Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie Biskop Thomas KingoJens Bircherod (15/1 1658 - 6/12 1708) antikvar, dagbogsforfatter. Født i Odense. Forældre: Professor ved gymnasiet Jacob Jensen Bircherod og Sille Riisbrich. Blev  student 1674 og teologisk kandidat 1676; var fra 1684 professor ved universitet, først i hebraisk, derefter i teologi, og udnævntes 1693 til biskop over Ålborg stift. Allerede som student havde han fattet interesse for sin fødebys og fødeøs historie og antikvariske mindesmærker og udvidede efterhånden sine studier til at omfatte dansk arkæologi, kultur-, personal-, litterær- og adelshistorie i bredere almindelighed. Som regensprovst (1684-88) tog han emnerne til de akademiske øvelser fra nordens antikviteter og opgav alumnerne, hvilke kilder der skulle benyttes; således fremkom bl.a. interessante undersøgelser om julen og de skikke, som knyttedes til den. Iøvrigt fik han kun lidet udgivet, og mest bekendt for eftertiden er han blevet gennem sine omfangsrige dagbøger 50 kvartbind, der opbevares på Det kgl. Bibliotek; de indeholder overmåde vigtige bidrag til 17. årh. personal- og kulturhistorie. Død i Ålborg, begravet i Sankt Knuds kirke, Odense. Gift 1690 Søster Bartholin, død 1717.

Laxmand Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller HvidkildeNielstrupNielstrup idagPoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg, som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.

Redaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeAf redaktør P. H. Nygaard, Odense

Utvivlsomt vil mange kende et udtryk som: "Han forstaar at skære en Madpose", men det er vistnok kun en mindre part, som ved, hvorfra dette udtryk har sin oprindelse. Det skriver sig fra den tid, da det var tilladt unge karle, der skulle indkaldes til militærtjeneste, at "stille for sig", altså at lade en anden træde i stedet. De, der overtog dette hverv, kaldtes "Stillingsmænd", og de påtog sig naturligvis ikke gratis en sådan ekstra indkaldelse, og var der udsigt til krig, blev vederlaget så meget større. Dette vederlag bestod som regel af en kontant sum og dels af naturalier, de sidste at levere årligt i et vist åremål efter nærmere aftale.

  Prof. theol. ved Odense Gymnasium, magister Hans Kisbye

Ellen Marsvin Lundegård i Nr. Broby med Ellen Marsvins lade opf 1636 Nr. Broby kirke Ludvig Munk til LundegårdLundegård hovedgårdKong Christian IV's svigermoder, af en gammel dansk adelsslægt, Ellen Marsvin var en datter af rigsråd Jørgen Marsvin til Dybek og fru Karen Gyldenstjerne og født den 1. februar 1572 på Landskrone Slot, hvor hendes fader da var lensmand.

Kong Christian IV Kirsten Munk (1598-1658)Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianKongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd. Men han var ikke lykkelig i dette ægteskab; thi fru Kirstine var af et heftigt gemyt og mistænktes desuden med grund for at stå i et utilladeligt forhold til Rhingreven Otto Ludvig af et af de små tyske fyrstehuse, der under den tyske krig var gået i kongens tjeneste som anfører for et hvervet rytterregiment. I 11 år 1618-1629 blev fru Kirstine moder til 10 børn: 2 sønner af hvilke grev Valdemar Christian, for hvem kongen opførte Valdemars Slot på Tåsinge, efter kongens død gik i svensk tjeneste og blev skudt i en træfning med polakkerne 1656, og den anden døde som barn, samt 8 døtre, som forsåvidt de nåede den modne alder, blev indgiftede i ansete danske adelsfamilier: Sophie Elisabeth gift med grev Christian Pentz, Eleonore Christine med rigshofmester Corfitz Ulfeld, Elisabeth Augusta med Hans Lindenov, Christiane med grev Hannibal Sehested, Hedvig med Ebbe Ulfeld; den ældste, Anna Katharine, var forlovet med den unge rigshofmester Frants Rantzau, som døde før brylluppet ved at falde i Rosenboorg slotsgrav 1632, og bruden døde kort efter af sorg. Fru Kirstines yngste datter ville kongen ikke anerkende som sin (hun blev indsat i et Karmeliterkloster i Køln, hvor hun døde 1687), og kort efter hendes fødsel måtte fru Kirstine, som nylig havde fået titel af grevinde af Slesvig-Holsten, forlade kongen og hoffet, hvortil hun, efter at være afrejst fra Frederiksborg til Vallø d. 15. oktober 1629 ikke mere vendte tilbage.

Biskopper over Fyns stift efter reformationen Den første fynske biskop over Fyns stift efter reformationen, Biskopper over Fyns stift efter reformationenJørgen Jensen Sadolin skal 1525 være kommen hjem fra Vittenberg

Prædikestolen I Hundstrup kirke fra 1566 med Claus Bryskes og Berite Banners fædrene og mødrene våbenCarl Bryske var søn af Flintholm første kendte ejer, rigsråden Claus Bryske.

Ellested kirkeEllested kirke  Romansk granit gravstenDa Ellested kirke, som er anneks til Gislev, skulle bygges, kunne mændene i Lindeskov og Kullerup - de eneste to byer i Ellested sogn - ikke blive enige om, hvor kirken skulle ligge.

Ringe Museum - indrammet "Himmelbrev" på væggenHimmelbrev fra Refsvindinge. Skattegraveren 1886.      Om himmelbreve - se Post & Tele Museet