Svendborg rådstueprotokol 1664-1674 Borgerskabsprotokoller (borgerbøger). I ældre tid brugtes udtrykket borgere kun om dem, der virkelig havde aflagt borgereden. Mange af købstædernes indbyggere som f.eks. kgl. embedsmænd og pensionister blev ikke regnet med til borgerskabet og var fritaget for at vinde borgerskab, hvilket var forbundet med ret store udgifter.

Borgersønner slap dog som regel noget billigere end fremmede. Fra magistratens side vågede man ret nøje over, at alle, der ville drive borgerlig næring, aflagde ed som borger.

Undertiden blev navnene på de nye borgere indført i tingbøgerne, men det almindeligste er, at edsaflæggelsen er noteret i rådstueprotokollerne, hvis sådanne findes.

I mange - især større - byer begyndte man dog tidligt at føre særligt borgerskabsprotokoller med fortegnelse over dem, der havde vundet borgerskab.

Undertiden kan der også findes oplysninger om disse i kæmnerregnskaber, idet en del af de afgifter, de nye borgere skulle betale, gik ind i byens kasse.

Trods al påpasselighed fra øvrighedens side lykkedes det aldrig at få alle nye borgere registreret.

Kilde: Håndbog for Danske Lokalhistorikere. 1952-56. Linket Borgerskabsprotokoller ovenfor er til Vivi Fæsters hjemmeside: Slægtsforskning.