Børneskolen på landet i tidligere tider.

Når der ses bort fra de såkaldte "rytterskoler", startede et organiseret statsligt skolevæsen på landet med to love i 1739 og 1740.
I de sogne hvor der ikke fandtes skoler, skulle disse nu bygges, og der skulle ansættes "skoleholdere", der kunne varetage lærergerningen.
Ifølge Vilhelm Lütkens "Langelandshistorie" fandtes der på Langeland såvel som andre steder allerede før denne tid dog en del skoler.

Den første reform

Vester Kædeby SkoleØster Kædeby skolePå Langeland blev den første landsbyskole vistnok bygget af Kædebys gårdmænd i 1640-erne. I 1600-tallet kom der endvidere skoler i Korsebølle, Herslev, Tryggelev, Nordenbro og Søndenbro.
I 1700-tallet fortsatte udviklingen, således at der før de nævnte love var hele 14 skoler i de14 landsogne. Efter 1740 blev der i løbet af få år bygget flere skoler, så der i udstrakte sogne som f.eks. Humble og Magleby fandtes flere.
De nye lokaler stod parate i foråret 1742, og undervisningen kunne begynde efter høst. Lærerne var som tidligere ustuderede folk.
Det hedder i "Indretning og anordning for skoleværket på Langeland, 1743 § 1": "Alle bønders, husmænds, indersters og fattiges børn skulle og må uden exeption nyde fri skolegang for at vorde underviste i deres børnelærdom, kristendom og færdig at kunne læse i bøger. Men vil nogen, at deres børn tillige skal lære at skrive, så betales derfor til skolelæreren, være sig degn eller skoleholder, ugentlig 1 skilling; og skal de med det samme lære at regne, betales derfor to skilling".
Eventuelt kunne dygtige fattige børn få denne ekstraundervisning uden betaling.

Skolereformen i 1814

Sidste halvdel af 1700-tallet var præget af højkonjunktur i det danske samfund. Som bekendt blev der i slutningen af århundredet også gennemført en del reformer indenfor landbruget f.eks. "stavnsbåndets" ophævelse i 1788.
Den sidste reform i en lang række blev skolereformen i 1814.
I skolerne skulle der nu undervises i religion, skrivning. regning og læsning, men skolelærerne burde også undervise børnene i "ordentlig sang". Ved læsningen skulle der benyttes bøger, der kunne "danne børnenes sindelag", og som "indeholdt et kort begreb om deres fædrelands historie og geografi, samt meddele dem kundskaber, der kunne tjene til fordommes udryddelse, og blive dem til nytte i deres daglige håndtering."
Dagligt skulle børnene have en time i gymnastik.
Reformen indbefattede tvungen skolegang, og - i princippet - ansættelse af seminarieuddannede lærere.

Forudsætningen for reformen

Men en lang udvikling havde ført frem til skolereformen. Der var blevet oprettet private seminarier i Kiel, Skårup, Tønder, Brahetrolleborg, København og "Vesterborg" på Lolland.
Fagsammensætningen på seminarierne var forskellig - et fællesreglement for samtlige seminarier kom først i 1818. Der blev selvfølgelig undervist i de fag, som blev nævnt ovenfor, men også i fag som matematik, geometri, naturhistorie, historie, sang og sløjd. Latin blev derimod ikke betragtes som et væsentligt fag - det samme med religion. I det hele taget blev overtro betragtet som noget forkasteligt - og det selvom præster i flere tilfælde var centrale personer i forbindelse med seminariernes drift.
På nogle seminarier var ideen bl.a., at de fremtidige lærere skulle lære gavnlige ting, som de kunne give videre landboungdommen. I undervisningen skulle de blive fortrolige med landalmuens tankegang. Hvis de boede hos nogle bønder under uddannelsen, skulle de hjælpe disse med bl.a. høstarbejdet.
Virkeligheden blev en anden.

Indbyrdes undervisning

En af de pædagoger. der blev sat højt i den "rationalistiske" bevægelse, var svejtseren Pestalozzi - også i de langelandske skoler.
Pædagogikken handlede bl.a. om "anskuelsesundervisning", men den handlede også om såkaldt "indbyrdes undervisning", hvor nogle elever blev inddraget som undervisere af deres kammerater.
Året før skolereformen var blevet gennemført, var Danmark gået statsbankerot. Den europæiske lavkonjunktur blev for Danmarks vedkommende i høj grad forstærket af, at man havde tabt i den europæiske storkonflikt sammen med sin allierede Napoleon. Landbrugskrisen regner man fra 1818, og den var først overstået i slutningen af 20-erne.
"Den indbyrdes undervisning" blev under de ændrede forhold en måde at spare på i skolebudgetterne, fordi skoleelever ved hjælp af tabeller kunne undervise deres kammerater.
Desuden blev den enevældige konge Frederik 6. samtidigt tiltalt af den militarisme, der kunne lægges ind i denne undervisningsform. Undervisningsformen blev ved lov indført i 1822.
På Langeland var lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig også vild med militærvæsen. Selv med 1814-lovens ny struktur for skolevæsenet var han stadig en central person i forhold til øens skoler.
Selvom undervisningsformen i mange tilfælde næppe var særlig besparende, fordi der var tale om skoler med få elever, så blev den i stort omfang alligevel gennemført af "ideologiske" grunde - ikke ulig mange af nutidens politiske tiltag.

Vækkelse og politik

I de såkaldte "gudelige vækkelsers" opposition mod den herskende orden er der en klar forbindelse til begivenhederne indenfor børneskolen.
Vækkelserne huserede på Langeland i slutningen af 1830-erne på hele den mellemste del af øen, men med centrum i Simmerbølle sogn.
Lütken fortæller om to fjortenårs piger fra netop Simmerbølle, at de i skolen var uopmærksomme og ikke ville svare under religionsundervisningen, "en dag i fritiden om middagen holdt de endog en gudelig forsamling". Dette medførte en konflikt mellem skole og forældre, og fire familier meldte deres børn ud af skolen og ville undervise børnene selv.
I en afhandling om de gudelige vækkelser kommer "Hanne Sanders" bl.a. frem til, at vækkelsen på Langeland i høj grad var funderet i gårdmandsstanden. De mange småkårsfolk, der også sluttede op, var nemlig ofte tyende på en gård, hvor husfaderen og husmoderen i forvejen var blevet vakt.
Den religiøse og skolemæssige bevægelse blev mere og mere orienteret mod "grundtvigianismen" - og med denne som udgangspunkt mod en politisk bevægelse, der var funderet i gårdmændenes sociale kamp for en forbedret stilling i samfundet. Skolemæssigt blev resultatet højskoler og friskoler. De var i sig selv vigtige i denne kamp, men de kom også til at påvirke den stive offentlige skole.

En brølende grovsmed

Grundtvig lod sig spænde for gårdmændenes vogn. Som så mange andre på den tid var hans holdninger bl.a. en plat nationalisme - noget som også dengang kunne bruges i en politisk sammenhæng. Dette gav Grundtvig et poetisk udtryk i forbindelse med treårskrigens sejre:

"Nu lad os køre tysken ud
og drukne ham i Slien,
når så vi takket har vor Gud…"

Efter slaget ved Friedrichstadt udtrykte han sig i et digt på følgende udsøgte måde om "Vildtyskerne": "Da tyskerne lå der som slagtesvin".
For en god ordens skyld skal det understreges, at det ikke var preussisk militarisme Grundtvig først og fremmest var imod, men snarere tysk filosofi og tysk kultur i almindelighed.
Søren Kierkegaard kaldte Grundtvig "en brølende grovsmed, "en jodlende friskfyr" og "en ølnordisk kæmpe".
Det er selvfølgelig ikke svært på den måde at svine de mennesker til, man måtte være uenig med.
Men det specielle ved Grundtvig er, at han bliver betragtet som en åndelig kapacitet og som en fornyer af skole og kirke. Jeg mener, at han er blevet stærkt overvurderet og misbrugt i sin samtid, siden hen og bliver det den dag i dag, fordi han dengang kunne bruges politisk, og fordi man i dag ikke sådan lige er indstillet på at lave om på den version af historien, man nu engang har fået bygget op.
Modstanden mod "den sorte skole" førte til, at den "indbyrdes undervisning" blev endelig ophævet med en bekendtgørelse i 1865, men da var skaden selvfølgelig sket.
Men måske var dén offentlige børneskole "grundtvigianerne" gjorde oprør imod først og fremmest en skole forkvaklet og udsultet af lavkonjunkturen i 1820-erne, en forstokket enevældig konge og de sædvanlige medløbere?
Måske var de udskældte "rationalister" omkring år 1800 mere fornuftige end de, der faktisk kom til at præge den danske skole i mange år fremover?

Note:

Som nogen læsere måske har bemærket, "genbruger" jeg undertiden dele fra mine tidligere artikler. Det er også tilfældet i forbindelse med nærværende artikel, men jeg har ment, at de "nye" oplysninger om tidligere tiders børneskole var så væsentlige, at dette ikke skulle være nogen hindring for at bruge artiklen i sammenhæng med en artikel, hvor de samme vendinger optræder. Hvis man så samtidig er interesseret i at læse flere "slibrigheder" om Grundtvig, så henvises der til artiklen "Grundtvig - overvurderet og misbrugt", hvorfra "citaterne" stammer.

Billedtekster:

1. Vester Kædeby Skole - i "Det langelandske Kulturatlas" på internettet angives det, at skolen er bygget i 1897. "Forskolen", der ligger ved siden af, er sikkert fra dette tidspunkt, men den viste bygning er utvivlsomt en del ældre.
   Der er desværre så mange fejl ved oplysningerne i det nævnte atlas, at man i udstrakt grad må nøjes med at glæde sig over de flotte billeder. Foto: Rudkøbing byhistoriske Arkiv.
2. Øster Kædeby Skole på Vestergårdsvej. Omkring år 1900 blev der bygget en ny og større skole ved landevejen. Foto: Rudkøbing byhistoriske Arkiv.