Vindinge Herred

Jesper degn og hans trolovede Tale Frandsdatter i Søllinge

| | | | | | |

Søllinge skole og kirkeSøllinge skole og kirkeAf Jacob Thomsen Bircherod (1693-1737)

Ved Søllinge i Fyen tales om Jesper degn. Hans fader var hr. Hans Lauridsen først romersk catholsk præst sammesteds, og siden evangelisk. Hand giftede sig med een qvinde af nafn Bodild som tiente ham, og de iblandt andre børn havde dend omskrevne Jesper Hansen degn, hand i sin ungdom besov sin moders tienniste qvinde, og derfor blev hans fader og moder saa vræde paa ham, at hand maatte rømme og skriver hand selv om sig saaledes. Nu maae Jeg fattig Jesper selv bekiende, at Jeg reiste herfra Fyen over til Sælland, derfor til Skaane, saa til Slesvig, derfra til Norge, fra Norge til Jylland, fra Jylland til Holstein, der blev Jeg af een lybsk borger tagen i tienniste at rygte toe heste, og der hand solte dem, kom Jeg i tienniste med guldslaaeren. (Guldslager, plattenslager)


Ørbæklunde

| | | | | | | | | |

ØrbæklundeØrbæklunde  ØrbæklundeØrbæklunde  FriisFriisTil Ørbæk sogn (Lundsmarken vest og syd for Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardth), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutningen af 1300tallet. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk med den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby (død tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489-1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. 


Et sagn fra Frørup sogn

| | |

Frørup kirkeFrørup kirke Frørup kirkeFrørup kirkePå Frørup mark ved Nyborg er der en stor banke med en dyb hulvej igennem.


Vindinge kirke og dens klokker

| | | | |

Vindinge kirkeVindinge kirkeVindinge kirkeVindinge kirke  Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Vindinge - Rosilde - vejkort 1795Af N.P.J. Pedersen, Ryslinge


Gravsten på Herrested kirkegård -

| |

1. gravsten1. gravsten2. gravsten2. gravsten3. gravsten3. gravsten27. gravsten27. gravsten 4. gravsten4. gravsten 5. gravsten5. gravsten


Niels Tuesen Bild

| | | |

Tingsvidne 1486Tingsvidne 1486 Herrested kirkeHerrested kirke1486 lod Hans Henriksen præst til Herrested, fremlægge et tingsvidne på Herrested birketing hvormed han beviste lovformeligt at den jord som kaldes Skovballejord samt byggestedet, som Oluf Nielsen da beboede, i Herrested sogn havde ligget uæsket og ukæret i 80 år til præstegården, hvilken jord hæderlige og og velbyrdige mand, gamle hr. Niels Thuesen ridder havde i sit testamente givet til Herrested præstegård og hans hustru efter hans død siden at have skødet og afhændet bemeldte jord på Herrested birketing til evindelig eje for præstegården.


"Den gamle skole" i Søllinge

| | | | | |

Søllinge kirke og "den gamle skole"Søllinge kirke og "den gamle skole" Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge skole (Opf 1793)Søllinge gl SkoleSøllinge gl SkoleDen gamle skole er bygget i 1793. Komtesse Louise Charlotte Sehestedt Juul, fra Hellerup Gods, skænkede penge til opførelse af en skolebygning ved siden af kirken. Før den tid havde skolen til huse i kirkens tårnrum. Skolestuen i kirketårnet er nu våbenhus. Det gamle våbenhus og udgangen på kirkens sydside er revet ned.


Evald Tang Kristensen om Regissekilden i Frørup

| | | | | | |

Evald Tang KristensenEvald Tang KristensenRegissegårdRegissegård RegissekildenRegissekildenOver granerne skimtes Frørup kirkeOver granerne skimtes Frørup kirkeFolkemindeforskeren Evald Tang Kristensen har i Danske Sagn, bd 3, side 225ff (1895) samlet en række optegnelser om den Fyns berømte Regissekilde i Frørup. Om kilden noterer Trap Svendborg Amt (1957), side 904: På Frørup Mark, sv. f. byen er der en Regissekilde (tidl. udtalt Risekilde) og var tidligere et Regisses kapel, der var stærkt besøgte, navnlig ved Skt. Boels Messe (17. juni) og Skt Hans aften. Et "Regisse kildemarked" (omtalt i H.C. Andersen, "Kun en Spillemand") holdtes endnu o. 1878 og endnu o. 1890 blev kilden besøgt for lægedoms skyld. .. I slutningen blev kapellet ifølge biskop Jacob Madsens visitatsbog nedbrudt.
 


Træk af Hellerups ældste historie

| | | |
  1. TidemandTidemand HellerupHellerup  HellerupHellerupMarkvard Tidemand (*) skrev sig foruden til Søbo i Egense sogn også i 1535 til Hellerup i Vinding herred. Tidemand var gift med Karen Bølle - en datter af Eiler Eriksen Bølle og Bild Pedersens datter Anne til Nakkebølle. Efter Markvard Tidemands død i 1550 i Holbæk, hvor hans gravsten stadigvæk er bevaret, indgik Karen Bølle nyt ægteskab med Lage Urne til Rygaard, der døde i 1559. Karen Bølle levede til 1582 og da hun ikke efterlod sig nogle arvinger overgik Hellerup til hendes søster Susanne Bølle, der var gift med Jacob Brockenhuus, der i 1559 byggede den nuværende hovedbygning til Nakkebølle. Siden gik Hellerup i arv til deres søn Eiler Brockenhuus til Nakkebølle, der ifølge biskop Jacob Madsen 1589 havde bortforpagtet Hellerup til holsteneren Jørgen Hartvigsen.
(*) Af et bevaret kirkeregnskab fremgår at Markvard Tidemand af kirkeværgerne ved Hellerup kirke lånte 10 læster og 2 tønder støbt kalk, 18 "12 alne træer", 100 letter (formentlig lægter) og nogle "offr steen".

Gadekilden i Ørbæk

| |

Ørbæk by 1833Ørbæk by 1833Ørbæk - uddrag jordebog 1572Ørbæk - uddrag jordebog 1572  ØrbækØrbæk Ørbæk - uddrag jordebog 1572 (2)Ørbæk - uddrag jordebog 1572 (2)  Gadekilden ved Ørbæk mejeriGadekilden ved Ørbæk mejeriØrbæk bygade med kirkenØrbæk bygade med kirken"Paa hin siden Aaen" havde præsten i Ørbæk et engstykke ved Gadekildeholm, hvor der årligt kunne produceres 5 læs hø. Der kunne jo her være tale om den kilde på Ørbæk gade, hvis vand siden oprettelsen i 1883 er blevet udnyttet af Ørbæk mejeri.

1778 nævnes det, at der i Ørbæk var en kilde, hvis indtægter, i en blok, gik til lemmerne på det hospital, Elsebet Friis, enke efter Jesper Friis, Ørbæklunde havde oprettet 1646 i den tidligere kirkelade.