Langå bylov og gildesskrå med alle ord og artikler, som efterfølger, samt register og stadfæstning til tinge: Actum anno 1607.

FORTALE: I navnet Gudfaders, Søns og Helligånds! Amen. Guds hellige ord lærer, råder och formaner alle Gudsbørn at leve et kærligt, stille, gudeligt och ærligt levned, så som David siger, at det er dejligt och lystigt, at brødre bor endrechtelig tilsammen.

Och St. Poul formaner, at man skal holde fred med hver mand så meget muligt kan være, och hand siger och, at den, der hader sin broder, er en - det er sin jevnkristen - hand er en manddraber, och sådant folk haver ikke part i Guds rige, thi hvo som ei elsker sin næste, som hand ser, langt mindre elsker hand Gud, som hand ikke ser.

Sirach siger och, at der er tre dejlige ting, som behager Gud och mennesker såre vel. Når brødre ere endrechtig, når naboer haver kærlighed sammen, och husbonde och hustru forliges vel. De gamle vise hedninger plejede at sige, at det er skadeligt at trette med nogen, ihvo som helst det være kand; thi at trette med sin overmand, det er dårligt at trette med sin jevnlige, det er voveligt og misligt; thi hver mand ved ikke, om mand vinder eller taber; men at trette med sin undersatte, det er spotteligt, thi spot og skade følges ad, synderlig hos den fattige, og retten er ofte på den side, pungen hænger.

Vor danske lov priser och sådan endrechtighed i lande, riger, steder og landsbyer. Och efterdi her findes mange buldervorne, spildevorne og tretagtige folk, som ikke vil enes og nøjes med sit eget, hjemles og samtøkes der af den høje øvrighed och i den store lov, at hver landsby, liden eller stor, må have sin egen bylov efter hver byes lejlighed om skov, mark, ager och eng, stævne och samsede, vide och vedtægter efter Guds ord och verdslig lov, så och alle mands samtykke, hvilken der bør at komme overens med ordet og landsloven; thi her foruden kand ingen by holdes ved magt, lige och ret.

Derfor haver vi menige mænd, som nu bygge og bor udi Langå efter vor byes lejlighed, lade sammenskrive och forfatte disse efterskrevne korte artikler, som vi bepligte os och vore efterkommere indbyrdes med alle gode viljer og samtøke ubrødeligen at ville holde under dom, pine och straf, som følger hos hver artikel, som efterfølger. Den evige almægtige Gud for sin kjære søns Jesus Christi skyld hjælp os nådeligen, at al ting kan udrettes hans hellige navn til ære och os alle til tarv och evige salighed. Amen.

1. Først ville og skulle vi med vores hustru, børns och tyende och så mange som findes i vort hus frem for alt frygte og ære och tjene Gud vor himmelske fader, som af sin nåde for sin søns Christi skyld giver os alt got til sjæl og liv. Och ville vi ikke uden synderlig årsag forsømme Guds ord och kirkens tjeneste. Och hvo der over en månedstid ikke er i kirken — om hand er uden sotteseng skal give di fattige 8 sk., som stoilsbrødre skal inddrive.

2. Dernæst skulle vi ingen tage til huse, som kommer anden steds fra, enten at holde helt, halvt eller fjerding år, uden de det først giver til kende for menige bymænd och for vor sognepræst. Hvem der imod gør skal give 1/2 td. øl til vide.

3. Når nogen af Gildbrødrene gør nogen værskab, bryllup eller barsel, da skal ingen af naboerne huse skøger eller hidføre landstrygere, som plejer at gøre stor skade i sådan bestilling. Hvem det gør give 1/2 td. øl til naboerne.

4. Hvo som holder nogen i sit brød eller til huse, som fører et forargeligt levned, så at det er dennem fuld vitterligt og bliver åbenbaret. Holder de dennem derefter over en månedstid, gives 1/2 td. øl til vide. Men hvilken, som huser dennem efter fire mænd have udsagt dennem af byen, give for hver nat 1 td. øl.

5. Hvo som vil være gildbroder och give sig i dette gilde och være under denne hylov, han bede sig så Gud til hjælp på, at han vil gøre med sine gildbrødre, som han vil af dennem och have.

6. Skal ingen blive søster eller broder i dette gilde, uden de er vel berygtede til hæder og ære og maa stande ud i lov og ret med dannemænd, og deres maal skal brydes til skels paa fastende stævne och ransages, om de ere saadanne, som forskrevet staar.

7. Hvilken som giver sig och sin hustru i gildet, skal give for dennem begge 1 td. øl til igang, enten det er husmænd, pebersvend, drenge eller grønne huse. Hvilke herefter ikke ere markmænd, skulle sidde neden for dennem, som haver ager og eng i marken, hegn og gjærder der udi. Mændene skulle have deres sæde i vort gildeshus efter deres alder och kvinderne, som ere gildsøster, efter deres værelse. Fordrister nogen sig til, som ikke er givet i vort gilde, at sidde over gildbrødre, give en fjerding øl til vide.

8. Om nogen gildbroder eller søster bliver syg om høsten, da skal hver gildbroder være hannem behjælpelig med en dags arbejd, om sygen forlænger sig. Hvo som det ikke gør, give en fjerding øl. Iligemaade skulle de være pligtig at hjælpe om vaaren og rugsæden, om sygdommen i de tider tilkommer.

9. Opbrænder nogen gildbroders hus eller gaard af vaadeild, da skal hver gildbroder være hannem behjælpelig med en dags arbejd, en trave langhalm og et tømmer træ, eller 1 td. øl til vide.

10. Naar nogen gildbroder eller søster afdør, da skulle alle gildbrødre og søstre følge deres lig til grave, eller 1 td. øl til vide.

11. Skulle den dødes arving give 2 td. øl til arvegildet.

12. Hvo som forlokker sin gildbroders dreng eller pige give 1/2 td. øl til vide.

13. Hvo som bander eller tøcter sin gildbroder eller søster eller deres bud i nogen forsamling, give en fjerding øl til vide.

14. Hvo som kaster op i gildestuen, give en fjerding øl. Men sætter han sig til sæde at drikke med andre efter han have skikket sig saa, bødes dobbelt.

15. Hvo som slaar sin gildbroder aller søster eller deres bud udi gildeshuset eller paa gildesvej ud eller hjem, give en fjerding øl. Men saagjør han sin gildbroder, bødes 1/2 td. øl.

16. Vorder nogen sigtet for nogen sag, som hæder og ære er anrørendes, da skal han tilsige sin gildbrødre, at de hjælper hannem flittelig eller give 1 td. øl til vide.

17. Hvilken gildbroder, der sigter anden for skovhug, værgrer han sig, der sigtes, med fire af sine gildbrødre. Kan han det ikke gøre, gives 1/2 td. øl. Sigtes han med uret, da bøde den ½ td. øl, som hannem sigter med uret.

18. Hvo som indbyder nogen gæst i vort gilde, han skal betale og staa for hans brøde.

19. Hvo som ej vil betale sin bøde med villighed, hvad som han er falden for med rette, naar oldermanden dennem har udskikket om anden og tredje gang, da maa gildbrødrene tage hans part for ½ td. øl, og intet bryde dermed.

20. Naar oldermanden udvælger gildbrødrene i gaarden om noget ærinde, ihvad som de sige, enten til eller fra, dette skulle alle brødre lade dennem nøjes med, fordi det var ej ellers broderskab efter vort eget vilkaar.

21. Hvo som gør oldermanden ulyd, naar han stander til tals for gildbrødre og søstre, da skal den, som gør ulyd, give ½ td. øl til vide.

22. Slaar nogen oldermanden enten af gildbrødrene eller deres bud blaa eller blodig, naar han handler byens tarv eller bedste, bøde en fjerding øl mod hver gildbroder, men dersom oldermanden slaar nogen uden brøde, gives en fjerding øl til vide.

23. Hvo som ikke kommer til stævne, som af oldermanden betids er indvarslet, give en fjerding øl.

24. Gives der aarsag til, at byens mænd til byens nytte og tarv hastig skal sammenkaldes til stævne, og disse ikke, hvis de har været saa nær, at de kunne høre klokken, kommer, give til vide 2 sk.

25. Naar de kommer til hobe i gildeshus, da skal stolsbroderen tage sig deres knive eller andre våben og skjule dem udi bondens gjemme til om anden dagen.

26. Findes nogen gildbroder eller hans bud at gå med knive åbenbare på livet og ikke antworder dennem fra sig, give en fjerding øl. Give stolsbroder ikke sådant til kende, bøde och en fjerding øl. Men haver nogen knive i løndom eller lommer eller ærmer, och bliver bevist, bøde ½ td. øl.

27. Når vor oldermand lader tappe den første skål af tønden, skal han klappe til lyd og råde dem, som er til stede, at bede Gud om sin nærværelse og nåde. Skal og hver den som efter kommer til gildet, før han rører nogen skål eller drikke nogen drik, tage sin hat af og læse sit fadervor. Dette skulle og kvinderne gøre efter deres vilkår. Hvo det forsømmer give en fjerding øl til vide.

28. Hvis nogen findes at pløje eller slå græs tillig fra sin rensbroder, bøde en fjerding øl.

29. Klager nogen gildbroder enten på afpløjning aller afslet, og oldermanden med gildbrødre ikke følge ham straks ud og fly hannem ret, bøde hver af dennem en fjerding øl. Men dersom nogen klager urettelig, bøde han og en fjerding øl.

30. Hvo som ager over naboens eng, korn eller hø, skal give for hver mands han overager, 3 sk. efter gammel brug. Iligemåde skulle ingen pløje længer ud i nogens hafter eller enge, end som det fra arrilds tid været har, eller bøde derfor, som forskrevet står.

31. Hvilken gildbroder eller nogen i hans hus, som føre tyre i vor mark, før alle mand vedtager, bøde en fjerding øl.

32. Hvilken som driver eller lade drive kvæg i ævret, før alle mand vedtager, bøde 1/2 td. øl.

33. Hvo som finder sin gildbroder i nogen forhindring på farende vej, da skal han hjælpe hannem, eller give en fjerding øl til vide. Udi ligemåde skulle gildbrødre hjælpe med tingstævne og andre måde, om de kommer i nogen dellemål (retssag) under samme bøde.

34. Findes nogen at røre en andens gjærder enten på stavrer eller torn, bøde en fjerding øl.

35. Skulle rugmark, biugmark, så og alle Rygårds gjærder være fuldgjorte til Valborgdag. Desligeste alle andre hegnsgjærder efter vedtægt, eller give en fjerding øl til vide og herskabet en ørte havre.

36. Hvilken gildhroder eller bud, der uretferdelig udæsker nogen på gulvet i vort gilde eller overfalder ham i sit sæde eller andetsteds, såvit vort gilderum strækker, og den anden ville gjerne være i rolighed, da skal den, som sådant ypper, give den andens vide ud til sit eget.

37. Kommer de sammen på gulvet og drages, da skal ingen røre dem, før de bliver tilmeldt af oldermanden at skille dem ad. Hvo der imod gør bøde 1 td. øl til vide.

38. Når oldermanden tilmelder gildbrødre at pante nogen, og ikke de gå straks, bøde en fjerding øl, såvel i de små huse, som i Gården, for alle brøde.

39. Dersom de, der pantes, gør dem, som panter, nogen forhindring eller tage til værge, give 1 td. øl til vide.

40. Hvad de fleste i byen vedtager med hegne og anden byens nytte og gavn, må ikke de andre, som i byen er, i nogen måde kuldkaste.

41. Også skulle alle de, som er gildbrødre og markmænd, være oldermand hver for sig, når det dem ordentlig tilkommer, eller give 1 td. øl og den straks udlægge.

42. Dersom nogen klager, at han er noget frastjålet, hvad som helst det er, da skal oldermanden, om han bliver ombedt, være forpligtet at tage af gildbrødrene med sig og ransage i byen og begynde, hvor de lyster. Og dersom de ikke finder det, som er stjålet, da skulle de som ransage, intet have forbrudt derved, enten hærværk, husfred eller gårdgang eller vold i nogen måder.

43. Dersom der kommer hul på nogen mands gjærder, og den, gjærdet tilhører, bliver advaret og får det at vide om morgenen og ikke færdiggør det inden middag, give en fjerding øl og betaler skaden. Det samme gælder også, om han får det at vide ved midaftenstid og lader det ligge natten over.

44. Hvilken mand, der bliver advaret, at hans svin eller andet af hans kvæg er i nogen mands vang, og han ikke straks skikker bud og lader det hente, give en fjerding øl til vide. Det samme er med vangvogteren, om han findes forsømmelig og ikke tager samme kvæg ind, da også at give samme vide, om han ser igennem finger med nogen.

45. Dersom nogen findes at drage ud i vor skov eller mark enten at styve eller hugge enten ris eller torn på andre tider, end som alle mand vedtager, gives en fjerding øl til vide, om han end hugger på sit eget, men hugger han på en andens, give 1/2 td. øl og betaler skaden. Ligeledes med hvilken, der fordrister sig til at hugge i Hestehaven eller bøgeskoven, give 1/2 td. øl til vide.

46. Ligeledes samtykt, at på askeonsdag skal oldermanden vælges efter rigtig omgang.

47. Oldermanden skal forpligte sig til sammen med fire af byens mænd hvert år to gange, på Vollermisdag første gang og på St. Hans-Midsommerdag anden gang, at gå ud i byen og hver mands hus at bese, at alle ildsteder, være sig ovne, skorstene, esser, eller hvad ildsted det være kan, at dersom der findes brøst på, at de ikke er fuldfærdige, som det sig bør, så at byen og hver mands hus kan være uden skade. Da skal samme forskrevne mænd dem straks slå ned og intet dermed have forbrudt for nogen mand. Og når oldermanden med forskrevne mænd dem haver advaret og ikke råder bod herpå, give til vide 1/2 td. øl, på det hvert hus kan være uden fare for ildebrand.

48. Bepligter vi os alle og hver på vores gode tro og love ikke at ville føre uden vort gildeshus, hvis ord eller tale, der kan falde i drukkenskab eller hastighed nogen til argest og værste, men som brødre og søstre holde hverandre til bedste, så meget ske kan med en god samvittighed og uden æresspilde.

Denne bylov blev læst højt på Gudme Herredsting den 18. juni 1607, hvor 8 trofaste dannemænd fra de omliggende landsbyer var vidne, og hvor Peder Jørgensen i Langå "på sin egen og menige Langå bymænds vegne modtog den".