Træer ved Sindssyge hospitalet i MiddelfartPeter Storm, Middelfart

Sindssygehospitalet i Middelfart blev taget i brug i 1888, da ankom nogle af de første patienter i hestevogn fra de udtjente bygninger i det gamle Gråbrødrehospital i Odense, hvor man siden reformationen blandt andet havde taget sig af sindssyge personer. Der var tale om et stort og moderne hospital. I dag er de psykiatriske patienter igen kommet i tidssvarende bygninger i ny afdeling på Vestre Hougvej.

Der summer nu af et helt andet liv i det gamle sindssygehospitals solide og smukke bygninger med gule mursten og sorte skifertage. Betagende er den store park. Det skyldes ikke mindst de store enligtstående træer, der er vokset bygningerne over hovedet og som giver et levende samspil med bygningerne. Udenfor de travle arbejdsdage med masser af parkerede biler, kan man især nyde parken og roen.

Hospitalets bygninger og park er fra start projekteret som helhed. Der blev antaget en dygtig gartner og assistenter. Det var deres opgave sammen med de mest duelige patienter at skabe køkkenhaver, frugthaver, prydhaver og park. Hovedvejene fra porten til kvindesiden og til mandesiden var udformet som lindeallér. De er væk på nær et par mægtige eksemplarer fra mandesidens gamle allé.

Imponerende er også klyngerne af østrigsk bjergfyr i begge sider ved den sydlige tværgående vej. Oprindelig var de plantet udenfor de cellegårde, der var lukket af højre mure, for at holde på de mest urolige patienter. Disse cellegårde forsvandt med nye behandlingsformer, men de fantastiske fyrretræer står tilbage. De har vel oprindelig haft til formål som stedsegrønne træer at skjule cellegårdenes mure ud til vejen.

Overlægens store have er næsten forsvundet. Tilbage står kun en kæmpe troldeagtig magnolie. Ellers er der en vidtstrakt plæne fra hovedbygningen med et flot kig til Fænøsund. Der står i parken foran og bag bygningerne stadig mange træer, der blev plantet, dengang hospitalet blev taget i brug. De er rige og smukke kulturhistoriske levn. Der er en mangfoldighed af træer og det er faktisk lidt af en sjældenhed. Det er der mange, der nyder.