Villa Strøm i MarslevMarie Christine Strøm. Hun var præstefrue i Marslev fra sit bryllup d. 18. maj 1849. Hun var født i Lumby ved Odense d. 29 september 1830; hendes fader var kancelliråd Hans Müller, kasserer ved Odense Fattigvæsen og Fyns Stifts Sparekasse. Hun var præstefrue i Marslev til 1897, og hun døde den 19. september 1898.

Søren Lassen fortæller i nogle erindringer fra Sellebjerg om pastorinde Strøm: "Men havde præsten ikke forstand på landvæsen, så var fru Strøm des mere praktisk anlagt; hun vidste hvornår hver eneste af køerne skulle kælve eller havde kælvet; hun lavede sødmælksost, som hun solgte med megen fordel, og hun uddannede unge piger som husholdningselever; også derved tjente hun, og hvad hun tjente, satte hun på renter, indtil summen var så stor, at hun kunne købe en ikke længere benyttet grusgrav i Marslev. Det havde altid været hendes ideal at eje jord, som hun kunne skalte og valte med, som hun ville, og som hun ikke skulle af med, når præsten tog sin afsked. Nu lod hun køre god jord ovenpå gruset og anlagde en have i den tidligere grusgrav. Folk på egnen rystede på hovedet deraf og sagde, at der naturligvis ville ikke trives noget på grusunderlaget; men hvad fru Strøm havde plantet, spirede og trivedes. Da hun så havde fået skik på haven, som hun ønskede det, byggede hun et flere etagers hus i grusgraven og startede en syltetøjsfabrik, hvortil haven leverede bær og frugter.
 
Nu kunne man måske tænke, at fru Strøm kun havde sans for at arbejde og producere; men det var langtfra tilfældet. Hun var en sjælden intelligent kone med mange åndelige interesser; hun fulgte med i politik, og medens de fleste kvinders avislæsning den gang indskrænkede sig til lokale nyheder, ulykkestilfælde, dødsannoncer og lignende, læste fru Strøm artikler om udenrigspolitik og forhandlingerne i Rigsdagen; hun var en svoren tilhænger af mænd som Bille, Ploug og Estrup. Og så interesserede hun sig også for litteratur. Når pastor Strøm hver 14de dag sendte en læsepakke ud til egnens præster og proprietærer, gav hun tit sit besyv med, når der var tale om, hvorvidt en "farlig" bog skulle sendes ud til læsepakkens abonnenter; farlige bøger var i de tider sådan noget som "Gengangere", "Niels Lyhne" samt Kiellands og Herman Bangs romaner. Fru Strøm underviste også jævnlig unge piger på egnen i engelsk og tysk og læste så Schiller og Dickens med dem. Desuden gav hun gerne undervisning i knipling. Derimod så hun med kritiske øjne på de damer, der tilbragte deres tid med fine broderier; hun mente, de kunne meget billigere sidde med hænderne i skødet fra morgen til aften.

I kirkelig henseende kunne fru Strøm ikke følge sin mand i hans grundtvigske tendenser; hun sagde, at hun i de moderne præsters prædikener savnede ordet pligt. Dette hindrede hende dog ikke i med megen venlighed at tage mod de grundtvigske præstefamilier, der kom til de store konventer.  I det hele taget har jeg ikke kendt mere gæstfrit menneske end fru Strøm; der kunne komme så mange gæster, der ville, altid tog hun imod dem med åbne arme. Men hun så rigtignok helst gæster om aftenen og kunne udtale sig skarpt om de mennesker, der løber rundt på eftermiddagsvisitter og spilder deres egen og andres tid! Nej, man skulle komme der om aftenen, ikke til en tår kaffe, men til gammeldags solid aftensmad. Og der var morsomst at komme i præstegården; for kunne præsten fortælle historier, så kunne fruen snakke med om alle mulige ting. Når der var selskab på egnen, var det en stor støtte for værtinden at have fru Strøm med; for mens de andre fruer ofte sad tavse og skjulte deres gaben i lommetørklædet, kunne hun holde samtalen i gang. Når hun hørte, at nogen havde kedet sig, sagde hun: "Ja, så er det deres egen skyld, for det er kun kedelige mennesker, der keder sig."

Fra Birthe Dinesen, gift Vang Kruuse har vi modtaget nedenstående om Villa Strøm

Fabrikant Martin Hansen med familie Farmaceut P.A. Kruuse, OdenseFrugtsaftsfabrikant Martin Hansen købte fru pastor Strøms hus i Marslev i ca. 1903. Han var gift med Margrethe Kruuse, som var søster til farmaceut P. A. Kruuse i Odense. De havde en stor frugtplantage i et meget bakket område bag huset. Han leverede saft i store mængder til Odense Sygehus.

Barndommen i Marslev..
Ved Else Birgithe Margrethe Kruuse Hansen f.8/3 1902 d. 15/6 1989 - gift med Thorvald Øbro Jensen, Holevgård f. 18/12 1901 d- 23/4 1996.

Huset i Marslev Villa Strøm i MarslevJeg kom til Marslev foråret 1903, et år gammel. Jeg blev født i Bårse ved Præstø, hvor min far var gartnermedhjælper på ’Runddelen’. Vi kom til at bo på saftfabrikken, kaldet ’Villa Strøm’, i dag ’Villa Dalsborg’ - et rædsomt navn. ’Strøm’ hed villaen, da det var fru pastor Strøm, der byggede den.
Min mor fortalte mig af og til om en mærkelig oplevelse, hun havde haft den første nat i huset i Marslev. Hun var sammen med sin mor og mig taget i forvejen til Marslev for at gøre rent og sætte på plads. Godt trætte gik vi tidligt i seng, mor og mormor skulle sove i dobbeltsengen, og jeg sov i min lille seng for enden af deres senge.
Pludselig midt om natten vågnede både mor og mormor ved, at der stod en ældre, hvidhåret dame med en fin, lille nøglekurv over armen. Hun stod for enden af sengene og nikkede mildt til dem, idet hun sagde: ’Det vil gå jer rigtig godt her, og I vil få megen lykke’. Så forsvandt hun. Senere fandt de den lille kurv i huset og genkendte damen, da de så et billede af fru pastor Strøm. En mærkelig oplevelse, der gjorde stort indtryk på både mor og mormor.
Fru Strøm var en dame, der var kendt for sin dygtighed og havde husholdningselever – altså betalende. Det var for disse penge, hun købte grusgraven og byggede huset med den bagtanke, hed det sig, at sørge for en beskæftigelse til deres yngste søn. De havde fire sønner.
Om dem sagde man, at første søn kunne nok, men ville ikke, han blev læge i Odense. Anden søn kunne ikke, men ville nok, han blev jurist, men forsvandt under en sejltur på Roskilde Fjord, onde tunger sagde, at han var stukket af. Tredje søn både kunne og ville, men døde som ung. Fjerde søn var Erik Strøm, der hverken kunne eller ville.
Det var Erik Strøm fabrikken blev bygget til, han var meget vittig og fornøjelig, en rigtig levemand. Men man sagde, at han kunne få krampeanfald, når det passede ham.
Erik Strøm blev imidlertid ked af saften og solgte hele herligheden – villaen og plantagen for 5000 kr. til min far Martin Hansen.
I min barndom blev der talt meget om familien Strøm. Pastor Strøm var meget vellidt, så meget at familien Lohmann i Åsum løste sognebånd til ham.
Ellers synes jeg, at vi havde en god barndom i Marslev omgivet af venlige naboer. Noget af det første, jeg husker, var kong Christian IX død, for da blev der ringet fra kirketårnet i Marslev i timevis.
   
(Nedskrevet af Birthe Kruuse.)

Else Birgithe Margrethe Kruuse Hansen f. 8/3 1902 fortæller om sin konfirmation 15. marts 1917 i Marslev.

Fabrikant Martin Hansen med familieVed at læse artiklen i avisen ’Østfyn’ om konfirmandstue i Langeskov eller Rønninge, hvor den nuværende er kasseret af myndighederne, kom jeg til at tænke på, da jeg selv ’gik til præst’ og på den konfirmandstue, vi sad i. Det var i vinteren 1916-1917, en meget kold vinter, efter hvad jeg husker. Alle landets konfirmander begyndte at ’gå til præst’ om efteråret og blev konfirmeret om foråret. Vi var 46, der begyndte.
Konfirmandstuen i Marslev Præstegård lå i ladebygningens længe, der vendte ud mod kirkegården. Det var et meget lille rum i hvert fald til 46 elever + præsten. Her havde fru Schack sin systue, ved væggen stod der en slags ovn, som strygejernene kunne varmes på. Det halve gulv var bræddegulv, det andet var mursten. Her sad vi alle 46 på alt, hvad der kunne skrabes sammen af bænke og havemøbler, vi sad i mindst to rækker med præsten i midten. Døren ind til stuen var en halvdør, som det trak meget ind af. Jeg mindes egentlig ikke, at vi frøs, men det gjorde præsten, han gik rundt med en stor overfrakke på. Hen på vinteren blev det dog for koldt, så da kom vi ind i studerekammeret. Angående toiletforholdene, som i avisen ’Østfyn’ kritiseres i Rønninge, så var vi henvist til præstens ’das’, der lå i gavlen af ladebygningen. Angående transport op til præsten i Marslev, ja så gik vi. En hel flok kom fra Langeskov og en anden fra Birkende. Jeg, der næsten var nabo til kirken, syntes, det var drøjt for dem. Der var ingen myndigheder, der kasserede hverken konfirmandstuen, præstens ’das’ eller brønden, der lå lige op til kirkegården. Jeg mindes præsten sige: ’Der har ingen tilfælde af tyfus været i hvert fald tilbage til reformationen, så vandet er godt nok’.

(Nedskrevet af Birthe Kruuse.)