Nyborg og Tranekær amter 1735
Kilde
Kommentar
Relationer over de danske stifters tilstand 1535-37På rigsarkivet findes i Kommercekollegiet -dansk-norske sekretariat bevaret en række indberetninger om "rigets almindelige tilstand" i 1735 eller som det er påtrykt arkivæsken: "Relationer over de danske stifters tilstand 1735-37". Indberetningerne skete i henhold til i h.t. et cirkulære af. 25.7.1735., hvori stiftsamtmændene blev bedt om at besvare 8 spørgsmål:
1)Angaaende et hver amts tilstand beskaffenhed og producter.
2)Hvorudj enhver byes og districts handel, negotie, handtering og næring bestaar.
3)Om samme har aftaget eller tiltaget og hvad dertil kand være aarsag?
4)Angaaende vores ved søen beliggende og til vands negotierende provincer og byer, maae i særdeeleshed indhentes efterretning, om der ind- og udgaaende vahre, ved egne eller fremmede skibe bliver førte? hvorleedes et hver steds skibs fart er beskaffen, hvor mange og hvor stoore skibe ved hvert sted befindes? hvor deres fart eigentlig gaar hen? og hvor udj deres befragtning frem og -tilbage bestaar? Liigeledes skal og indberettes hvad eigentlig føres til og fra land steederne.
5.Om nogle, og hvad slags fabriqver eller manufacturer, det være sig under hvad nafn det vil, udj eenhver hvad stand de ere om der tilforn har været andre, og hvad slags, af hvad aarsag de have aftaget eller ere ganske undergangne.
6.Om hvorleede og til hvem Privilegia i saamaade ere udgifne hvilcken beskaffenhed om de ere monopoliske clusiva; hvilcke der paa en vis tiid og hvilke de ere bestandige.
7.Hvilcke og hvormange slags societeter og laug eenhver by og province haver saavel som og tallet paa kiøbmænd, kræmeere, handverchsfolch, og alle dem, der driver handel, samt omtrent deres tilstand, saaviit viides kand? Om hantverchsfolck fattes dem, og hvad slags.
8.Om der ere jndbyggere noch til at dyrcke landet, om landvæsenet og, agerdyrchelsen icke kunde være at forbedre, hvad begge deele maatte fattis.
Indhold
Beskrivelsen er forfattet af Christian Rosenkrantz (1672-1736) amtmand over Nyborg og Tranekær amter 1701-36. Ejer af Skovsbo gods. og tilstilet den fynske stiftsamtmand Sehested på Ravnholt.
Nyborg amt 1735 
Nyborg amt 1735 (2) 
Nyborg amt 1735 (3)Om ampternes tilstand, beskaffenhed og producter.
Da bestaar Nyborg amt af 4re herreder, som ere 1. Winding herret; 2. Sunds herret; 3. Gudme herret; 4de østre og westre Salling herreder og af 10 Bircker neml: 1. Hindsholm; 2. Holckenhafn; 3. Rafnholt; 4. Glorup; 5. Hesselagger; 6. Brahetrolleborg; 7. Holsteenshuus; 8. Taasinge; 9. Avernache og 10de Strynøe - Tranekier amt er ickuns et herret og et birck.
Hvad nu Nyborg amt angaar, da bestaar 1. Winding herret endeel af god korn-land, rug- byg - og hafre, men som alle sogner og byer ey er af en bonitet, saa findes der og nogle stæder leerede og sandigte marcker, som ickuns giver slet korn, meget ureent og betagen af onde urter.
2. Sundsherret bestaar meesten af Skov og slet korn-land mens holder meere kræe end andre stæder, formedelst deris græsning, hvoraf de tager deris udgiffter.
3. Gudme herret er noget bedre dog af beskaffenhed med Sunds herret.
4. Salling østre og vestre herreder ere meesten sandigte bancker, skov og leeret jord, paa de fleste stæder slet korn-eign og af beskaffenhed med Sunds herret.
Birckerne ere:
1. Holckenhafns birck, af beskaffenhed med Winding herret
2. Scheelenborg birck paa Hindsholm, et got korn-land
3. Rafnholts birck, meget slet korneign, bestaar af skov-jord og leeret
4. Glorup birck, snart af beskaffenhed med Rafnholts
5. Hesselagger birck er meget slet korn egn, bestaar af skov sandbancker og leeret jord.
6. Brahetrolleborg birck ligeledes slet korn-eign
7. Holsteenshuus bick og slet kornegn, undtagen Lyøe og Biørnøe.
8. Taasinge birck et meget got korn-land
9. Avernacke et got korn-land
10. og Strynøe et got korn-land, som meesten er paa alle øerne.
Dend 2den 3die og 4de Post angaar kiøbstæderne.
Den 5te Post. Paa landet er ingen fabriqver eller manufacturer i mine mig allernaadigste anfortroede amter, mens i forige tider haver der ved Brobye været et fortreffeligt verck af alle slags, dog meest af gevehr, effter gamle folckes udsigende, som meget af fremmede har været begierendes og meget deraf udført, mens nu gandske needlagt.
Dend 6de post. Previlegier ere ingen i Nyborg amt, som haver, mens Langelands proprietarier haver allernaadigst tilladelse selv at maa udskibe deris korn og selge, aarsagen er, der er ickuns en liden kiøbstæd Rudkiøbing kaldet som kun i slet tilstand.
Den 7de post angaar Kiøbstæderne.
Bonde og herremand - tegning fra 1700-talletDen 8te post. Bøndergaardene og huusene ere endelig besatt, mens paa de fleeste stæder i saa slet en tilstand, at de kongl. skatter med stoer møye kand inddrives og megen liden landgilde faaes, og naar en gaard er ledig, maa mand kiøbe, locke og true een til at antage dend;
ellers vides ey paa hvad maade landet kand forbedres, thi saa megen jord de haver drives og dyrckes; en stor aarsag til landets slette tilstand haver været, at kornet og hvad landmanden hafde at afsette, intet haver været i nogen priis, mens paa tienestefolck haves mange stæder stoer mangel.
Aarsagen er dend forige krig vi hafde, da land-militsen kom paa floden og til Norge, hvor de da ey kunde saasnart opvoxe som de bleve udskrefne, hvoraf faa kom hiem igien, og naar de udmarcherede af landet, udpressede de af bonden, baade deris løn og hvad de ellers hafde tilstaaende hos bonden, som de toge med sig, og de faae der kom tilbage igien, bragte ey noget med sig, mens meesten vare forarmede og endeel rømte ud af landet, hvilcke icke var at finde igien, hvor meget mand end søgte derom, hvilcket dog vel med tiden kand komme igien, naar nu det unge mandskab faar tid til at opvoxe, og de der gaar af rullen, som haver udtient eller ere 36 aar ey bliver tilladt at qvitere godserne uden deris herskabs villie, thi ellers er at befrygte, at som før er skeet, gaar deris vey af landet.
Hvad qvindfolckene er angaaende, da er der snart større mangel paa dem; aarsagen er at endeel gaar til Holsteen hvor de faar meere løn end her, og andre giffter sig med ledige unge drenge, hvilcket ey kand hindres, en stoer deel af vores unge landsoldater ligeledes, og naar proprietarien ey er der imod, kand sessionen det ey hindre, naar nu alle disse unge quinder ere giffte, faar de et barn huer aar, og altsaa ligger og slæber dermed og kand ey tiene, mens maa som inderster sidde til huuse og mændene slæbe og slide til dem og deris børns føde, hvorved de bliver u-døytige til at tage enten gaarde eller huuse , hvilcket er aarsag til de mange betlere, thi naar saadanne folck formedelst Svaghed eller alderdom ey kand forhverfve enten deres eller sig selv brødet, maa de betle og være landet til byrde, hvilcket var at ønske kunde blive remederet.
Hvad Tranekier amt angaar, da er det ligeledes paa de fleeste stæder et slet korn-land, bestaar meesten af skov-jord, sandbancker og leeret jord.
Schousboe d. 30te Nov. 1735. Christian Rosenkrantz
