Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -

Svendborg Færgested

Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Sagn Tåsinge - Dansk Folkeminde samling Meddeler husmand Simon Andersen, kaldet Lykke, Bjernemark i 1924 i en alder af 72 år, til stud theol Johs. M. Jensen.

1/ Øst for Horse Slot skal i gamle Dage have ligget et (en?) Sørøverborg, kaldet Horse Slot, hvorfra der gik en Løngang under vandet til Ørkildshus. ( I Svendborg taler man om en Løngang fra Ørkild Borg under Sundet til Turø). Sørøverne havde Tilhold ved Bankerne ("Knollerne" kaldet) paa den Halvø, der Nord for Horse Skov skyder sig over mod Iholm. Bugten østen for nævnte Halvø kaldes Tyvekrogen og har maaske sit Navn deraf. Der siges at være en Ruin, hvor Borgen har ligget, og at der paa Tomten findes røde Munkesten.

Sunds herreds tingbog 1630 1

Sunds herreds tingbog 1630 2

Sunds herreds tingbog 1630 3

Gammelhøj i Høje by Høje byOmtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Gammelhøj. Her er Bjærgmænd. De har før gået hen i den første gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (d.e. mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste der er set til bjærgmændene her. (P. Jensen, Kværndrup)

Kabeleeds AgreDyrlæge Peder Jensen: "Det andet led her skal omtales stod over Svendborg landevejen i sogneskellet mellem Kværndrup og Lunde sogne.

Greve Ulrik Frederik Gyldenløve Ulrik Frederik Gyldenløves skilsmisse dom 1670 Kong Frederik 3 (1648-1670)I 1674 overtog greve Ulrik Frederik Gyldenløve, Thurø efter greve Conrad Reventlow. Ulrik Frederik Gyldenløve var søn af kong Frederik III og dennes frille, den holstenske Margrethe Pape. Fire år før Ulrik Frederik fik skøde på Thurø, lod han sig skille fra den i litteraturen kendte Maria Grubbe til Tjele. 

I Ulrik Frederik Gyldenløves skøde fra 1674 omtales en gårdmand og en husmand på Thurø som skibsbygger. I 1690 omtales under Svendborg tolddistrikt som hjemmehørende på Thurø "En nÿe Bÿgte galioth", tilhørende etatsråd Niels Kragh, Egeskov (*). Galioten var på registreringstidspunktet endnu i København. I 1703 forliste Niels Krags skib mellem Omø og Vordingborg på vejen til København. Ifølge færgemanden i Vordingborg blev ingen af de ombordværende bjerget. Af toldregnskabet fremgår, at Niels Krags skib var lastet med 600 tdr rug, 147 tdr byg, 47 tdr ærter, 10 tdr malt, 18 tdr boghvedegryn, 14 tdr byggryn, 1 læst 2½ tdr saltet oksekød, 1½ tdr kallun, kødpølser, tørrede frugt, æbler, æg, tællelys og 1 anker med "lugtende vand".

Svendborg Vor FrueLars Bisgaard sandsynliggjorde i 1996 (Gildernes religiøse rolle i det middelalderlige Svendborg), at Svendborgs byhistoriker Bro Jørgensen tog fejl, når han i sin købstadshistorie antager at St. Knuds-gildet i Svendborg gik ind kort tid efter 1450. En antagelse som Helle Reinholdt ifølge Bisgaard siden overtog i "Middelalderbyen Svendborg", 1992. Bisgaard henviser til alterlisten 1537. (RA. Regnskaber ældre end 1559. 10A, pk 26 (gl. pk. 49) Regnskab over stiftsgodset på Fyn, læg 4). Det nævnte regnskab viser nemlig klart, "at der (1537) fandtes et Knudsalter i Vor Frue kirke, som oppebar årlige indtægter fra skænket eller på anden måde erhvervet jordegods". Bisgaard spørger derfor: "Hvorfor skulle gildet være gået ind, hvis dets alter bestod?"

Jordebøger omfatter kun Sunds Herred. NB. Det bemærkes, at materialet følgelig kun gengives i uddrag.

Pergamenter på Rigsarkivet .Rigsarkivet [img_as