Hjemstedsregister:

Hjemstedsregistret indeholder skibenes navne, ordnet efter rederiernes og skibenes
indbyrdes størrelse med angivelse af slags/takling, byggested og år (eventuelt ombygning)
byggematerialer, skibenes dybde (i fod), størrelse i registertons og oplysning om ejer
bes tyrende reder.

Hjemstedsregister:

Hjemstedsregistret indeholder skibenes navne, ordnet efter rederiernes og skibenes
indbyrdes størrelse med angivelse af slags/takling, byggested og år (eventuelt ombygning)
byggematerialer, skibenes dybde (i fod), størrelse i registertons og oplysning om ejer
bes tyrende reder.

J. R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kjøbenhavn 1834

Marstal

Flækken Marstal ligger paa den østlige Ende af Øen, sønden for Landsbyen af samme Navn, med hvilken den for øvrigt er sammenhængende.
Dens Polhøide er 54o 51' 10" efter Videnskab Selskabs Kort. Længden Vest for Kjøbenhavn 20 3' 12". Længden Øst for Ferro omtrent 280 12'.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Om Børnenes Lege

Børnenes Lege vexle ligesaa bestemt som Aarstiderne: om Vinteren Slæden og Pigkjeppen, om Foraaret Toppen og Bolden, om Sommeren Tøndebaandet, Tagfat, kryb i Skjul o.s.v. om Efteraaret Dragen ude paa Marken.
Naar de Smaa ville have Sneglen til at række sine Horn ud, synge de:
Niels, Niels Kokkehorn! Her er en Mand aa vil kjøbe dit Korn; Kommer Du i`te u`, ska` Du brændes.
Børnene i Bregninge have en Leg, som jeg intet andet Steds har seet, egentlig er det vel et Spil.
Saamange Børn, som kunne overkommes, indskyde et Antal Knappenaale, thi jeg troer ikke, at de endnu have drevet det til at spille om Knapper. De Spillende sætte sig paa Knæ om en lille Dynge Sand, og den Dreng, der er den dygtigste tager en Kniv, lægger den med Spidsen ud ad, paa Ryggen af Pege- og Mellemfingeren, synger derpaa nedenstaaende Ramse og for hvert Ord i Ramsen kaster han Kniven i Luften. Træffer nu Kniven til at staae paa Spidsen i Sanddyngen, saa vinder han en Knappenaal og gaaer videre; men falder Kniven om, da faaer han intet og maa give Kniven til sin Nabo, som da prøver sin Færdighed.
Ramsen lyder saaledes: Knyt. Narreglei. Oppekast. Bommer Niskar (Gnister). Smøier. Bommerhæfte. Smøiergivel. Tæl`em ut. To tæl èm ut. Første Hose. Anden Hose. Første Smider. Anden Smider. Første Knepfisk. Anden Knepfisk. Første Dryppels. Anden Dryppels. Knyt Narreglei. Oppekast 1, Oppekast 2, Oppekast 3, o.s.v. til Oppekast 10. Spil 1. Spil 2 o.s.v. til Spil 12. Den Dreng der kom til at synge hele Ramsen ud uden at feile i Kastet, kunde være vis paa at nyde en betydelig Anseelse blandt Byens Ungdom; men saavidt drive kun faa det.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Om Folkenavne.

Til Slutning et Par Ord om de brugelige Folkenavne.
Mandsnavnene ere omtrent de samme som over hele Danmark, stundom lidt anderledes udtalte: Neils for Niels, Christer for Christen o.s.v.
De fleste Mænd have to Navne paa sen f. Ex. Peder Hansen Jensen, Niels Pedersen Hansen o.s.v. Nogle af disse navne sammentrækkes ligesom i Sjelland: P. Han, for Peder Hansen, Chr. Neilen for Chr. Neilen o.s.v. Det er ikke usædvanligt, at Sønner føre Moderens Navn, naar denne har været en mærkelig dygtig, eller paa anden Maade bekjendt Qvinde f. Ex. Mariesen, Mettesen, Cathrinesen o.s.v. Et særegent Mandsnavn er Gomme, der udentvivl er af alsisk Oprindelse. Helle er baade Mandfolk og Qvindenavn.
Alle de med Navnene Philip og Ernst, enten samlede eller hver for sig, ere opkaldte efter Hertug Philip Ernst.
Holger er efter Holger Scheel, Amtmand til Norborg 1730.
I Ærøskjøbing er der en Familie med Tilnavnet von der Ly, nedstammende fra et Barn, som en Kammerherre von der Lühe af Kong Frederik 5tes Følge i 1750 holdt over Daaben i Ærøskjøbing Kirke.
Fruentimmer Navne ere Zinde, Zindet eller Synned, RIborg, Stineke, Gie for Egidie, Salome, Heilike o.s.v.
Ericilide, Svendborg og Søhster ere tagne af Kirkebogen og bruges vel ikke mere.
Agnes Hedevig forekommer temmelig hyppigt, og er efter en Hertuginde paa Glücksburg af dette Navn, som levede i Slutningen af det syttende Aarhundrede.
Regitze Sophie der er hyppigt i visse Familier, er efter Amtmand Holger Scheels Frue.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Om Begravelser.

Naar et Menneske er dødt, lægges en Stilling paa hvert Øie, en Psalme under Hagen og stundom giver man det endnu en Citron i Haanden. Dernæst tages Liget ud af Sengen vaskes og klædes. Denne Forretning iler man saa meget med, at det Hele ofte er forbi en Times Tid efter Døden. Jeg har kjendt en Mand i Nærheden af Staden, der en Dag følte sig upasselig og sendte sin Dreng til Byen efter noget paa Apotheket. Drengen stræber det bedste han kan; men da han kommer tilbage finder han tjenstfærdige Nabokoner ifærd med at klæde Husbondens afsjelede Legeme.
Det er Gjordemoderens Forretning at klæde Lig og at udpynte dem i Kisten. Den Mode, der i min Tid har raadet for Ligpynten i Ærøskjøbing er udentvivl meget gammel, men yderst pæn og smagfuld.
Liget stilles saaledes udpyntet paa en lille Forhøining midt i Værelset med 3 a 4 Lys paa hver Side, hvilke brænde hver Nat lige til Begravelsen.
En Levning af de Gamles Vigilier lever endnu i de saakaldte Vaagestuer. Enhver, som formeligt er bleven underrettet om Dødsfaldet, eller enhver som vil, gaaer hen i Sørgehuset om Aftenen, hvilket kaldes at gaae i Vaagestue. Man viser Familien en Opmærksomhed derved. Fruentimmerne tage Plads rundtom Liget og beværtes med Vin og Kage; Mændene samle sig i et andet Værelse, ryge Tobak og bydes Øl og Snaps; den sidste Aften før Begravelsen ere Besøgene almindeligst talrigst.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Om Klædedragten.

Det er ret mærkeligt, at der paa et saa lille Strøg, som det, Ærø indtager, kan herske saa stor Forskjel, ikke blot i Klædedragtens Snit; men ogsaa i dens Stof, at man næsten ved første Øiekast kan kiende Beboerne af enhver By. Dog den særegne Maade, hvorpaa enhver enkelt Byes Indvaanere fremtræde, røber sig, som forhen sagt, ikke ved Dragten alene.
I Søby Sogn graat, indsprængt Vadmel, oftest med et sømandsagtigt Snit. Paa den mellemste Del af Landet hvidt Vadmel, eller rød og blaastribet Olmerdug, med meget vide Buxer af hvidt Lærred og et Snit omtrent som Amagernes. Disse frisiske Buxer bruges ellers temmelig almindeligt over hele Øen.
I Marstal mørkblaa Trøie eller Frakke og Langbuxer. I Ærøskjøbing er Mandens Dragt, omtrent ligesom i andre Kjøbstæder i Nabolauget. Hædersdragten for Bonden baade til Sorg og Glæde er brun.
Ogsaa Fruentimmerne fra de forskjellige Sogne ere kjendelige paa Dragten. Hovedbestanddelene ere overalt de samme: Hølle, Høiklæ`, Sløjfe, Klu`, Bøl, Skyrt o.s.v.; men Snittet og Stoffet variere efter de forskjellige Byer og efter Moden, der dog paa Ærø er fast af et ligesaa sat Væsen, som paa Dreiø, hvor en Mode skal kunne vare flere hundrede Aar.
Pigen kanter Livstykket med røde Baand og bærer rød Hagesløjfe og en lang rød Nakkesløjfe; men faaer hun Sorg, da maa de røde Baand i Rise og Tranderup Sogne vige for blaa og i Bregninge Sogn for lysgrønne, Konerne bære sorte Baand baade i Sorg og Glæde.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Om Barselgilder.

Det var tit for meget faa Aar siden en Skik i Ærøskjøbing, som vel maatte iagttages, at i det Øieblik Barnet var født, gik der Bud om til de nærmeste af Familien, for at udnerrette dem om denne Tildragelse, og at indbyde dem til Caffe; Naturligvis var det kun Konerne, hvem Indbydelsen gjaldt. Disse havde nu øieblikkeligen at indfinde sig hos Barselqvinden, enten det var Nat eller Dag, for at frembære deres Lykønskning og lade sig beværte med Caffe, The, Smørrebrød, Vin o.s.v. Dette Gilde kaldte man Barselgilde, og det var det egentlige Barns-Øl.
Denne Skik er nu aflagt, man nøies med at underrette Familie og Bekjendtere om den overstandne Nedkomst, og Vedtægt fordrer, at saamange Koner, som have modtaget en saadan Meddelelse ere forpligtede til at gjøre en formelig Barsel-Visit.
 
Naar Barnet en 8 Dages Tid derefter kom i Kirke, det holdes endnu sjeldent længere fra Daaben, saa "fik man," Faddergilde. Dette var et Middagsmaaltid, hvortil ikke blot Fadderne, deres Ægtefæller og Børn, men ogsaa Andre indbødes.

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834
 
Om Almuens Giftermaal. 

Ærøboerne have en almindelig Berømmelse for Kydskhed og det ikke ganske duen Grund: Venus vulgivaga har sikkert meget faa Dyrkere. Den der imidlertid heraf vilde slutte sig til en særdeleshed Afholdenhed hos de unge Folk, vilde tage mærkeligt feil. Tvertimod, naar et Par Folk ere forlovede, da ere de gjerne med det samme gifte, paa Vielsen nær. Brudgommen træder almindeligt snart over i Mandens Rettigheder, og et Par Forlovede kunne flytte sammen og boe hos hinanden uden at det giver ANstød. Dette sidste skeer især, naar en af Parterne forhen har været gift. Fenstern, saaledes som det er i Brug paa Fehmern o.a. St. bruges vel ikke her, men Nattebesøg ere alligevel saa lidet sjeldne, at den unge Pige af Landalmuen, ligesaavel her som paa Fehmern ofte har sit Natteleie paa et Sted, der er let tilgængeligt. Der kan naturligvis være meget at sige imod denne Skik, men den er dog neppe saa skadelig for Moraliteten, som den ved første Øiekast synes. Den samme Pige nemlig, som tilstaaer sin Kjereste saa meget, er almindeligt med Hensyn paa alle andre Mandfolk, yderst tugtig og tilbageholden. Man sammenligne Ærø i denne Henseende med Fyen og Langeland!

- J.R. Hübertz: Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topographisk Forsøg. Kiøbenhavn. 1834

Ærøboen udmærker sig i sit udvortes ved et eiendommeligt Præg, der gjør ham kjendelig blandt Beboerne af alle de omliggende Øer.
Den ærøske Almuesmand er af Middelstørrelse og ret vel bygget. Han er større og bedre bygget end Dreiøboen, han er ikke saa kantet, enten i Form eller Væsen som Strynøboen; men han staaer tilbage for Alsingen baade i Størrelse og Agilitet.
Ansigtet røber et Sind, der kun sjeldent oprøres af Lidenskabens Storme; det er roligt nok, for at man kan taale det ved Siden af sig; men det er for koldt til, at man kan føle sig tiltrukken deraf; i det Hele taget er Physiognomiet for lidet markeret til, at man enten skulde flye eller søge det.