Efter enevældens indførelse 1660 blev købstædernes jorder takseret for på denne måde at skabe et retfærdigt grundlag for ligningen af skatterne. Taksationerne fik dog ingen større betydning. Ved forordning af 28.1. 1682 blev der indført alm grundskatter for byerne. Samme dag udnævntes 11 kommissioner, der skulle sørge for, at alle gårde, huse og pladser i byerne blev takseret, hvorefter der skulle udarbejdes grundtakst for købstæderne i hele landet. Byernes ager, eng og skov skulle måles og takseres til hartkorn på samme måde som jorden i landsognene.

Grundtaksten dannede ikke blot grundlaget for de særlige grundskatter, men også for forskellige kommunale skatter og byrder. Gang på gang blev der derfor i de enkelte byer udarbejdet nye grundtakster.