Torvet i OdenseFra middelalderen og indtil næringsloven 1857 ansås det for en strafværdig handling at søge at opkøbe varer, der var bestemt for torvet, på vejen hertil, idet man antog, at bonden, der skulle sælge, på denne måde ville blive skambudt, mens købstadborgeren p.g.a. mindre udbud kunne risikere at komme til at betale for meget.

Sådan ulovlig handel uden for købstadens torv er forprang eller forkøb.
I nær tilknytning hertil kan nævnes begrebet landprang eller landkøb. Her drager køberen ligefrem ud på landet for direkte at opkøbe varen hos producenterne, hvorved forbudet mod handel på landet krænkes til købstædernes skade.

Først prangerloven af 1845 tillod enhver frit hos bønderne at opkøbe danske landbrugsvarer og indføre dem til byerne. Landprang kan dog også betyde salg til bønderne af købmandsvarer ude på selve landet (bissekræmmere).

Læs også om Odenseture i forrige århundrede

Læs også Markeder i Svendborg 

Læs også om Egeskov Marked

Rådstuedom 1594 -landkøb Rådstuedom 1594 -landkøb (2) Rådstuedom 1594 -landkøb (3)I Svendborg Magistratsarkiv på LAO er bevaret en rådstuedom fra 1594, der fortæller om en ungkarl, Carsten Beyr fra Flensborg, som havde slået sig ned i et værtshus i Svendborg. Herfra havde han drevet landkøb i Skårup sogn og afkøbt præsten og bønderne noget røget flæsk, som han oplagrede i sit herberg i den hensigt at udføre det til Tyskland. Han påstod ganske vist, at han var ubekendt med, at det var forbudt. Men det forhindrede naturligvis ikke, at varerne blev konfiskeret. (Bro-Jørgensen: Svendborg Købstads historie, bd. 1, s. 110)