Historisk samler Hans de Hofmann (1713-93)Hans de Hofman, 1713-93, Amtmand, historisk Samler. Han fortsatte "Danske Atlas" efter at svogeren Erik Pontoppidan var død. Hofman forfattede i det væsentligste 4.-6.- del (1768-74) og medvirkede ved udarbejdelsen af 7. og sidste del (1781). Han kendes også som udgiver af Hofmans Fundatser (1755-80).

Pro Memoria

Pro Memoria udstedt af Hans de Hofman 1771Siden V. og H. Hr. Magister Rejersen har meddeelt mig det for Nicolai Sogn i Svendborg, saa ombedes V. og H. Hr. Næraae at eftersee dette og tilsette, hvad der mangler ang: Vor Frue Sogn samt saa vel Hr. Næraae som Mag: Rejersen vilde behage at corrigere denne Concept om noget urigtig befindes.

Fremdeles anmodes Hr. Bÿefogden om der findes i Archivet nogle Kongl: Privilegier som bÿen er forundt, allene hvad Tiid og af hvilken Konge same er meddeelt, samt hvorom Privileg: handler, thi i Atlas Dan: p. 537 er allene nogle faae anfört.

Og derefter ombedes, at dette inden Maÿ Maaneds Udgang maa vorde Provsten tilsent.

Fridericia d: 21 Martz 1771 H.D.Hoffman

[Ifølge påtegning på det originale manuskript er det "Hans de Hofmanns Haand"]

Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 (2) Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 (3) Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 (4) Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 (5)Supl (?) Atlas Dan: F: 3.

p. 530 Svendborg

hvor er beliggende og (?): Bÿen ligger 6 miile fra Odense i Sÿdost og ikke i Sÿdvest, som er en trökfeil, men fra Nÿborg i Sÿd, Sÿdvest 5 miile, dens latid: er 55 qv: 9 min:; det er ei det smale Sund imellem Bÿen og Thorsinge, som Bÿen har sin gode Havn at takke for, men det er en Bugt, som indsluttes af det faste land paa toe Sider og Thorsinge paa den Söndre Side, samt Thuröe i Mundingen imod östen, hvilket giör Havnen saa fordeelagtig, at den har læe imod slags Vinde, og er dÿb nok for temelig store Skibe; Bÿen er ellers den störste i Fÿen nest Odense, men ei den smuckeste;

Navn: Den kand ei have Navn, som i Atlas D., meldes epter MarsvinsFangst, thi same fangis ei i dette Sund, men ved Middelfart. Men har uden tvifl sit Navn af sin Stifter K: Svend Tveskieg; J Bÿens gamle Seigl staae Svinaburch vid p. 530.

Vaaben: Bÿens Vaaben er 3 taarne som skal have sin oprindelse af de 3 Kirker deri Bÿen, da dog Closter Kirken har intet Taarn.

Bÿens ælde og skiebne: Derom meldes i Atlas D: p. 531,2,3 og allene dette kan tillægges, at Mag: Gaas, som siden 1549 blev biskop i Trundhiem, var Præst i Svendborg i Graf Christophers Tiid, da hand formaaede Jndbÿggerne til at slage? sig til K. Christian 3 Partie, og selv cemenderede Svendborgerne, da Lÿbækkerne efter Sædvane kom med deres Flode til Grevens Understöttelse, og vise dem som Fiender fra sig, hvorom tales Annal t: 3 p. 195, skal efter tradition K. Christian 3 sagt til ham, hvad got hand derfor skulde giöre ham for sin troe Tieneste? hvortil Mag: Gaas svarede: Hvad kand ieg Gaas vel have fortient dermed? hvorpaa Kongen strax sagde: at hand skulde være adlet med det Navn Gaas, og gaf ham adelig Vaaben og Rettighed.

1749 brente af vaade i Skattergaden og Colding Gade endeel gaarde, hvorved 20 Familier blev huusvilde, som ogsaa ved Kongens Raad og gaufmilde Folkes hielp blev opbÿgget.

Privilegier er ansat p. 537

Befestning og deeling samt huuse og Gaarde: Bÿen har været fordom befestet vid atlas t: 3 p. 531.

Den Sÿndre deel af Bÿen med den Sÿndre Side af Torvet hörer til St: Nicolai Sogn, hvori er 146 gaarde og huuse vurderet for 58920 r. bestaar af omtrent 200 Familier nemlig 138 par ægte Folk, 6 Enke Mænd, 58 Enker som udgiör en 600 Siele over 12 aar, deriblant 7 "curacteriserede"? [curator?] og 2 Enker, 10 Justitz og Kongl: betientere deriblant 3 Enker, En Sogne Præst en residerende og personel Capellan, Kordegn og Klokker, som tillige er Skoleholder, en Skriver og regneSkoleholder, 5 Geistlige Enker, 18 handlende og 14 Skippere. Af Professioner bagere 4, barbere 1, bödkere 3, Dreiere 1, Feltberedere 5, Guldsmede 2, Hanskemagere 5, Hattemagere 2, Herbergeier 3, Kleinsmed 1, Knapmager? 1, linned Vævere 5, Malere 2, Muurmestere 2, Paruqvemagere 2, Pottemagere 5, Rebslagere 1, Skibstömermænd 3, Skoemagere 15, Skrædere 5, Slagtere 2, Snedkere 2, Stolemagere 3, Tobakspindere? 3, Uhrmagere 1, Vognmænd 2, de övrige ere Söefarende, Tienestefolk, Dagleiere og Börn over 12 aar, og endelig 150 der har vundet Borgerskab i dette Sogn; Gaderne i dette Sogn ere: Geritz Gade, Korsgade, Brogade, Culling Gade, Skattergade; Stræder Gaase Strædet, Kÿseborg, Kattesonet, Pistol Strædet, St. Peders Strædet.

Hans de Hofman optegnelser om Svendborg 1771 Vor Frue sognVor Frue sogn [Se vedhæftede billedefil]

(?)Ved Closter Kirken findes den forrige Latinske Skole, hvorom der meldes at der 1627 var i Skolen 100 Discipler, blev nedlagt 1740, og forandret til en Danske Christendoms skole, er en gamel grundmuuret Bÿgning udentvifl en lefning af Closteret.

Hospitalet, grundet af Helvig Hardenberg til Arreskov 1586, bestaar allene af Sex fattige hvorover Stamherren paa Taasinge er Ephirus?; er et grundmuret huus ved Closter Kirken.
Men det som meldes i Atlas D: p: 535 er urigtig og ? med St: Jörgens Hospital, som legger en fierding Vei fra Bÿen, hvorom ved Herredet meldes.

Raadhuset er bÿgt 1566 af Bindingsverk 2 Etager, i same er Veierbod? Corps de Guarde, Spröitehuus med 2 spröiter? og Brand Redskaber. Bÿetinget holdes om Mandagen.

Övrighed, Bÿen har fordom haft Borgemester og Raad de sidste döde for 10 Aar siden, da der var tilforn en Borgemester og 2 Raadmænd, nu allene Een Bÿefoget og en Bÿeskriver. Af K: Betienter En Tolder, Controleur, en Postmester, en Veier og Maaler.

Havnen er rimelig, og ei ved nogen Kiöbstæd i Fÿen bedre, hvor Skibene ei i nogen Uveier kand tage Skade, det er den Viig, som havet skier ind i Landet, og giöres sikker ved den liden Holm uden for.

Fartöier til Bÿen er 36 à 37 stk. Gallioter og Jagter fra 30 til 4 Læster drægtig foruden 6 à 7 store Baade hver paa 1 læst hvilket alle hörer under dette Toldstæd.

Handelen derved fornemelig med Landets Producter Korn og fede Vahre, Smör, Ost, Flesk, Kiöd og endel Frugt, som föres til Kiöbenhafn, Norge og Udenrigs Stæder, derimod hiemföres Tömerlast, Fisk, Jern, Tiere og deslige Vahre, som behöves til Jndvaanerne og Bonden.

Handelen er meest paa Kiöbenhavn - Thorsing og Troense paa same, vil blive Svendborg en Torn i Fod og Öÿe.

Fiskerie, Efter aarsens Tiid aal, Flÿnder, Makrel, Sild, Torsk, hvilket sidste fanges meest, som bringes til Bÿen af omliggende Strandhuuse og Öer.
Fiskeriet er slett, da de Fattige folk hellere vil Betle end arbeÿde og fiske, Hvad bedste? Fisk der komer ind er udenbÿes fra; Strandhusene, Turöe etc.

Aaer, Kilder og Möller. Ved Bÿen er mange Kilder, Pibe Kilde er rig paa Vand, men noget skarp, dog ei ubehagelig; de övrige har og sund Vand, deraf er den fra Röd(e)kilde stampe Mölle den sundeste, Ved Bÿens nordre side löber en Bek, hvorfra er paa nogle steder lagt Render, som forsÿner Bÿen med Vand og derforuden driver toe Möller, der ligger i Bÿen, og har sit udlöb i stranden ved den sidste.

Consumptionen 1764 var 3800 r; 1767 var 4005 r.; 1770 var 3400 r. aarlig

Markeder holdes aarlig tre in Julio, Sept og Oct:, som aarlig i Almanaken anförer Dagen; J Fasten hver Fredag Heste Market; Dagen efter Mikaelsdag er et stor Market.
Fordom blev holdet i det lidet Torv i St: Nicolai Sogn der kaltes Gaase Torvet, det holdes nu uden Bÿen med Giæs, lam og andre landets Producter.

Mark: Jorderne ligger paa de tre Sider af Bÿen, som bestaar af endel Venger nermest Bÿen og fem Marker, hvilke ere höit land af ulige bonite med endel Skov af Eeg og Bög og endeel Underskov af Hessel og Torn; Markerne kaldes Hallindskou med en liden tilhörende Mark: gamel Hestehauge kaldet, der fra Arilds Tiid har tilhört Svendborg, som en fellis græsmark, men nu deelt, ligesom de andre af K: Frederick 4 tilkiöbte Bÿens Marker kaldet Örkilds Mark, Örkilds Hauge og Holme af Hartkorn Ager og Eng 38 Tdr 2 Skp. 2 Fdk. 2 Alb.; hvilke Jorder kostede Bÿen 5483 rx, da den indkiöbte dem; Det k. Skiöde af 28 Martz 1724 tilholder at Jorden ikke til nogen især deri Bÿen ei heller til Udenbÿes maa afhendes; men alle, som have Gaarde og huuse i Bÿen skulde have deel i Marken til Plöieland og gresning efter Grundtaxtens störelse, hvilket er et Privilegium for denne Kiöbstad, som ikke er felles med andre.

Til Bÿen gresses 600 Fæss Höveder, Bÿens Marker er i alt fem, Græsholmen, som endnu er udeelt formedelst den megen Skov, men nÿttig til Gresbed, Plöÿeholm en lidden dog god ager Jord, Höe=Marken, Öxenbierg og Hallindskou, hvilke bruges til Kornland, Höebiering og gressning, saa at naar 2 af dem plöies og saaes bruges de andre tre til Höebiering og Gresning.

Overskoven haver Hans majst solt til Particulaire, dog Grunden, Gresning og Giersel bÿen reserveret; KornTienden deles imellem Kirkerne og S: Præsterne efter reglement af 24 aug. 1753.

Disse Jorder har tilforn lagt under det gl: Örkilds Slot og af K. Frederick 2 forundt Bÿen til leie,indtil de, som forhen er meldet, blev solt til Bÿen af H.K. Frederick 4.

Örkild slot har lagt ikke langt fra Bÿen i Tved Sogn, hvoraf endnu sees rudera, same tilhörte Greverne af Holsteen i det 14 Seculo.

Kilde: Fragmenterede optegnelser i topografisk samling på LAO.