Øster Skerninge sogn

Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893

| | | | | |

Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893Øster Skerninge Præstegård - Fæsteprotokol 1787-1893[img_assist|nid=29909|title=Ballen-Skerninge 1806|desc=|link=node|al


Øster Skerninge kirke som sognekirke for ejerne til Lindskov i Egense sogn

| | | |

Øster Skerninge kirkeØster Skerninge kirke Lehnskov i Egense sognLehnskov i Egense sognErik Kaas, søn af Hans Kaas til Lindskov, Egense sogn, landsdommer på Fyn, og Birthe Norby, født på Lindskov 7.4. 1613 og døde på Hjortholm 18.1. 1676. Erik Kaas blev 1638 gift med Kirsten Nielsdatter Gaas af Hjortholm og Vejstrupgård, født på Hjortholm 20.5. 1610 og døde sammesteds 25.5. 1677. De ligger begge begravet i Fodslette kirke på Langeland. I ægteskabet var 3 sønner og 1 datter.


Ullemose i Øster Skerninge

| | | |

 Ballen 1802Ballen 1802 Ballen 1802Ballen 1802Ullemose i Øster SkerningeUllemose i Øster SkerningeI en topografisk indberetning fra 1769 om Øster Skerninge og Hundstrup sogne omtales "en liden Bye kaldet Skierning Balle, som ligger tæt ved Stranden. Byen bestaaer af nogle faae smaae Stæder- did henhører og nogle Gaarde og Stæder, byggede uden for Byen, men forbliver dog under dens Laug og Skikke. - Stæderne er følgende: 1 Gaard, kaldet Nørregaard, beliggende Norden for Byen, hvoraf den har sit Navn. 2. Tvende Gaarde kaldet Holms Gaardene eller Gaardene paa Holmen, hvilke ere byggede paa et sumpigt Stæd i en liden Jndhægning kaldet St. Kiil, men hvoraf samme St. Kiil har sit navn viides ikke. 3. En Selv Eyer Gaard kaldet Ullemose. 4de. Et lidet Stæd kaldet Sandberg".


Sognepræst Frederik Caspar Struchs selvbiografi (1759)

| | |

 Ved sognepræst Frederich Caspar Struch, Øster Skerninge (med selvbiografiske optegnelser). Af Badens Pap. Fol. Des?. Nr. 17. 1759 10/1. Samlinger til gejstlighedens historie. LAO.


Efterretninger om Øster Skerninge og Hundstrup sogne 1769

| | | |

Øster Skerninge by 1802Øster Skerninge by 1802 Ballen 1802Ballen 1802 Ballen 1802Ballen 1802Sognepræst Frederik Caspar Struch 20.1. 1769. "Sunds herred ca 1760" Topografisk Samling.LAO. Dette er et åbenlyst eksempel på, at det haster med at sikkerhedsfotografere mange arkivalier. Denne indberetning fik jeg en almindelig xeroxkopi af for 30 år siden, mens det endnu var tilladt at fotokopiere hæftede arkivalier. Da jeg for et par år siden genså optegnelserne var deres tilstand stærkt forringet i forhold til tidligere. Efter at jeg havde taget disse kopier, blev samlingen "Sunds herred ca 1760" påhæftet et blåt mærkat, så det ikke længere er tilgængeligt. Iblandt optegnelserne var også pastor Bredsdorffs meget udførlige beskrivelse af Ollerup og Kirkeby sogne fra 1755, som jeg heldigvis også i 1970erne sikrede mig en kopi af. Jeg tvivler på at disse optegnelser står til at redde, selv om de kom til en konservator i morgen. Så alle lokalhistoriske arkiver burde lave en sikkerhedsfotografering af vigtige kilder fra deres lokalområde!


Stolestaderegister 1648 og 1702 Øster Skerninge kirke

| | | |

  Øster Skerninge PræstegårdØster Skerninge Præstegård                                                                                 


En katolsk præst i Øster Skerninge

| | |

Øster Skerninge PræstegårdØster Skerninge PræstegårdI årene 1449-1465 hed præsten i Øster Skerninge og Hundstrup sogne Lauritz Axelsen. Vi kender ham takket været 3 pergamentsbreve, der endnu i 1572 fandtes i Øster Skerninge præstegård.


Brugsforeningen Mjølner, Øster Skerninge

| | | | |

Brugsforeningen "Mjølner" i Øster SkerningeBrugsforeningen "Mjølner" i Øster Skerninge Mjølner gl. brugsforeningMjølner gl. brugsforeningBrugsforeningen Mjølner 1896-1946. 
 
Dette halvhundredårs jubilæum for brugsforeningen "Mjølner" i Øster Skerninge kan ikke fejres uden at minde om, at det i år er firsindstyve år siden, pastor Hans Christian Sonne stiftede den første danske brugsforening i den lille jyske fjordkøbstad Thisted. Og pastor Sonne skrev året efter Thisted Brugsforenings oprettelse et lille skrift om brugsforeninger, deres opgaver og styrelse, der blev læst landet over og gav anledning til mange brugsforeningers oprettelse i de følgende år. Med rette er han blevet kaldt den danske brugsforeningsbevægelses fader og var dens ledende mand til sin død i 1880.