Erik Harding Lange til Rødkilde 1829-1871
Kilde
Kommentar
Erik Harding Lange
Hovedbygningen til Rødkilde fra gården (opf. 1854) af Erik Harding Lange
Erik Harding Lange - familien Lange's private begravelsesplads v. RødkildeI det jeg herved begynder disse Optegnelser om det Sted hvor jeg har nydt den sjeldne Lykke fra min Fødsel til nu i mit 61 Aar at kunne kalde mit Hjem, maae jeg meget beklage, saameget meere som sligt Arbeide er mig uvant at jeg ikke allerede for mange Aar siden har begyndt herpaa, da Hukommelsen endnu var frisk, de ældre Begivenheder laae mig nærmere, og jeg da af min dyrebare Fader og ligeledes bortdøde Søskende kunde have faaet mange Underretninger, som nu for stedse ere enten gaaet tabte eller ikke saa nøiagtige og fuldstændige som jeg gjerne havde ønsket at overlevere dem til Efterkommerne, men jeg udbede mig Overbærelse med Hensyn til Udførelsen deraf og bede Læseren kuns at tage den gode Villie i Betragtning og ikke bebreide mig de mange Mangler som kunne ønskes anderledes; thi jeg føler selv Savnet af tidligere Optegnelser og troer Noget er bedre end Intet, og derfor giver jeg mig trøstig til Værket, stolende som sagdt paa Overbærelse af Dem som gjennemlæser disse Optegnelser, og med Bøn til Gaardens efterfølgende Eiere at fortsætte hvad jeg her har begyndt. Rødkilde i Marts 1855. E.H. Lange.
Kilde ved Rødkilde
Kuns faae og maaske ingen dansk Herregaard er i Besiddelse af et meere naturligt Navn end Rødkilde; thi i selve Gaarden og rundt om den træffer man deilige Kildevæld som alle med een eeneste Undtagelse have den Beskaffenhed, at de ere jernholdige, og derfor farve Alt hvorover deres Vande risle rødt, saaledes at Naturen selv har skrevet og daglig skriver Navnet og med dette tillige deels igjennem Vandrenderne til Springvandene og deels over
Rødkilde Vandmølle (opf. 1764) m. overfaldshjulMøllehjulet, Vandfaldene og
Enge ved RødkildeEngene Aar ud og Aar ind ved Guds Godhed bringe Fordeel, Glæde Frodighed og Velsignelse over det skjønne Sted de have givet navn.
Dog ikke altid have disse Kilder som findes i den største Overflødighed i alle Gaardens Marker kuns bragt Fordeel for Gaarden; men ofte betydelig Skade; thi de kolde, fugtige især natlige Uddunstninger af disse mange jernholdige Kilder fordærvede ofte heele Rug, Hvede og hauremarker indtil jeg nu har naaet ved at fortsætte hvad min Farfader og Fader havde begyndt fuldstændig at udgrøvte Jorderne, som jeg kuns har kundet opnaa ved mange tusinde Læs Jords Flytning for at jævne Moser og Slag, og ved overalt at anbringe 2 1/2 Alens brede brakgrøvter; men da jeg som Følge heraf ogsaa har maattet anbringe mange store Steenkister, har det været mig et meget besværligt og bekosteligt Arbeide; men som nu Gud skee Tak bringer rigelig Løn; men meget maae jeg dog nu beklage at Draining ikke var bekjendt her til Lands da jeg foretog dette Arbeide; thi jeg ville da have sparet meget Arbeide og mange Penge og opnaaet Udtørringen af Jorderne paa en fordeelagtigere Maade, som netop nu bliver vanskelig at foretage fordi Grøvtningen og Udjævningen af Jorderne er foretaget saa fuldstændig, for at de Kilder som gav Rødkilde sit Navn kuns kunne bringe Gavn og Nytte med sig. -
Indhold
Efter Johan Lange, der døde den 1. marts 1829 blev Rødkilde og Flintholm, "ifølge oprettet Disposition af 6 April 1827, deelte saaledes imellem hans 2de Sønner.
Erich Harding Lange, gift med Margrethe Sørine Berg 1828, fik Rødkilde med underliggende Gaarde Margrethesminde og Ringsgaarden samt Bøndergods i Ulbølle Sogn og (en del) Skove i Hundstrup Sogn:
For disse Eiendomme erlagte han ved Imodtagelsen i Erstatningssum til Boet = 46,000 Rdl.
Broderen Frederik Reinholdt Lange fik Flintholm med tilhørende Gods, Elleskovs Mølle og de øvrige Skove (? haven, Kohaven og Storskoven, alt i Hundstrup Sogn samt Østerskjerninge Sogns Kongetiende, imod Erstatningssum til Boet = 40,000 Rdl.
Ved Dispositionens Oprettelse havde Rødkilde tillagte Eiendomme
| Tdr | Skpr | Fkr | Alb | ||
| 1 | Rødkilde Hovedgaard | ||||
| a) fri Hovedgaards Taxt | 25 | 6 | ? | 2 | |
| b) ufrit Ditto | 21 | 2 | 2 | ||
| c) Skovskyld | 1 | 1 | |||
| Af det ufri Hartkorn svares aarlig til Odense latinskole 4 Tdr 4 Skpr Byg som betales efter hvert Aars Capitelstaxt; og til hvert Aars Mortensdag svares Landgilde til Faaborg Capellan: Byg 6 Tdr; Havre 5 Tdr 2 Skpr, Smør 1 Fjerding og for et Fodernød 1 Rd, 1 Faar 1 Rd, 2 Giæs 3 (Mk.), 4 Høns 2 (MK.) 8 (Skl.), Erritzpenge 1 (Mk.) | |||||
| 2 | Margrethesminde, a) fri Hovedgaardstaxt | 16 | 4 | 3 | |
| b) ufrit | 3 | 4 | 1 | ||
| 3 | Ringsgaarden | 12 | |||
| underliggende Stoltehøiegaard | 4 | ||||
| 4 | Bøndergodset, 4 Boelsteder og 76 Huse, Ager og Eng | 34 | 3 | ||
| Skovskyld | 2 | 1 | 1 | ||
| 5 | I Hundstrup Sogn, Aagrønhuset, Ager og Eng og Skovene Skovskyld 2-1-1-1 | 1 | 3 | 1 |
De under Flintholm tillagte Eiendomme havde følgende Hartkorn:
| Tdr | Skpr | Fkr | Alb | ||
| 1 | Flintholm, skattepligt men tiendefrit | 11 | 6 | 2 | 2/3 |
| Skovene med Skovskyld | 4 | 3 | 1 | 2 | |
| 2 | Østerskjerninge Sogns Kongetiende Af denne Tiende svares aarligt til Nyborg Latinskole: Rug 6 Tdr 2 Skpr; Byg 7 Tdr 4 Skpr og havre 5 Tdr: som betales efter hvert Aars Capitelstaxt | 16 | 2 | ||
| 3 | Bøndergodset, som bestod af 11 Bøndergaard, 1 Mølle og 22 Huse, ialt med Ager og Engs Hartkorn | 76 | 5 | 3 | 2 23/48 |
| Mølleskyld | 3 | ||||
| Skovskyld | 6 | 2 |
De Rødkilde underliggende Eiendomme have nu Hartkorn efter den nye Matricul samt Arealer saaledes:
| Tdr | Skpr | Fkr | Alb | Areal Tdr. Land | |||
| A | Rødkilde Hovedgrd, Ager og Eng | 56 | 6 | 1 | Agerland | 360 | |
| Eng | 18 | ||||||
| Skov | 27½ | ||||||
| B | Margrethesminde, ufrit Ager og Eng | 24 | 3 | 1 | Agerland | 176 | |
| Skovskyld | 1 | 1 | Skov | 12 | |||
| C | Ringsgaarden Ager og Eng | 12 | 7 | 1 | 2½ | Agerland | 105 |
| Skov | 6½ | ||||||
| D | Skovene i Hundstrup Sogn - Skovskyld | 5 | 7 | 1 | 2½ | ||
| Ager og Eng | 3 | 3 | 1 | Skov | 122 3/4 |
Bøndergodset under Rødkilde har nu Hartkorn efter den nye Matricul, saaledes:
| Tdr | Skpr | Fkr | Alb | |
| i Ulbølle Sogn, 3 Boelsteder, 64 Huse | 35 | 6 | ? | 2½ |
| i Aabye, 3 Huse | 4 | ? | 1? | |
| i V. Skjerninge, 3 Huse | 1 | 3 | ? | 2? |
| Hundstrup - Aagrønhuset | ? | ? | ? | |
| ibidem Matr. 10b- en Tørvemose | ? | ? | ||
| ibid. Matr. No 13 | ? | ? | ? | |
Ringsgaardens Andeldeel i Fælleslodden, Matr. No 128 i Ulbølle Sogn | ? | ? |
Det bemærkes at den sidst afdøde Eier Hr. Johan Lange har paa Rødkilde fremavlet en meget god Qvægrace, hvoraf næsten Undtagelse hele Besætningen bestod /:kullede:/ uden Horn og rødstribede, hvoraf der endnu her paa Gaarden findes enkelte; ligesom han ogsaa lagte Vind paa gode Heste i det han fremavlede en egen Race falden efter en Hingst han kjøbte paa Auction efter Grev Scheel til Scheel; tillige sørgede han for at ophjælpe Hesteavlen paa Godset. Endvidere bemærkes, at ved Bøndergaardenes Salg, kjøbte Sælgeren Jagtretten tilbage til Rødkilde Eier imod en vedtaget Kjøbesum. Senere have enkelte af Bøndergaardenes nuværende Eiere igjen i Henhold til Lov af 25 Marts 1851, indløst Jagtretten paa deres Gaarde efter mindelig Overenskomst med nuværende Rødkilde Eier. -
Efter ovenanførte Eiendommes Overtagelse af den nye Eier Erich Harding Lange, bleve saavel Rødkildes som de andre underliggende Gaardes Jorder mærglede og med megen Bekostning forsynede med dybere og fuldstændigere Udgrøftninger af Vandledningsgrøfterne samt rummeligere Steenkister anbragte paa alle fornødne Steder for endmeere at bevirke Udtørringen af den vandrige Jordbund.
Jord blev indkjøbt, beplantet og lagt under Skovene i Hundstrup Sogn som derved bleve sammensluttede og alt er nu tilplantet og befindes i frodig Væxt. -
Efter 100 Aars orløb, siden Stamfaderen Justitsraad Jens Lange, 1737, blev Eier af Rødkilde, blev paa dette Herresæde af hans Sønnesøn Erich Harding Lange, Gaardens nuværende Eier, foranstaltet en Jubelfest afholdt den 15 April 1837. Om denne Fest findes en Anmeldelse indført i Fyens Stifts Tidende No 77, 1837, saa lydende:
"En sjelden Jubelfest fandt Sted paa Hovedgaarden Rødkilde, beliggende i Salling Herred, Svendborg Amt, den 15 April, i Anledning af at Gaarden, der iøvrigt er blandt de ældste her i Landet og eiedes af Thyge Laur. Abildgaard, i et Aarhundrede fra Fader til Søn, har været i den driftige Familie Langes besiddelse. - Justitsraad Lange, som kjøbte Gaarden 1737, var den første som her i Landet begyndte paa Udskiftningen, som han, uagtet det dengang var Bønderne imod, udførte over hele Godset og udfløttede en stor Mængde Gaarde. Hans Søn Johan Lange opbyggede alle Gaardens Bygninger fra ny og anlagte en stor skjøn Have ved den. Den nuværende Eier har ogsaa indført mange nyttige og skjønne Forbedringer. - Til Festen var af en ung talentfuld Dame af Familien forfattet et nydeligt lille Digt, hvori hun gjennemgaaer Gaardens Historie fra den Tid, da Langerne have eiet den. -Flere smukke Sange bleve ligeledes afsjungen i Kredsen af den glade Familie og Gjæsterne, som havde indfundet sig. Et muntert Bal endte Festen, som Dagen forud feiredes af Gaardens Tjenestefolk og Bønderne.
Den forannævnte Skibbro ved Strandhusene /: see pagina 58:/ blev af nuværende Eier, i Aaret 1855 forlænget og Havbunden udenfor opmuddret saaledes at Skibe, der stikke 8-9 Fod, nu kan lægge til Broen istedet for, at, Lossen og Laden tilforn maatte skee med Pramme til de, ude for Anker liggende Skibe. -
Ledene ved Gaardens Marker ere alle blevne forsynede med hugne Steenpæle.
Møllen er betydelig bleven forbedret og 1840, blev en muret Vandledning anbragt fra Mølledammet til Malekarmene. Et Bryghus og et Kornmagasin er bygget. -
I Aaret 1854 blev et nyt Stuehuus opført, der er 83 Alen langt og 18 Alen dybt med Qvist over og Kjælder under hele Bygningen. - Den 5te Marti samme Aar begyndtes Nedbrydningen af den gamle Bygning med Undtagelse af 8 Fag af hver af Fløiene som blev staaende til den nye Bygning var fuldført. -
Den 17 Juni s.A. saavidt fuldført og Reisekrandsen fæstet paa en Bjælke paa Huset. - Sidst i Juli og først i August s. A. blev den hele nordlige Ende aftrukken og afpudset. Den 15 December næstefter flyttedes ind i denne Deel af Bygningen i aldeles tørre Værelser. Resten af Bygningen blev fuldført i løbet af Vinteren 1854 og Foraaret 1855. -
Da Grunden blev lagt blev der i den Grundsteen som dannede Fundamentet til Qvistbygningens sydøstlige Hjørne nedlagt en Sølvplade med følgende Indskrift:
"Aar 1854 i det 118de Aar efter at min Farfader Justitsraad Jens Lange var bleven Eier af Rødkilde, er denne Bygning opført af Erik Harding Lange, gift med Margrethe Sørine Berg, og bede vi begge: Gud bevare dette Huus til Gavn for vore to Sønner og tre Døttre".
Efter at Bygningen var færdig viste der sig uformodentlig Fugtighed i Kjælderen hvorfor man fandt det nødvendigt at draine Grunden under Bygningen, hvorved blev anbragt Drainsrør fra Balconen i Lysthaven og ind under den store Grundsteen med Navn paa i det nordvestlige Hjørne af Qvistbygningen norden for Havestuetrappen, derfra igjennem Saltkjælderen ud til Midtergangen, derfra op ad Gangen til Kjøkkenerne, hvorfra den forgrener sig til Vasken og til Vinkjælderen. - Mod Syd gaaer den til Glasdøren; fra Hovedrøret gaaer Sidegrene ind i forskjellige Kamre. Desuden ligger der Drainsrør langs Bygningens vestre Side ved G (?)den i Haven, som støder til Hoveddrainsrøret.
Denne sidst opførte Hovedbygning er den 3die som er bekjendt paa dette Sted.
At en Hovedbygning fra Ukjendt Tid har ligget noget fra nærværende Byggested nordvest i Haven, sees klart af det der værende Voldsted hvor paa af og til har været funden Brokker af Muursteen og Tagsteen af en meget gammel Form. En rund Grund findes der som tyder til at et Taarn har staaet der paa. -
Sagn om Rødkilde findes Intet. -
I Sommeren 1808 laae her i Indqvartering en Kaptain Bojou og Lieutenant (?) af det her paa Omegnen indqvarterede spanske Barcellonna Infanteri Regiment og i 1848 var her Hovedqvarter for den svenske Reservebrigade bestaaende af Lifgardet og Andregardet under Commando af øfverste Kledcker (?).
I Aaret 1858, blev ved Ringsgaarden funden en stor Guldring /:Eedsring:/ som af det nordiske Museum blev udbetalt med 91 Rd 60 (Skl.) til Finderen; og i 1860 blev i Rødkilde Have tæt ved Gaarden, funden en lille Guldfingerring fra det 14de eller 15 Aarhundrede hvorpaa en Plade: Jesus velsignede Marie, var indrisset, som udbetaltes Finderen med en Værdi af 11 Rd 80 (Skl.)
