Skrå for Sct. Hansgildet i SvendborgPå Rigsarkivet opbevares den gamle skrå (vedtægt) til guldsmedenes, remmesnidernes og sværdfegernes gilde i Svendborg. På omslaget har en arkivar med blyant dateret skråen til ca 1500. Senest har Lars Bisgaard skrevet herom: "Nyrup har foreslået ca. 1450 ..... Den mest sikre oplysning til datering er et gavebrev til gildets alter 1481 , så gildet må være ældre end dette år. .... Nyrups datering virker på den baggrund rimelig, men man skal blot være opmærksom på det omtrentlige i dateringen. Guldsmedene, remmesniderne og sværdfegerne kan vel have nedskrevet deres skrå tidligere, end købmændene gjorde. [Sct. Anna gildets skrå er dateret 1444].

Guldsmedenes gilde er behandlet flere steder, bl.a. af museumsleder Johs. Olsen: ".... i året 1450 gjorde guldsmedene i Svendborg sig bekendt ved i forening med byens remsnidere og sværdfegere at stifte et middelalderligt gilde. At 3 så forskellige håndværk har sluttet sig sammen om denne opgave, kommer rimeligvis af, at der var for få af hver profession til at danne et gilde hver for sig. Vi ser, at i andre byer, f.eks. Flensborg, er det gået på lignende måde, dog har de her i forening med malerne, snedkerne og glarmestrene dannet et gilde, og tillige må man lade de Svendborg guldsmede, at de har fulgt med  tiden; thi knap 25 år før dannedes det første guldsmede-gilde i København, nemlig 1429".

Slagscene - Hesselagergård  Jacob Hardenberg, død 1542 og hans 2 hustruer Figursten over Christoffer Walckendorff og hans brødre Axel og JacobDen strenge ridder - Peder Lykke til HverringeDen kristne ridder med sine attribut -billedet är en symbol for kirkens velgörer i 1500-talet Frederik 2Frands BrockenhuusJørgen Skinkel og Margrethe Valkendorff Måske Johan Fikkesen og Margrethe Andersdatter i Gudme kirkeLars Bisgaard har dog i 1996 en naturlig forklaring på, at disse 3 håndværk sluttede sig sammen i et gilde: "Sammensætningen af forskellige håndværk i dette ene og samme gilde har gennem tiden vakt undren. Der er imidlertid en fin indre sammenhæng til stede mellem erhvervene, som træder tydeligere frem, hvis de iklædes en nutidig sprogdragt. Håndværkerne er: smede, der arbejder fint i metal, sadelmagere samt våbensmede. Den logiske aftager af arbejder bliver da rytteren til hest, måske endda kampklædt. Adelige fra byens opland har i høj grad haft brug for et standsmæssigt udstyr til deres heste og har altså kunnet få det i Svendborg.

Gråbrødrenes skøde til Axel Valkendorf på hus i Svendborg 1480Det er givetvis i dette lys, man skal se den først kendte gave til gildets alter; den kommer netop fra en adelsmand Axel Valkendorf til Glorup. Denne skænker i 1481 en gård i Svendborg til gildet og indstifter en evig sanggudstjeneste ved Sct. Hans alter i Vor Frue kirke. Den kan tolkes som en bereden herres tak til gildet for det arbejde, han har fået udført i sin livsbane, og den nærmede sig endemålet".

Kilde: Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg - om en genfunden liste over altre i Sct. Nicolai og Vor Frue af Lars Bisgaard. Svendborg Museums årbog 1996.