Svendborg ca 1820 Møllergade ved TorvetAf museumsleder Johs. Olsen [Udat. formentlig 1920'erne]

Tager man et kort over Svendborg i hånden, vil man lægge mærke til, at Møllergade snor sig ud og ind. Dette forhold bekræfter netop gadens ælde. Den hører uden tvivl sammen med byen lige fra dennes første gry, om end gaden i sin første begyndelse kun har været en tilfældig og opkørt vej eller stil, som førte til Svendborgs ældgamle akseltorv. I århundrede på århundrede har land- og byfolk travet ad denne vej nord ud og ind til byen, bjerge af varer er ført ad denne vej til torvs, og myriader af folk og fæ har passeret gaden, det var i lange tider den eneste adgang, man havde fra nord og øst til Svendborg. Den fortsatte sig i det gamle kongelige hærstræde, den gamle Nyborglandevej; disse hærstræder, også kaldet Kongegader eller - veje, betragtedes i middelalderen som kongernes eje, ad hvilke de kunne færdes mellem landsdelene.

I tidens løb blev den en hovedgade, først senere brolagt. Men til stadighed vil dens uregelmæssige form minde om dens høje alder. Selv om man efterhånden hist og her retter lidt på ejendommenes facader for at skabe bedre færdselsforhold, vil Møllergade ikke tabe sin gamle morsomme form.

Svendborg Bymølle Mølledammen i SvendborgOm den fra arilds tid altid har hedt Møllergade, ved vi ikke. Men i umindelige tider har den været kaldt således, helt fra middelalderen af, vel sagtens fordi den førte ned til og forbi den gamle "kongelige Majestæts Bymølle", hvoraf er vedføjet et billede fra tiden før denne i 1872 nedreves og byggedes om; det er tegnet af malermester Lauritz Rasmussen. Det viser den gamle bygning med sin port til højre, mølleværket til venstre. - Det lille skråtag for enden af huset til venstre var over selve vandhjulet. Oven over porten sad, som det ses af tegningen, et ovalt egetræsskilt med en indskrift. Desværre ved ingen mere, hvad her stod.

Byens længste gade.
Svendborg Resens kort ca 1675Gaden er ca 870 meter lang, regnet fra Korsgade til trappen ved Kongebakken, og herude må i alt fald forhen have været en noget større åben plads; thi det kaldtes før for byens "Nørrevibelt". Gadens anden ende, det stykke, der befinder sig mellem Korsgade og Klosterstræde, kaldtes i alt fald midt i forrige århundrede "Mellembrogade", antagelig fordi begge såvel Brogade som Klosterstræde, omend dette sidste ad omveje, førte til skibsbroen.

Hvad betyder Tullebrinke?
 Mølledammen i SvendborgTullebrinke i SvendborgOmtrent i gaden kaldes et stykke Tullebrinke; dette hidrører uden tvivl fra det oldnordiske personnavn Toli, særlig almindeligt i Danmark og Sverige, men omtrent ukendt i Norge; det skreves også Toli og Tuli og er kendt fra runeskrifter. Man må altså desværre forlade den mere romantiske betydning, som antog, at det hidrørte fra det "yderste Thule". Det ældste kort, vi ejer over Svendborg, er det fra professor Resens atlas ca 1675, og dette viser, at byens husrække hører op her for Møllergades vedkommende med Tullebrinke og bymøllen, og kortet har her en lille bro, antagelig over Mølledammens afløb til møllen.

Ud for nr. 104 og 106 formodes indløbet til Dronningemaen at have været. Om her i ældgamle dage har været bro, eller der kun har været vadested, er ikke helt klart. Det stykke af gaden (fra Torvet til Korsgade) hviler på store fyldlag, opfyldt i middelalderen, og her et steds må gaden have nået byens gamle byvold. Men efterhånden som byen groede mod syd, er der her foretaget så mange og store forandringer, at det er så godt som umuligt at konstatere noget bestemt.

Ved den gamle byvold.
Lige ovenfor Tullebrinke nåede Møllergade den gamle byvold igen og gik igennem denne. Her viste det sig ved ombygningen af nr. 53, at grunden var fuld af egetræspalisadeværker. Man har da lov at tænke sig, at disse hidrører fra forstærkning af volden, som en slags udenværker, anbragt for at styrke forsvaret på dette svage punkt, hvor volden brødes af gaden, og måske tillige for at kunne beherske møllen mod at falde i fjendehånd. Det var nemlig den eneste mølle så nær byen i middelalderen, og derfor af vigtighed for beboerne.

Før den ældste borg faldt i 1253, den stod på Kirkebakken [Den teori er i dag til diskussion], da var der ad Møllergade også adgang til denne, og gaden smøgede sig tæt op ad dens ringmur. Gaden bugter sig jo op og ned, følgende den naturlige oprindelige jordoverflade. Det synes ikke, at der nogen sinde har været foretaget større nivelleringsarbejder for at skabe mere jævnhed for færdselen.

Ud fra Møllergade har så i tidens løb, alt som folkemængden er tiltaget, stræder, gyder og smøger vokset sig til, og at der i alt fald i den del af gaden, der ligger indenfor den gamle bydel, kan påvises bebyggelse helt tilbage, mod Oldtiden, er tidligere påvist.

Gadens skønneste periode
I tidens løb steg antallet af boliger såvel som beboernes. Bygningerne blev bedre og solidere og højere. De større ejendomme blev til købmandsgårde med brænderier og landbrug o.s.v. Herpå var Møllergade især rig. Dens skønneste periode var selvfølgelig, da hele gaden, ja hele byen prangede i det smukkeste bindingsværk, de høje stentrapper, små terrasser udenfor ejendommene med blomsteranlæg, bislag, karnapper, huse, hvor øverste stokværk sprang frem for det nederste, i det hele taget prydet af denne bygningsarts mange forskelligheder, alle livende op og pyntende i gadebilledet. Men de svandt, de gode, gamle tider, nu er kun en ganske svag afglans tilbage af herligheden.

Gennem Møllergade er draget kongelige optog, bisper og munke i kirkelige processioner, lensmænd og kongelige fogder, soldater, både vore egne gode danske Jenser såvel som fremmede, svenske, polske, finske, franske og ikke at forglemme de spanske.

Hærget af ild og sværd
Krig og fred skiftede, og til tider er det gået hårdt ud over Møllergades ejendomme, som f.eks. under krigen med Sverige 1657-60, da adskillige ejendomme lagdes øde. Endnu 1682 fandtes her øde og forladte tomter.

Møllergade 1 i SvendborgEt mærkeligt minde fra hin urolige tider findes nu på museet. Det er et gericht fra den for længst ombyggede gård nr. 1; i dette ses nemlig tydelige sabelhug, som ifølge mundtlig beretning stammer fra svenskerne. I denne gård skal efter reformationen 1536 have været afholdt privat katolsk gudstjeneste for alle dem, der ikke ønskede at forlade deres gamle tro. Der fortaltes i tidligere dage, at den for længst ombyggede gård var opført af materialer fra det nedbrændte Ørkild Slot; navnlig var tømmeret meget svært, og i den gamle købmandsbutik (P. Ribers) forevistes en del udskårne paneler i egetræ, antagelig de sidste minder fra det katolske kapel, der havde til huse her. På museet findes et udmærket fotografi af bygningen, som viser et to stokværk højt hus fra det 16.århundrede.

Efter de nævnte urolige år rejste Møllergades ejendomme sig igen, om end langsomt. Mange brande har hærget flere af bygningerne i tidens løb. Det fortæller grundene os, hvor ofte flere brandlag over hverandre forekommer.

Fra reformationen til konsumtionen
Møllergade 77 i SvendborgEfter reformationen nedlagdes byens fæstningsværker. Det blev en åben by. I hen ved halvandet hundrede år var det således, indtil toldkonsumtionen i årene 1673-74 indførtes. Da spærredes gaden af en egetræs gitterport lige neden for bymøllen, og her anbragtes den første accisebod i gaden; den er senere flyttet først til nr. 77, derpå til Ørkildsgade 5, for endelig at havne på hjørnet af Møllergade og Ørkildsgade lige overfor den gamle Skovridergård for ca 100 år siden, da nemlig Kongebakkens vestlige nedkørsel anlagdes. I disse acciseboder sad tolderne på vagt troligt både nat og dag for at våge over smugleriet, der florerede over en lav sko ad andre veje end lige netop ad de gamle, kongelig hærstræder.

Vandrenderne
Næppe andre steder i byen krydsedes gaderne af så mange underjordiske vandrender som Møllergade, navnlig den søndre del. Antagelig har de ført vandet fra både Pibekilde og brøndene på Torvet til gadens ejendomme. Sådanne har man fundet så langt ude i gadens nordre del som ved nr. 91; ved Pibekilde stod tillige to høje pumper til fri afbenyttelse. De på langs gennemborede træstammer såvelsom de forskellige måder at samle dem på, kan ses på museet, hvor et enkelt stykke bærer årstallet 1601.

Porthamre
I bindingsværkets glansperiode smykkedes mangen bygning med udskårne porthamre. Endnu sidder en enkelt på sin plads nemlig i nr. 35, den er anbragt her 1756. Af de øvrige er der hidtil kun fundet tre, og endda vides ikke rigtig bestemt, hvor de hører hjemme. Den ældste er fra det 16.århundrede og har følgende indskrift: "Haabe paa Herren og giør Gaat, lif i Landet og nær Dig rædelig for Lys i Dig Herren hand skal gifve hvad dit Hjerte begerer", den anden er dels på latin, dels på dansk og der står på den: "Si deus pro nobis quis contra nos, Bygt Aar 1764, da 10. Julius", oversat siger det: "Hvis Gud er med os, hvo kan da være mod os". Tillige ser man på den, at den en gang har været udsat for ildsvåde. På en tredje står kun: I.I.S. 1668 A.H.D.

De ældste ejendomme i gaden
Baagøe & Riber Krøyers pakhusDe to ejendomme nr. 25 og 27 må en gang have tilhørt byen, de kaldtes i gamle dage "Byens Gård". Baagøe Ribers Gård har siden 1747 tilhørt denne slægt, ligesom H.J. Krøyers Enkes Gård har været i familiens eje siden 1767. I begge ejendommene har der i mange år været drevet købmandshandel. De er da også byens ældste forretninger.

Nærværende blads første nummer så dagens lys i nr. 26. Den tekniske Skole havde fra 1862 i nogen tid lokaler i nr. 29 og 31, som den gang ejedes af brygger C. Starup. De ret anselige kældere fra bryggeriets tid når helt ind på Vor Frue Kirkes plads.

Da Svendborg fik sit første apotek 1738 var det i nr. 58, hvortil posthuset flyttedes 1756, således at forstå, at de to bestillinger forenedes i samme person, og da tillige i mange år herefter ingen gæstgiverier fandtes, hvor tilrejsende kunne logere, modtog apotekeren de fremmede i logi. Endog så fornemme personer som kong Frederik IV og Christian VIII har flere gange boet under det gamle nu ombyggede apoteks tag, når de høje gæster opholdt sig i Svendborg. Herfra udgik de store processioner i årene 1829 og 1830, da grundstenene til henholdsvis rådhuset på Torvet, Borgerskolen på Klosterpladsen nedlagdes.

Da et halmlæs sad fast i gaden
Men for resten var gaden her på dette tidspunkt så smal, at et læs hø eller halm ikke formåede at knibe sig igennem, et forhold hvorpå først bødedes, da apoteket i 1847 ombyggedes. I 1866 nedbrødes en gård i Møllergade, hvorved Havnegade opstod, som førte ned til den ny, lille havn, som den gang kaldtes Nyhavn. Det var den senere Cikoriebro.

For ca 40 år siden hørte man ofte den nordlige del af Møllergade i folkemunde kaldt ”den beskidte del af byen". Har mon de den gang talrige garverier været skyld deri?

Kendte navne
Til mange af Møllergades ejendomme har i tidens løb mangt et kendt Svendborg-navn været knyttet, og som tiderne skifter, har også ejere og lejere skiftet, og første gang, man finder noget herom, er den 9. oktober 1503, da rådmand Oluf Keryth skøder til købmændenes St. Anne Gildes Alter i Vor Frue kirke en halvgård i Møllergade, og otte borgere fuldgode dannemænd tillige med byfogden og slotsfogden på Ørkild, Hans Brictesøn beseglede denne handling højtideligt.