Jeg fremrykker lige min artikel om min kofamilie, for 2.1. 1908 blev den første gang registreret på  dansk grund. De fleste dyrker slægtsforskning, jeg har haft en lidenskab for "koslægtsforskning", hvorfor jeg har grundlagt en større bogsamling om jerseykoen fra  forskellige lande som Sydafrika, England, Sverige, Danmark, Costa Rica, USA, New Zealand, Kenya, Norge, Colombia, Canada, Frankrig, Australien, Tyskland m.fl.

17813-0512 - født 30.4. 1994 -23.generation fra importko 1907 17813-0533 - født 28.4. 1995 - 23. generation fra importko 1907 17813-0599 - født 5.7. 1998 - 23. generation fra importko 1907Egebjerg KohaveNu står  efteråret for døren, og dermed nærmer det tidspunkt sig, som jeg meget stålsat har set frem til i snart 20 år, og hvor alt andet har måttet indrette sig, nemlig at holde mine jerseyer så længe, at den ene af mine 3 kofamilier kunne nå at fejre sit 100 års jubilæum med klovene i den danske muld.

Dansk Jerseys registerstambog Sigurd Veje's familiestambog Jerseybladet 1935 Modelko 1990 -17813-0346Her skal fortælles om selve importen fra Jersey i Den engelske Kanal i sensommeren 1907, hvoriblandt var stammoderen til en god del af min besætning, der i dag laver naturpleje i Egebjerg Kohave. Det drejer sig om en ko født på Jerseyøen i 1905, og som var drægtig ved tyren Castori Prince, Jersey Herd Book nr. 3737.  Fra dem nedstammer ko nr. 3, Sofie 1, født 2.1. 1908, hvis afstamning lader sig følge i dels de trykte racestambøger og dels i de håndskrevne familiestambøger.

Kvæg afskibes til Danmark foråret 1907Ifølge Almanach de la Chronique de Jersey forlod den sidste af de 2 skibsladninger St. Helier (hovedstaden på Jersey) den 30. september [1907] ved daggry. "Dampskibet Alpha afsejlede fra vor havn nu til morgen mod Danmark med de 200 stk. kvæg, som Le Brocq's har opkøbt til Mr. Larsen".

Breth Petersen - sekretær i Danmarks JerseyforeningImporten i 1907 var ifølge beretning i Jerseybladet ikke helt uden dramatik: Herom fortæller Jerseyforeningens sekretær, Breth Petersen:
"For at tilfredsstille de mange bestillere af kvæg havde vi optaget ordrer på så stort et antal, som vi anså det muligt at skaffe. Fra den foregående majimport ved hvilken vi hjembragte 350 stk., havde vi nærmest indtryk af, at der ville være et rigeligt udbud af kvæg, hvorfor vi modtog de store ordre for efteråret og fragtede to dampere, en som kunne lade ca. 325 stk. og en mindre til ca. 200 stk.
 

Umiddelbart før vor afrejse fik vi imidlertid meddelelse om, at amerikanerne atter foretog større opkøb, hvilket i forbindelse med de alt stedfundne eksporter til England, Frankrig, Australien og særlig Amerika formentlig ville gøre os det umuligt at købe to ladninger, og denne opfattelse blev ved vor ankomst til øen den 6. septbr. også gjort gældende fra flere andre sider. Vi havde som følge heraf under alvorlig overvejelse straks at annullere befragtningen af den ene damper, i hvilket tilfælde vi ville have at tilsvare rederne den halve fragt, et direkte tab af ca. 2500 kr., - medens det indirekte tab ved ikke at hjembringe kvæg til de medlemmer, som i god tro forlængst havde solgt den danske besætning, jo ville være ganske uberegnelige.

Danskerne på opkøb foråret 1907Med disse betænkelige udsigter for øje tog vi imidlertid straks fat på opgaven, bestemt på kun i yderste nødsfald at annullere damperen. Takket være vore gode forbindelser og det store bekendtskab, vi nu har på øen viste det sig heldigvis hurtigt, at så galt som antydet var det ikke, om det end var alt andet end let at finde tilstrækkelig mange rimelige tilbud. En god forbundsfælle havde vi i vejret, der var meget tørt og havde været det i lang tid, så græsvæksten kun var ringe og, for hver dag der gik, svandt mere og mere ind. Vel var der bjerget en meget stor afgrøde, den såkaldte second crop, ligesom roerne de fleste steder stod udmærket, men det ville ganske have forrykket al foderbalance, om jerseyboerne på denne tid af året i udstrakt grad skulle til at fodre på stald.

Ordrebekræftelse 1907 Afregning på køb af 9 stk. jerseykvæg 1907Resultatet blev da, at vi fik købt ialt 533 st. kvæg, hvilket gav fuld ladning til begge dampere, og var det end to meget anstrengende uger, så var til gengæld  vor glæde stor, da vi var færdige. Vel havde vi måttet betale lidt højere priser end førhen, men ikke nær så høje, som vi havde frygtet for, og vel måtte vi medtage en hel del kvæg både køer og kvier, der først kælver senere (de første forårsmåneder), men for kviernes vedkommende er prisen på disse således, at de vil kunne give en meget god foderløn, og de unge køer med samme kælvningstid vil dels give nogen mælk og dels forbedre sig, inden kælvningen indtræder, så også disse sikkert kan betale deres føde. Vi har absolut ikke, hvad der kunne være nogen grund til at frygte for - skrabet bunden eller købt alt, hvad vi kunne få fat i, for at nå det ønskede antal, kun hvad vi skønnede bestillerne i det lange løb kunne være tjent med til prisen. Selvfølgelig vil der blandt et så stort antal, sammenkøbte dyr vise sig at være nogle, som dels ikke er med kalv og dels af andre grunde helst ikke måtte være købt, men den slags skuffelser må der jo regnes med i al kvæghandel.

Import af jerseykvæg til Samsø i 1907Overførelsen af begge ladninger foregik under særdeles gunstige vejrforhold, og kvæget landede i forholdsvis god kondition. Kun 2 stk. blev overtagne af assurandørerne, den ene havde fået et øje læderet og den anden pådraget sig en indvendig sygdom så den måtte slagtes. Den første ladning 333 stk. gik til Frederikshavn og distribueredes udelukkende for Jylland og Nørre Åby, medens sidste ladning 200 stk. gik til Helsingør, hvor Borupgård ved Snekkersten fik 120 stk., medens resten gik til Sjælland, Lolland, Falster, Samsø og enkelte til Vestfyn.

Første ejer og grundlægger af Sofiefamilien

Konsulent og Jersey entusiast Gerhard NielsenHusmand og senere konsulent Niels Gerhard Marius Nielsen, f. 16.2. 1882 i Kragelund, Herrested. Død 5.5. 1953. Konsulent i Nyborg hovedkreds fra 1927 til 1942.
Gift med Johanne Kirstine Nielsen, f. Hansen, (f. 17.1. 1873,d. 17.7. 1960).
Forældrene ejede en gård, men moderen døde fra Gerhard Nielsen, og faderen var svagelig, så gården blev opgivet, til fordel for et husmandsbrug på 6 tdr. land på gårdens alleryderste mark. Da faderen døde i 1895 var Gerhard Nielsen kun 13 år gl. Men han overtog fødehjemmet, og drev det videre for egen regning. Han kom på Fyns Stifts Husmandsskoles første elevhold i 1908, og vinteren efter var han på Høng Landbrugsskole. I 1910 fortsatte han sine studier på Landbohøjskolen, som afsluttedes med eksamen i 1913. Han vendte nu tilbage til husmandsbruget i Kragelund, som i mellemtiden var blevet udvidet med et par tdr. ld. Her lagde sig efter med frøavl, ligesom han blev en foregangsmand på havedyrkningens område. Til et alsidigt landbrug hørte kvæghold, og på de 8 tdr. ld holdt han 5-6 køer plus opdræt
 
I 1907 skiftede Gerhard Nielsen om til jerseykøer, og den 8 oktober s.å. indmeldte han sig i Danmarks Jerseyforening. I et avisinterview med Knud Føllner i Fyns Venstreblad, uddyber han sine bevæggrunde til raceskiftet:" Siden den tid bestod køerne tuberkulinprøven gang på gang, til jeg i 1926 solgte ejendommen i Kragelund og flyttede her til Herrested. Det skal ingen hemmelighed være, at jeg sværger til jerseyracen. De store køer får først deres værdi, når de dør, mens de små har den, mens de er levende. Jerseykoen er uden tvivl den helt ideelle husmandsko."
Gerhard Nielsen var en pioner inden for den gryende fynske husmandsbevægelse. Han var således medstifter af Herrested Husmandsforening i 1907 og modtog desforuden en lang række udmærkelser for sin indsats som praktisk jordbruger. Fra ovennævnte avisinterview har jeg hentet et afsnit, der viser en helt anden side af Gerhard Nielsens virke. 
"Konsulent Gerhard Nielsen, Herrested, har gennem den sidste menneskealder samlet på litteratur om danske landbrugsforhold, og det er imponerende, hvad han har fået fat i. Da reolerne, der dækker alle fire vægge i dagligstuen fra gulv til loft, var besat, måtte han se sig om efter mere plads til sine kære bøger, og det skal indrømmes, at rådvild var han ikke. Han omdannede ganske simpelt sit drivhus, der var bygget til husets ene gavl, og som lykkeligvis lå i samme ende som dagligstuen eller kontoret, hvad man nu vil kalde det værelse, hvor Gerhard Nielsen udøver sine boglige eller skriftlige sysler, til bibliotek.
Biblioteket er også overfyldt, og hvad Gerhard Nielsen ikke ejer af landbrugslitteratur, er næppe værd at rejse sig for. Men han er heller ikke kommet sovende til sin rigdom. Tidlig og silde er han på færde, når det gælder om at forøge samlingen.
Han er besiddelse af alt, hvad der vedrører den danske husmands historie, ikke alene for de 40 år, man har kendt en organiseret husmandsbevægelse, men helt tilbage fra tiden før stavnsbåndsløsningen. Det kan uden overdrivelse fastslås, at Gerhard Nielsen er den danske husmand, der ejer de fleste bøger, og at han tillige er værdig til hædersnavnet "Danmarks mest belæste Husmand".
Sygdom tvang i 1926 Gerhard Nielsen til at opgive sit landbrug, hvorefter han ansattes som konsulent under Nyborgkredsens Husmandsforeninger. Et job han bestred til 1942.

Efter Gerhard Nielsen kan nævnes følgende ejere: Siggård Veje, R.P. Nielsen, Kragelund og Charles Knudsen, Måre, af hvem jeg købte en kvie i 1977.