Hesselager kirkelade Protestantisk kirkeordning 1536Tinggildet, som helt op mod vor tid var en fast årlig sammenkomst i mange sydfynske landsbyer, har muligvis rødder tilbage i middelalderen. Tinggilde betyder oprindeligt tiendegilde. Og ser vi på Christian III.s ældste protestantiske kirkeordning fra 1536, så står der: "Og skulle bønderne i hvert sogn føre samme tiendekorn udi kærverne (negene) til kirkeladen, og der skal tiendet skiftes i trende (3) dele" .. "og skal bønderne gives samme dag et måltid mad og drikke, når de fremføre tienden".

Af Odense Synodeartikler 1565-1585 fremgår endvidere, at sognepræsterne efter reformationen ikke længere måtte "være skaffer til .. bryllup ..(eller) oldermand i noget bygilde". Hvilket vel må fortolkes således, at de katolske præster havde været delagtige i bøndernes gilder før reformationen. Så  tiendegilder må formodes at have overlevet reformationen. Tienden var en skat til kirken, som blev indført først i 1100-tallet under Kong Niels. Bønderne skulle i overensstemmelse hermed betale en tiendedel af deres afgrøde, som blev delt i tre dele: til opførelse og vedligholdelse af kirkerne (kirketiende), til underhold til præster (præstetiende) og til biskopperne (bispetiende), Sidstnævnte blev efter reformationen ydet som kongetiende.

Månedsbilleder i Sdr. Nærå kirke (ca 1225) bonde med høstrive og seglNår kornet var leveret i kirkeladen skulle det tærskes der. Et kongebrev af 7. november 1546 påbyder således præsten og kirkeværgen ... "hver at fæste en tærskemand at sætte til kirkeladen for rettelig at adskille kongens og kirkens part af tiendekornet".

Kongebrev 17.9. 1568 Kongebrev 17.9. 1568 (2)Sognepræsterne klagede dog efterhånden deres nød til kongen og bad sig fritaget for forpligtelsen til at beværte sognets tiendeydere. Kong Frederik II var lydhør overfor præsternes klagesang og i et brev dateret 17. september 1568 "Om tiendeøl" bestemtes det, at præsterne fremover skulle slippe med at yde 2 tønder øl, når bønderne kom med deres korntiende.

En Copie vdschreffuen aff ett Konge breff om tinde Öll lÿdendis ordt fra ord som her efftherfÿlger

Vÿ Friderich then Anden mett Gudz Naade, ........ Giöre alle wittherligt atth oss mangfolldige klagemaall forekomer Huorledis att nar nogenn bÿnder her vdj Rigit skulle ÿde Presten theris Tiende, Tha besuærie the thenom  mett stor Bekostning och hos ham fortære möe? madt och öll, mere end enn stor Part aff Tienden kan sig belöbe. Tha paa thet att Presterne med slig vnÿttige tæringhe mue bliffue forskaanit, och allting kand ganske skickeligen och well tiillgaa, wille Wÿ att saa her effther the medt skall hollis, atth nar Sognefolckit ÿder Presten theris tiende, Tha skall han giffue thennom? ij (2) Tder (tønder) öll, och icke dricke thennom? (dem) vdj Prestegaarden, men före them tiill theris gillisshuss (gildeshus), och icke Presten medt vdermere bekostnningh besuærre, Thij bede vÿ och biude vore fogeder, Embedtzmendt, och alle andre, att ÿ Retther etther effther, att haffue Jndeseende, mett huer vdj sitt Leenn, att nar Bönderne her effther skulle ÿde Sognepresten theris Tiende, atth the tha mett forschreffne ij (2) tder (tønder) Öll lade thenom nöÿe, och icke besuærre thenom mett nogenn wdermere bekostningh. Her mett skeer wor willie och befalling Giffuit paa Wort Slotth Friderichsborigh thenn xvij (17) Dagh Septembris, Aar MDLXVIII Friderich

Kilde: Kølstrup kirke regnskab 1546- (LAO)

Tiendeøl forblev en ret, som også blev indskrevet i Danske Lov 2-23-12, og først ophævet ved forordning af 8. januar 1810.

 Gårde foran "Stævnen" i Rødme by, Stenstrup sognØlbolle, øseske og bægre fra sydfynsk bylavFrem til ca 1900 ydede tiendemodtagerne (præst, kirkeejer) i Stenstrup sogn dog stadig et tilskud (10 kr.) til bøndernes tinggilde(r). Det skete på en nærmere fastsat dag, hvor herskaberne om formiddagen mødte op i oldermandens storstue for at modtage den pålignede tiende. Selve tinggildet fandt sted samme dags eftermiddag og aften.