Politik
Fynske købstæder 1747
Skrevet af Hans Nørgaard, 5 November, 2011 - 08:59 1700 tallet | Dagligliv | Erhverv | Fattigdom | Fiskeri | Foreninger | Fyn | Håndværk | Kirke | Landbrug | Retsvæsen | Skibsfart | Skole | AndetKærstrup - Tåsinge - lensregnskaber 1630-38
Skrevet af Hans Nørgaard, 13 Oktober, 2011 - 21:48 1600 tallet | Arbejdsliv | Dagligliv | Erhverv | Herregårde | Kirke | Politik | Retsvæsen | Sunds Herred | Andet
Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -
Rigshofmester Poul Laxmand (----1502)
Skrevet af Hans Nørgaard, 8 Oktober, 2011 - 15:28 Middelalder (år 500-1500) | 1500 tallet | Danmark | Herregårde | Kirke | Landbrug | Politik | Retsvæsen | Tingbøger
Laxmand
Voldsted i Dyrehaven - Nielstrup eller Hvidkilde
Nielstrup
Nielstrup idagPoul Laxmand, rigshovmester, var en søn af Peder Laxmand til Adserstrup og Margrethe Brahe. Han blev opdragen hos den bekendte rigsråd Eggert Frille og forekommer 1476 som ejer af Nielstrup i Fyn, men bliver for øvrigt først navnkundig omtrent samtidig med kong Hans' regeringstiltrædelse og steg i en forbavsende fart til de højeste værdigheder: fra 1482 lensmand på Krogen, senere tillige på Sølvitsborg, som han havde i pant, 1483 ved kongens kroning ridder, samme år rigsråd og i det mindste fra 1490 af rigshovmester. 1487 fulgte han kongen til Gulland og havde del i de underhandlinger med Iver Axelsen Thott, som førte til øens overgivelse til Danmark.
Om at "skære en madpose"
Skrevet af Hans Nørgaard, 6 Oktober, 2011 - 19:04 1800 tallet | Arbejdsliv | Dagligliv | Danmark | Erhverv | Politik | Retsvæsen
Redaktør P. H. Nygaard, Fyns TidendeAf redaktør P. H. Nygaard, Odense
Utvivlsomt vil mange kende et udtryk som: "Han forstaar at skære en Madpose", men det er vistnok kun en mindre part, som ved, hvorfra dette udtryk har sin oprindelse. Det skriver sig fra den tid, da det var tilladt unge karle, der skulle indkaldes til militærtjeneste, at "stille for sig", altså at lade en anden træde i stedet. De, der overtog dette hverv, kaldtes "Stillingsmænd", og de påtog sig naturligvis ikke gratis en sådan ekstra indkaldelse, og var der udsigt til krig, blev vederlaget så meget større. Dette vederlag bestod som regel af en kontant sum og dels af naturalier, de sidste at levere årligt i et vist åremål efter nærmere aftale.
Kommission sag ml Ulbølle bønder og Jens Lange - dokumenter
Skrevet af Hans Nørgaard, 28 September, 2011 - 09:32 1700 tallet | Arbejdsliv | Breve | Dagligliv | Erhverv | Foreninger | Fyn | Herregårde | Landbrug | Politik | Retsvæsen
Ulbølle by
Rødkilde Vandmølle
Bystævnet I Ulbølle
Satirisk tegning 1700-tallet
Bonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."
Ridefoged og bonde
Træhesten
Skifte efter Kirsten Munk 1661
Skrevet af Hans Nørgaard, 25 September, 2011 - 08:29 1600 tallet | Dagligliv | Danmark | Erhverv | Herregårde | Kirke | Landbrug | Politik | Retsvæsen | Skifteprotokoller
Kong Christian IV
Kirsten Munk (1598-1658)
Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar Christian
Kongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd. Men han var ikke lykkelig i dette ægteskab; thi fru Kirstine var af et heftigt gemyt og mistænktes desuden med grund for at stå i et utilladeligt forhold til Rhingreven Otto Ludvig af et af de små tyske fyrstehuse, der under den tyske krig var gået i kongens tjeneste som anfører for et hvervet rytterregiment. I 11 år 1618-1629 blev fru Kirstine moder til 10 børn: 2 sønner af hvilke grev Valdemar Christian, for hvem kongen opførte Valdemars Slot på Tåsinge, efter kongens død gik i svensk tjeneste og blev skudt i en træfning med polakkerne 1656, og den anden døde som barn, samt 8 døtre, som forsåvidt de nåede den modne alder, blev indgiftede i ansete danske adelsfamilier: Sophie Elisabeth gift med grev Christian Pentz, Eleonore Christine med rigshofmester Corfitz Ulfeld, Elisabeth Augusta med Hans Lindenov, Christiane med grev Hannibal Sehested, Hedvig med Ebbe Ulfeld; den ældste, Anna Katharine, var forlovet med den unge rigshofmester Frants Rantzau, som døde før brylluppet ved at falde i Rosenboorg slotsgrav 1632, og bruden døde kort efter af sorg. Fru Kirstines yngste datter ville kongen ikke anerkende som sin (hun blev indsat i et Karmeliterkloster i Køln, hvor hun døde 1687), og kort efter hendes fødsel måtte fru Kirstine, som nylig havde fået titel af grevinde af Slesvig-Holsten, forlade kongen og hoffet, hvortil hun, efter at være afrejst fra Frederiksborg til Vallø d. 15. oktober 1629 ikke mere vendte tilbage.
