Foustager og Gjerdeskov foruden, hvorved det Jordsmon Grøfterne borttager ikke er spildt men giver overflødig Nytte og Vexter af sig.

g) Om Teglværk eller andet Fabriquesvæsen vedkommende, er anlagt og drives?

Svar: Her ved Rødkilde er intet Teglværk da Stedet ikke er beqvem dertil; men i dets Sted er bygget en Grubbemølle hvor haves 4 Qværne der stedse kan maale ved Kildevæld, da jeg haver siunken alle Kilderne fra 5 til (?) a 2 Alen ligesom Høiden gav mig Leilighed til hvorved Kildevandet er formeeret over hundrede gange end det før var, haver tillige arbeidet Jorden bort hvor Vandhjulet gaaer saaledes at jeg haver 2de Vandhjul, det ene paa 11 og det andet paa 10 Alen Diameter med overfalds Vand, da Hjulets Ha(?) giver Vandet en større Kraft, saavel foruden ved lange Grøfter indladet fra Moser og andre Steder en Mængde Vand tillige saa at jeg nu ikke har Mangler men haver overflødig Vand. Foruden denne Grubbemølle haver jeg tæt derved anlagt et Stivelse eller (?)mdamsværk (?), da Møllen haves til at maale Hveden paa og Grubbeqværnen til at maale og sigte Pudderet, og Leiligheden gaves, at jeg indladede det rene Kildevand der er reen for Jordmaterie til at løbe i Karene af sig selv hvor i Stivelsen arbeides, som gjør, at Stivelsen bliver des renere og bedre uden mindste Jordpartikel.

-------

Bøndergodset /: under Rødkilde :/ hvor paa ialt boer 37 Bønder og 55 Huse, saasom:
a) Ulbølle Bye hvor jeg nu, paa et lidet Stæd nær af Hartkorn 1 Td 1 Skp Baroniet Brahetrolleborg tilhørende, er ene Lods Eier: 26 Bønder, Hartkorn 174 Tdr 2 Skp 1 Fkr 1 Alb - Skov 1 Fkr 1 Alb, 3 Bønder som ere udflyttede 28 Tdr 2 Skpr - 11 Huse 3 Tdr 1 Skp 1 Fkr 1½ Alb - Skov 2 Skpr Hartkorn. - 28 Huse der alle haver Kaal g Frugthaver, der ei har kunnet faae Tillæg uden jeg nu udbygger Byen.
b) Westerskjerninge Bye hvor der var adskillige Lodseiere, blev sidst i Aaret 1781 udskiftet Lodseiervies og fraskilte hinanden.
Der havde Rødkilde 8 Bøndergaarde af Hartkorn 54 Tdr og 13 Huse der fik disse Tofter af Hartkorn 1 Td 3 Skpr 3 Fkr; og 3 Huse der hver haver Frugt og Kaalhave.

-------------
Det Svar som gives paa underskrevne Spørgsmaal Postviis.

1/ Om de Byer hvor udi flere Lodseiere, forklares:
a) hvorvidt endnu er i Fællig med omgrænsende Byer og ikke ved Hegn separeret, samt Aarsagen hvorfor saadant ei er skeet?

Svar: Ulbølle Byes Grunde haver jeg 1744 (: der er længe førend Forordn. af 1758 udkom) med megen Umage faaet ved Hegn fraskilt 4 andre Byers Grunde, saa Byen nu ingen Fælledskab hører med andre Byer.

b) Ifald Byens Marker ere separerede, om Fælledskabet i Byen selv da er ophævet, eller hvad deri har været til Hinder?

Svar: Hvis jeg havde eiet Byen ene saae havde Byens samtlige Gaarde forlængst været udbygget paa enhver? Gaards Grund samlet paa et Sted og Bygningen midt i samme, men da jeg har haft 4 Lodseiere hvoraf jeg forlængst haver faaet de 2des Andeel kiøbt, den 3die Lodseier har jeg omsider faaet mageskiftet 1779 og haver nu ikkuns et lidet Sted paa 9 Skpr Hartkorn Baroniet Brahetrolleborg tilhørende, som jeg ikke paatvivler jo faaer magelagt, der forrige Aar havde skeet hvis jeg da havde kundet faae Landinspecteuren til at maale og taxere Grunden, hvorover jeg, i dette Haab at have faaet ham /: som dog hvilede:/ lod forrige Aar tilhugge 10 Gaarde som jeg næstafvigte Aar agtede at ville opreise, der af ovenanførte Aarsag standsede, da jeg i dette Aar ikke paatvivler Mageskiftets Fuldendelse, saa agter jeg nu saa snart Frosten ophører, at begynde paa Opreisningen af disse 10 Gaardes Færdiggjørelse inden Høst. Ligeledes agter jeg næstkommende Aar at udbygge 10 a 11 Gaarde i deres Grunde og vedblive Udbygningen fremdeles indtil jeg har udbygget hele Byen. Da jeg som ommeldt ikke kom til at udbygge Gaardene, og den liden Jagt jeg havde til at hente mig Tømmer med, var for liden til at føre den Mængde jeg agter at bruge, saa haver jeg i sidste Sommer, for at Tiden ikke ledig skulde hengaae, bygget mig et større Fartøi tilligemed andet mere jeg har gjort for at rydde Hindringer af Veien.

c) Er det hævet maae det forklares?
Svar: I Aaret 1775, da en Vaadeild i Ulbølle afbrændte mig 3de Gaarde, haver jeg strax samme Aar paa Byens længstbortliggende Jord, udbygget 2de Gaarde og i Aaret 1776 en Gaard, hvilke 3de Gaarde ikke strax kunde faae deres Jord afdeelt formedelst fremmede Lodseiere saavelsom og for mine øvrige Bønder, siden Byen ikke var uddeelt men maatte henstaae til 1777 da jeg ved Landinspecteuren med sine udmeldte Mænd fik de 2de fremmede Lodseieres Grunde magelagt paa de Steder hvor disse 3de Gaarde, enhver for sig fik deres Grunde, hvilket siden ved Landmaaleren bleve fraskilte Byens øvrige Grund saaledes afdeelt at enhver af disse 3 Gaarde staaer bygget beqvem midt i deres Grund og Bygningen er skeet paa min egen Regning siden mindste Bekostning for Brugerne. Samme Tid opbyggede jeg 10 Huse tilligemed et Huus foruden, tillagte jeg Grund indhegnet ved hvert Huus af tilsammen Hartkorn 3 Tdr 1 Skp 1 Fkr 1 Alb og Skov 2 Skpr.

b) Bøndergodset i Westerskjerninge Bye hvor der var adskillige Lodseiere, blev sidst i Aaret 1781, udskiftet i Lodseierviis og fraskilte hinanden; Der havde Rødkilde 8 Bøndergaarde af Hartkorn 54 Tdr og 13 Huse der fik disse Gaardes Tofter af Hartkorn 1 Td 3 Skpr 3 Fkr og 3 Huse der hver haver Frugt og Kaalhauge.

Da Fælledskabet her i Byen i Slutningen af Aaret 1781 blev ophævet, som paastod i 3½ Aar, gjorde jeg Strax i Slutningen af Ophævelsen mine 8 Gaarde liige i Hartkorn hver paa 6 Tdr 6 Skpr; enhver Gaards Grund samlet paa eet Sted og indhegnet, og næstpaafølgende Aar 1782 opbyggede jeg enhver af disse 8 Gaarde med murede Vægge og Teglstens Gulv i den ene Stue, sadt dem midt i enhvers Grund paa min egen Regning uden mindste Bekostning for Bønderne saaledes at de med Familier til Høsten 1782 uddrog af de gamle forfaldne Gaarde ind i de Nye. -
Hvad Toftejorden der laae ved Byen og Byggestederne angaaer, da haver jeg paa hver Byggested indrettet et Huus, og tillagt samme den ved Byggestedet værende Tofte og Frugthave saaledes, at enhver af dem kan beholde 1 a 2 Køer, hvorved der bliver 8 Huuse flere end der forhen var. Den øvrige Toftejord, som ikke laae ved Byggestederne, haver jeg deelt imellem 5 af de gamle Huuse saa at hver af dem nu kan græsse og føde 1 Koe. - De øvrige 3 gamle Huse var der ingen Leilighed at faae tillagt Grund, dog haver de en god Frugt og Kaalhave.

Ved Westerskjerninge vare 3de Overdreve som blive brugte til Græsning og Gjerdsel som tillige under Et blev deelt med den øvrige. -

Til Overskovs Opfredning var der ingen Cituation til, da det jeg til min Part fik, laae i Nærheden af Stranden der giver Kulde og haard Vind fra sig, som hindrer Planternes Væxt,jevn Jord tilbage foruden en god Agerjord, saa der paa det Sted var ingen beqvem Leilighed til Indhegning af Overskovs Opfredning der kunde blive til nogen Nytte". Rødkilde 9 Marts 1785.

------

Iblandt de flere Hindringer, som laae i Veien for Udskiftningens Udførelse, var den, at ingen af de andre Lodseiere som havde Bøndergods i Ulbølle Bye i Fællesskab med Rødkilde Gods, havde Interesse for Udskiftningen. - For at fremme en saadan Interesse for flere Godseiere omkring i Landet, udgav Rødkilde Eier J. Lange det mærkværdige, velbegrundede Skrift under Tittel: "Tanker om Landvæsenets bedste Indretning og deraf flydende Nytte grundede paa Erfaring, forfattet den 5 Februar 1759, trykt Kjøbenhavn 1765" vide pag: 35

Derefter blev Forfatteren udnævnt som Medlem af en af Regjeringen beskikket Commission om Forslag til Midler angaaende Landvæsenets Opkomst, hvilket alt formodentlig foranledigede, at Kongen benaadede ham med Justitsraads Rang.

En stor Deel af den Tid som gik forud for Udskiftningen kunde foregaae, blev benyttet til forberedende Foranstaltninger til Anskaffelsen af Bygningsmaterialer til de attraaede Bøndergaardes Udbygning af Byerne. -

Skibstedet ved Strandhuse Fjord, 1/4 Miil fra Rødkilde, udskibede Justitsraaden paa egne eiede Skibe sit Korn til Norge, hvilke Skibe tilbagebragte Tømmer og Bræder. - Ligeledes anlagte han et stort Teglværk ved Løjtved, som han den Gang eiede, til Teglsteens Brænding og andre fornødne Foranstaltninger.

Efter at samtlige Hindringer for Udskiftningen vare hævede nemlig iblandt andet ved at Justitsraaden deels ved Kjøb og deels ved Mageskifte med de andre Lodseiere, var bleven ene Eier af det hele Bøndergods 29 Gaarde i Ulbølle, blev samme udskiftet af Fælledskabet 1780 og i Slutningen af næstfølgende Aar, blev Vesterskjerninge Bye udskiftet Godsviis, hvor Rødkilde Gods fik sin Andeel til Godsets derværende 8 Bøndergaarde, udlagt fra Syd til Nord langs med Grændsen til Ulbølle Byes Grund, hvorved Rødkilde Bøndergods blev en sammensluttet Plan fra Stranden i Syd til Hundstrup Sogns Grændse i Nord.

Med Undtagelse af 3 i Ulbølle Bye 1775 afbrændte Gaardes Udbygning samme og næstfølgende Aar (: videpag: 44 :) bleve de øvrige 26 Gaarde i Ulbølle og 8 Gaarde i Vesterskjerninge, ialt 34 Gaarde, udflyttede af Byerne og af nye Materialer efter een Plan, opbyggede omtrent midt i hver Gaards Lod i det korte Tidsrum af 3 Aar efter Gaardsloddernes Uddeling 1780 og 81. - Ved hver Gaard blev til samme Tid anlagt en Have beplantet med endeel unge nyttige Frugttræer hvor af endnu efter 80 Aars Forløb, en stor Deel er tilstæde ved Gaardene i frugtbar Stand. Ved Lodkastning imellem Bønderne blev det bestemt hvor enhver især af dem skulde bo. - Hver af de 3 først udbyggede Gaardes Lodder i Ulbølle fik 9 Tdr 4 Skpr Hartkorn og hver af de andre 26 Gaarde fik 6 Tdr 4 Skpr samt hver af de 8 Gaarde i Vesterskjerninge, fik 6 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn.

Paa Gaardspladserne og Gaardenes tilliggende Tofter saavel i Ulbølle som i Vesterskjerninge Byer, bleve kort efter Gaardenes Udflytning, Huse deels af nye opførte og deels af de bortflyttede Gaardes Stuehuse indrettet til Beboelse af Huusmænd med de dem tillagte Jordlodder af omtrent 3 Tdr Lands Størrelse til hver. - Ingen af de Huse der vare i Byerne førend Udskiftningen havde andet Jordtilliggende end blot smaae Kaalhaver. -

Foruden foranførte til Godsets store og gavnlige Forbedringer, udviiste Justitsraad Lange ligesaa stor Virksomhed ved Hovedgaardenes Istandsættelse saavel ved Jorderne som ved Bygningerne og andre nyttige Indretninger hvorom alt endnu bærer klart Vidnesbyrd. - For at kunne faae Nytte af det overflødige Kildevand der gjennemløber Rødkilde Jorder og til dets Opsamling, lod han i Aaret 1764 grave et Mølledam ved Gaarden og derved opføre en Vandmølle ligesom at han for mere at vinde Vandkraft til Møllens Drift, med megen Bekostning, fra Vesterskjerninge Sognegrund, lod grave en Vandledning over Ulbølle Marker til Mølledammet. I Forening med Møllen anlagtes en Stivelse- og Pudderfabrik, hvilken for sin Sjældenhed her i Landet den Tid, var meget indbringende. - Omkring Gaardens Marker, lod han opføre Steenhegn beplantede med levende Hegn.

(vide pag. 50)

"At høiædle og Velbyrdige Hr. Justitsraad Lange til Rødkilde, og tillige Eier af 8 Bøndergaard i Vesterskjerninge Bye haver efter foregaaende Opmaaling og Inddeling paa de ham tildeelte Grunde sidelangs med Ulbølle Grunde, ladet næst forrige Sommer 1782, inden Indhøstningen skeete, udflytte og der opbygge ovennævnte 8te Bøndergaarde, hver paa 6 Tdr 6 Skpr Hartkorn, saaledes, at hver Gaard ligger omtrent midt i sine Grunde der ingensteds støder paa Vesterskjerninge Bye, hvilke alle ere opbyggede eens og ligedannede, med ligemange Fag og med brændte Steen opmuurede Vægge, paa samme Maade som de 9 Gaarde i Hundstrup Marker af ham ere udbygte og indrettede, samt at alle disse 8 Vesterskjerninge Sogn tilhørende Gaarde med Beboere og fornødne Besætning ere forsynede. Saavelsom og endvidere, at bemeldte Hr. Justitsraaden paa disse 8 Gaardes Pladser i bemeldte Vesterskjerninge har indrettet Huse til 8 Familier og tildeelt dem de titmeldte Gaarder forhen tilhørende haugepladser og Tofter, saa at næsten alle Beboerne tæt ved deres Huse, kan græsse og fodre 1 a 2 Køer foruden det Korn de der kan avle, og de Haugefrugter de kan have, kan jeg med ald Sandhed bevidne, og derfor ikke har kunnet efterlade paa velbemeldte Hr. Justitsraadens Begjæring, derom at meddele denne min sandærdige Attest.
Vesterskjerninge Præstegaard d 20 Novbr 1783. - Tm. Bredsdorff - Sognepræst for Vesterskjerninge og Ulbølle Menigheder".

Foruden Rødkilde eiede Justitsraad Lange Hovedgaarden Løitved med underliggende Gods i Steenstrup sogn, rimeligviis kjøbt 1775.

Ligeledes kom Flintholm og Gods i Hundstrup Sogn i hans eie ved Kjøb fra Egeskov. Ifølge Auctionsskjøde af 23 Juli 1768, er Hovedgaarden Flintholm af Hartkorn 11 Tdr 6 Skpr 2 Fkr 2/3 Alb og skovskyld 4 Tdr 3 Skpr 1 Fkr 2 Alb og Bøndergods af Hartkorn 75 Tdr 7 Skpr 3 Fkr 2 Alb og Skovskyld 4 Tdr 2 Skpr 2 Fkr 1 Alb solgt af Etatsraadinde Kragh til Justitsraad Lange for 24500 Rd.

Kort efter Udskiftningen af Rødkilde Gods blev Flintholms Gods udskiftet og samme Regler, nemlig Godsets 12 Gaard bleve alle udflyttede af Hundstrup Bye og opbyggede omtrent midt i den hver Gaard paa eet Sted tildeelte Jordlod. Bygningerne bleve opførte af nye og gode Materialer, Væggene muurede med Teglsteen og Teglsteensgulve i begge Stuerne samt i det hele indrettede paa samme Maade som Gaardene paa Rødkilde Gods. Af disse 12 Gaarde bleve de 9 udbyggede paa Byens Marker og 3 andre udbyggede paa Overdrevet som kaldes Hundstrup Skov; hver Gaard fik Hartkorn Ager og Eng 7 Tdr 1 Fkr og Skovskyld 2 Skpr 3 Fkr 1 7/12 Alb.

Paa Byggepladsene i Byen, blev ligesom i Ulbølle og Vesterskjerninge, opført Bygninger til Huusmænd med tillagt Jordlodder af 3 til 4 Tdr Land til hver.

Paa Løitved Hovedgaard (?) Jorder imod Hundstrup, byggede Justitsraaden en Gaard, der efter sit eget navn blev kaldetLangeskov. Der i Nærheden var det pagina 58 omtalte store Teglværk opført, hvorved der findes en udmærket Sort Leer. Ved Værket opførtes 8 Huse til Teglværksarbeidere.
Storskoven, forhen hørende under Løitved lagtes ind under Flintholm.

I Aaret 1781, solgte han Løitved og Langeskov til sin Søn Hr. Johan Lange for Kjøbesum 55,000 Rd.; denne solgte igjen disse Eiendomme i Aaret 1787 til Kammerjunker Stie Tønsberg Schiøler von Krogh for Kjøbesum 96,000 Rd.

Efterat Justitsraad Lange i de 54 Aar han, som Eier af Rødkilde, havde virket saa utrættelig til sin høie Alder omtrent 83 Aar gammel /: døde 9de Juli 1790 :/ solgte han i Begyndelsen af Aaret 1790, Rødkilde med underliggende Bøndergods og Skov samt Flintholm med Ditto Ditto til sin Søn foranmeldte Johan lange for Kjøbesum 142,000 Rd.