Grundtvig - overvurderet og misbrugt

Grundtvig: P C Skovgaards tegning fra 1847. Dengang dikterede herremoden bakkenbarter eventuelt udvidet med et hageskæg.I tidens løb er der blevet sagt og skrevet meget om Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872). Stort set har der været tale om positive udlægninger af hans betydning for dansk kultur. Dette er foregået i en grad, så man åbenbart ikke længere behøver at argumentere for rigtigheden af de rosende ord - de fleste synes ubetinget enige om mandens storhed.
Jeg er uenig.

Min baggrund er dels nogle års kontakt til de såkaldte "frie skoler", hvor man jo langt hen ad vejen angiver at basere sit virke på Grundtvigs tanker. Her blev jeg chokeret over i hvor ringe grad, man havde vilje til alvorligt at sætte sig ind i på hvilken historisk baggrund højskoler og friskoler opstod. Dels føler jeg i almindelighed irritation, når politiske synsvinkler ophøjes til sandheder ved hjælp af massiv gentagelse - ligegyldigt om det måtte dreje sig om Grundtvig i en hjemlig 1800-tals sammenhæng eller f.eks. om nutidig amerikansk krigsførelse rundt om i verden.
I de senere år har jeg beskæftiget mig med 1800-tallets danske historie, og i den forbindelse er jeg også stødt på Grundtvig. Ikke som noget "åndeligt fyrtårn" men som en almindelig temmelig modsætningsfyldt person. Hvordan er han så blevet til den institution som tilfældet er? Efter min mening simpelthen fordi hans synspunkter dengang og siden hen kunne udnyttes i en politisk sammenhæng.

Grundtvig blev i sin levetid og siden hen gjort til ideolog for den sociale klasse, der i højere og højere grad markerede sig som herskende indenfor store områder af samfundslivet i det, som i udpræget grad var et landbrugssamfund. De højskoler og friskoler, der dengang blev oprettet, var ubetinget i tjeneste for denne gruppe - nemlig gårdmandsklassen.
I datidens politiske magtkampe kunne gårdmænd og godsejere blive enige om ét nemlig om at undertrykke husmændene og de som måtte være økonomisk endnu dårligere stillet.
Er der en anden sandhed om Grundtvig end den gænse med populære salmer og "folkelighed", en sandhed som passer bedre ind i det billede, jeg efterhånden har dannet mig af 1800-tallets Danmark?
Ja, det mener jeg:

I diskussionsforeningen "Danske Samfund" fik Grundtvig i et procedurespørgsmål omkring 1840 udtrykt sig på følgende lidet charmerende måde: "det værste Tyrani udsprang immer af Demokratiet". Manden var i hvert tilfælde i disse år udpræget antidemokratisk anlagt. Det var en holdning, der også viste sig i privatlivet. I Finn Abrahamowitz´ biografi hedder det med et noget tidligere eksempel: "I hans hus var det at se og lyde ham ét. Han smilede sjældent, og hans latter havde ofte en næsten hård klang".

I borgerkrigen 48, 49 og 50 kaldte han oprørene for "Vildtyskere". Hans holdninger var en yderst forkvaklet dansk nationalisme. Det at to sønner havde meldt sig som frivillige i krigen skal ses i denne sammenhæng, men er ikke et forhold, der på nogen måde kan retfærdiggøre udtryk som "Da tyskerne lå der som slagtesvin" i et digt efter den danske sejr ved Friedrichstadt, eller når han endnu engang følte sig foranlediget til at udtrykke sig lyrisk efter én af mange militære konfrontationer:
"Nu lad os køre tysken ud
og drukne ham i Slien,
når så vi takket har vor Gud…."
For en ordens skyld skal det understreges, at det ikke var preussisk militarisme Grundtvig først og fremmest opponerede imod, men snarere tysk filosofi og tysk kultur i almindelighed.

Grundtvig blev valgt til "den grundlovgivende forsamling" i 1848. Her foreslog han følgende paragraf: "Der skal så vidt muligt sørges for, at fattige, gamle, syge og forladte børn kan finde offentlige tilflugtssteder, og at selv de fattigste kan have adgang til folkelig oplysning og dannelse."
I forslaget skal man selvfølgelig lægge mærke til det uforpligtende "så vidt muligt", ligesom "offentlige tilflugtssteder" betyder arbejdsanstalter eller fattiggårde, institutioner som netop på dette tidspunkt blev diskuteret og vandt nogen indpas i den danske socialpolitik.
Grundtvig lod sig inspirere af engelske forhold på flere samfundsområder, sikkert også på det socialpolitiske område. I England havde man i 1834 fået en ny fattiglov, der indeholdt klare intentioner om, at forsørgelsen af de fattige - hvis de da overhovedet skulle have hjælp - skulle foregå i "arbejdshuse", som skulle gøres så afskrækkende som muligt, for at fattiglemmerne kunne føle det mindreværdige i at modtage hjælp fra det offentlige.
Sludderet om "folkelig oplysning og dannelse" dækker her over den mest rendyrkede form for liberalisme og skulle stå i stedet for en mere konkret lovgivning, som sikrede de fattige visse rettigheder. Grundtvig fik heldigvis ikke medhold, selvom der i grundloven ikke blev valgret og valgbarhed til fattighjælpsmodtagere - og kvinder.

Søren Kierkegaard kaldte Grundtvig "en brølende grovsmed", "en jodlende friskfyr" og "en ølnordisk kæmpe". For ham og andre er det selvfølgelig ikke svært på den måde at svine de mennesker til, man måtte være uenig med.
Andre vil sikkert kunne finde citater og begivenheder, som giver et helt anderledes billede af Grundtvig. Slutresultatet bliver, at vi står med en person, der er blevet stærkt overvurderet og misbrugt i sin samtid, siden hen og bliver det den dag i dag.
Synd at der efter manges mening er tale om en af dansk åndsliv helt store.

Billedtekst:
Grundtvig. P C Skovgaards tegning fra 1847. Dengang dikterede herremoden bakkenbarter eventuelt udvidet med et hageskæg.