Åstrup sogn
Den gamle sognefoged i Åstrup
Skrevet af Hans Nørgaard, 12 Juli, 2011 - 21:42 1700 tallet | 1800 tallet | Arbejdsliv | Åstrup sogn | Dagligliv | Landbrug | Retsvæsen
Nakkebølle og Åstrup MølleAf førstelærer V. Würden Pedersen (1929)
De rigtig gamle i Åstrup sogn kan endnu huske "den gamle Sognefoged"; men det yngre slægtled ved ikke engang, hvem der sigtes til med det udtryk. Sognefogden Rasmus Nielsen fødtes i året 1786 på gården Grøndal, som dengang lå, hvor vejen nu fra Fåborg- Svendborg landevej går op til Åstrup mølle.
Gårdene i Åstrup sogn
Skrevet af Hans Nørgaard, 27 December, 2008 - 12:48 1700 tallet | 1800 tallet | Åstrup sogn | Landbrug | Retsvæsen | AndetOffentliggørelsen sker efter aftale med Bodil Agertoft.
Gravskrifter og inskriptioner i Aastrup kirke fra den gamle notesbog.
Skrevet af Hans Nørgaard, 15 December, 2008 - 20:59 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | Åstrup sogn | Herregårde | Kirke | Andet
Lærer Michael Agertoft, Åstrup
Lærer Michael Agertoft, Åstrup
Åstrup kirkeI 90 år hed læreren ved Åstrup Skole, Agertoft.
Gilder i det gamle Åstrup
Skrevet af Hans Nørgaard, 14 December, 2006 - 00:33 1800 tallet | 1900 tallet | Åstrup sogn | HøjtiderAf førstelærer v.Würden Pedersen
Ordet gilde er gammelt og afledt af det orldnordiske ord gildi, der betyder betaling eller sammenskud.
Vi kender ordet i flere forbindelser, f.eks. gildesbroder, landgilde. Dette sidste kendte de gamle bønder af bitter erfaring, for det var den afgift, de skulle yde herremanden. Bønderne kendte også andre gilder, og nogle havde en dobbelt betydning, dels en betaling, dels den festlighed, som betalingsmodtageren gjorde for yderne.
Her skal nu meddeles nogle oplysninger om gilder, som de formede sig i den gamle landsby Åstrup.
Åstrup kirke
Skrevet af Hans Nørgaard, 13 December, 2006 - 15:03 Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | 1900 tallet | Åstrup sogn | KirkeBeskrivelse efter Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), side 731.
Åstrup kirkeDen hvidkalkede kirke er en langhusbygning på i alt 4 hvælvingsfag, med tårn, våbenhus og gravkapel. Ældst er det romanske skib, som på det nærmeste omfatter langhusets 2.-4. fag regnet fra øst, dog således at det 4. fag i senere tid er forlænget mod vest. Materialet er kampesten, også i vestforlængelsen; det oprindelige sydøsthjørne ses umiddelbart vest for grænsen mellem 1. og 2. fag fra øst. (i hjørnet ved gravkapellet).
Åstrup sogn
Skrevet af Hans Nørgaard, 13 December, 2006 - 13:58 Old- og vikingetid (indtil år 500) | Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | 1900 tallet | Åstrup sogn | Herregårde | KirkeBeskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Åstrup sogn, s. 730ff.
Åstrup sogn består af byerne: Åstrup (1419 Ostrop; udskiftet 1822) m. kirke
Samlinger af gårde og huse: Nabbe; Dybskrog; Blødesbæk Huse; Lerhuse; Bogentved.
Nakkebølle hovedgård
Skrevet af Hans Nørgaard, 13 December, 2006 - 01:57 Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | 1600 tallet | 1700 tallet | 1800 tallet | 1900 tallet | Åstrup sogn | Herregårde | LandbrugBeskrivelse fra Trap Danmark, Svendborg Amt (1957), Åstrup sogn, s. 731ff.:
Nakkebølle, der nu ligger på en i en dam fremspringende lille pynt, må at dømme efter voldstedet Herregårdsholmen nær stranden og det yngre voldsted i Hønsemosen være en meget gl. ejendom, der to gange er flyttet. Den ejedes i sidste halvdel af 1400t. af medlem af slægten Bølle.
Åstrup bylav
Skrevet af Hans Nørgaard, 26 November, 2006 - 01:13 1800 tallet | 1900 tallet | Åstrup sogn | Dagligliv
ÅstrupAf førstelærer V.Würden Pedersen
Som vel i alle sogne var der i Åstrup et bylav, som dannedes af sognets 27 bønder. Før udskiftningen, der fandt sted i tiden 1822-29, holdt lavet sine møder på stævnepladsen ved kirkegårdens østhegn, som gav et godt læ for vestenvinden. Der var 27 sten på pladsen; men de er nu forsvundne og pladsen fornedret til affaldsplads for kirkegården. Stævnepladsen kaldes undertiden Plantebedet, fordi byens koner benyttede den til dyrkning af udplantningsplanter, f.eks. kål. Hver kone havde sit lille bed.
Efter udflytningen holdtes møderne omkring i gårdene.
