Kronprins Christian Frederik"I dag er det 100 år siden det første dampskib kom til Svendborg og de første dampere spredte skræk og rædsel på havene" skrev Museumsleder Johs. Olsen i Sv. Avis 3.7. 1931.

Oplysningen har han hentet i pjentemøller Morten Jørgensens dagbog: "Søndag Aften den 3. juli 1831 Kl. 9 kom Dampskibet fra Nyborg og lagde sig i Sundet, det skulde til Als og føre Prins Christian over, det er det første Dampskib her har været i Sundet, det bliver liggende til i Morgen Kl.4, der var en stor Mængde Mennesker paa Skibsbroen". Men beklager Johs. Olsen, "mølleren nævner desværre ikke skibets navn. Ved prins Christian forstår han sikkert den senere kong Christian VIII.

Det er forståeligt, at en sådan begivenhed trak svendborgerne ned til havnen for at se det ny røg- og ildspyende fartøj. Det eneste vi ved om det er, at det var en hjulbåd, men hvilken vides ikke, thi der var dengang allerede 5 eller 6 her i Danmark, som sejlede Kiel, Lybæk, Jylland og Norge og til dels også mellem Korsør og Nyborg. Skrueskibe kommer først frem langt senere.

"Caledonia" - Danmarks første dampskibKommandørkaptajn Michael Bille købte i 1819 hjuldampbåden Caledonia i England og førte den til København, hvortil han ankom den 21. maj. Her modtoges han af en stor tilskuerskare ved Toldboden med hurra; men blandt tilskuerne var der dog også skeptikere: "at det var fanden til skude, at det var øjenforblændelse og hekseri, der aldrig kunne gå rigtigt til uden sejl, og pokker skulle gå ombord i sådan en, der ville springe i luften inden længe. Og hvad skulle sømændene nu tage sig for, hvis der kom flere af den slags!

I 1825 ansøgte grosserer Jacob Holm om eneret i nogle år til dampskibssejlads mellem København og Jylland; men det afsloges med den motivering, at det ville bringe forstyrrelse i kommunikationsindretningen, og det ønskede man ikke; men 1828 tillodes dog dampskibssejlads over Storebælt i følge en kongelig plakat for befordringsvæsenet, altså postvæsenet.

Den første i Danmark byggede damper var "Frederik den Sjette", bygget 1830. Muligvis var det den, der besøgte Svendborg hin julidag i 1831.

Det varede endnu 11 år, før Svendborg nåede at komme i dampskibsforbindelse med omverdenen; thi først den 20. marts 1842 etableredes en dampskibsrute fra København over Svendborg til Flensborg.

Denne dag ankom hjuldamperen "Dronning Caroline Amalie" til Svendborg, dvs. det ankrede ude i sundet, fordi der var alt for lavt vand ved skibsbroen til, at det kunne anløbe denne; selvfølgelig var broen fyldt med tilskuere, der nød det sjældne syn af en damper på reden.

Amtstidendes redaktør, Maximilian Assam, var blandt andre om bord for at bese skibet, og han roste i bladet skibets indretning og komfort: Det var også et fremskridt, selv om passagerer og gods endnu herefter i 10 år måtte færges ud og i land til og fra damperne i både. Når en damper var under opsejling, varskoedes svendborgerne med kanonskud fra Holmen.

I mange år var dette skik og brug. Der var anbragt 2 kanoner, hvoraf den ene engang sprængtes, mens den anden heldigvis havnede på museet i Svendborg.

I de første år varede dampskibsforbindelsen dog kun i sommermånederne, om vinteren lagde man op af hensyn til is og manglende trafik.

Først 10 år senere byggedes en lang træbro, bøjende over mod Holmen, så kunne dampskibene omsider anløbe selve havnen. Broen fjernedes, da banen 1876 til Odense kom, for øvrigt under protest; den var efterhånden blevet byens yndlingsaftenpromenadeplads. Samme år, som den første dampskibsrute oprettedes på Svendborg, kom endnu en, nemlig Kiel-Svendborg-Korsør.

På denne indsattes jerndampskibet "Løven", og året efter kom til den første rute et nyt skib, "Christian den Ottende". I de dage kostede en billet fra Svendborg til København på første klasse 6 rdl. 2 mark, på anden klasse 4 rdl. 2 mk. og på tredje klasse 2 rdl. 2 mk.

I de første år kunne man i Svendborg Amtstidende læse listerne over ankomne og afsejlende rejsende.

Hjuldamperen "Zampa"Efterhånden kom andre og nyere skibe; et af dem, hed "Zampa"; det var, som alle skibe dengang en hjulbåd.

Langeland og Ærø fik også deres dampskibsforbindelse, flere og flere dampere kom i gang, og flere ny ruter opstod både til ind- og udlandet. Over tiden skiftede det også, nye ruter opstod, andre nedlagdes igen.

Det første dampskib, hjemmehørende i Svendborg var "Rolf", bygget 1866 i København; det sejlede på Rudkøbing; senere kom flere til. "Ærø" kom 1875.

Efterhånden tog dampskibene også fragtsejladsen op, og dermed tog de efterhånden også luften ud af den store skønne sejlskibsflåde; det var i 1931 en trist konstatering for museumschefen, "men imod de ny fremskridt kan man nu engang ikke stride sig frem, man må bøje sig for dem".

Færgen "Langeland"Fra 1831 og 100 år frem skete der store forandringer: Havnen og skibsbroen blev udvidet, "dens areal er mange gange større end i 1831, selve bolværkets længde ikke at forglemme. Holmen er fra en grund blevet til en ø med banespor, pladser, værfter og kraner, og hvilken masse dampskibe af alle størrelser og arter har - navnlig i de sidste 50 år - ikke ladet og losset her, dampskibe af næsten alle nationer har besøgt havnen, og for længst er de gamle hjuldampere forsvundne for skruedampskibe. I nyeste tid har motorkraften begyndt at trænge sig ind i skibene.

Der har været mange smukke dampskibe i havnen, men også mange uden spor af skønhed, fordi de praktiske hensyn har trængt sig frem på bekostning af skønheden. De ældre dampskibe havde alle temmelig høje rigninger, ja, endog spryd, og mangen damper havde endnu for ca 50 år siden rigning med ræer. Alt dette er nu forsvundet, masterne er svundne ind til ofte kun at være slet og ret pælemaster til lossebomme, hvorfra tynde stænger rager op til trådløs telegrafi. Med skønheden er det kun småt bevendt.

Færgen "Fritz Juel"Af gamle hjuldampere har vi kun færgen "Fritz Juel" tilbage, som dog trods sine snart 60 år på travle dage hjælper med overfarten til Vindeby. Under de bekendte kommando-ord "Slag bak" eller "slag frem", piler den hvæsende over Svendborgsund. Hvor længe mon den kan holde endnu, det gamle skrog?