Foreninger

Fynske købstæder 1747

| | | | | | | | | | | | |

G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747G.L. Wads afskrift af Kgl missiv 18.9. 1747  Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Kgl Missiv 18.9. 1747 (2)Friderich den Femte etc   Od. Amts Arch. 98 24/607


Bircherod - om erhvervsmulighederne i Odense

| | | | | | | | | |

Den sorte DiamantDen sorte Diamant  Det kongelige BibliotekDet kongelige BibliotekKilde: GKS 2349 kvart. Jacobi Bircherodii jun. Collectanea Fionensia, scilicet: a) Hans og hans Faders Thomæ Broderi


Kommission sag ml Ulbølle bønder og Jens Lange - dokumenter

| | | | | | | | | |

Ulbølle byUlbølle by Rødkilde VandmølleRødkilde Vandmølle Bystævnet I UlbølleBystævnet I Ulbølle Satirisk tegning 1700-talletSatirisk tegning 1700-tallet Bonde og godsejerBonde og godsejer I Dagligliv i Danmark 1720-1790 side 588f. udtrykkes det kort og præcist hvad der skete i Ulbølle mellem Jens Lange, ejer af Rødkilde gods og hans fæstebønder: " Jens Lange til Rødkilde, der var søn af en ridefoged og selv havde virket som ridefoged hos den rige Johan Lehn på Hvidkilde, købte omkring 1740 af sin gamle principal herregården Rødkilde. Gården var i en ringe forfatning, fæstegodset ligeså, men i løbet af få år blev Rødkilde noget i retning af et mønsterbrug. Hovedgårdens jorder blev samlet, indhegnet og underlagt en femvangsdrift. Landsbyen Ulbølles gårde blev udskiftet af fællesskab med andre landsbyer, og de enkelte gårde fik deres jorder udskiftet og samlet, ligesom en delvis udflytning fandt sted. Alle disse reformer, og flere til, gennemførte Lange til både egen og fæstebøndernes fordel; men han gik for stærkt og for hensynsløst til værks. Han kom i et så stærkt modsætningsforhold til sine bønder, at det førte til årelang trætte og proces."Ridefoged og bondeRidefoged og bonde TræhestenTræhesten


Kommission sag mellem Ulbølle bønder og Jens Lange, Rødkilde

| | | | | | | | | |

 Jens LangeJens LangeKommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775)Kommission sag ml. Ulbølle bønder og J. Lange (1771-1775) [img_assist|nid=30514|title=Kommission sag ml.


Hvad med en æresport?

| | | | | |

Jørn Hansen - formand for KIFJørn Hansen - formand for KIF  KIF - Bestyrelsen 1994KIF - Bestyrelsen 1994For 25 år siden – altså i 1986 - blev Jørn Hansen formand for Kirkeby Idrætsforening - KIF - og har været det siden. Han havde dog lige i 1984 – 1985 stået i spidsen for bestyrelsen en enkel sæson, men fik da et nyt og krævende job, hvorfor Torben Midtgaard overtog ledelsen – et enkelt år!   


Breve til kaptajn Edvard Nielsen fra 1. hovedkreds i Svendborg Amts Skytteforening 1869-1881

| | | | |

Kaptajn Edvard Nielsen (1824-1899)Kaptajn Edvard Nielsen (1824-1899)  Mindesten for Edvard Nielsen (1824-1899)- Trunderup, Kværndrup sognMindesten for Edvard Nielsen (1824-1899)- Trunderup, Kværndrup sognEdvard Emil Peter Nielsen (1824-1899) officer. Nielsen må anses for en af skyttesagens mest utrættelige forkæmpere her hjemme. I 1862 var han medstifter af den første skytteforening i Sønderjylland,og arbejdede efter krigen 1864 for skyttesagen på Fyn, idet han 13. novbr. 1865 stiftede Svendborg Amts Skytteforening, hvis leder, formand og repræsentant han var indtil 1885, da han pga af de politiske forhold dannede Svendborg Amts nye Skytteforening, hvis formand han var, indtil den i 1895 indgik i den gamle. Som påskønnelse af hans ihærdige indsats benådedes han i 1878 med fortjenstmedaljen i guld, ligesom også fynboer og sønderjyder på forskellig måde have hædret ham.  P.N.Nieuwenhuis 1895..


Egebjerg Mølle - jubilæumsskrift

| | | | |

Egebjerg MølleEgebjerg Mølle Jubilæumsskrift publiceres efter aftale med forfatteren Erik Hansen og redaktør Tage Østbjerg.

Læs mere på Møllelaugets hjemmeside 


Marsvinslauget i Middelfart

| | | | | | | |

Marsvinsjægere ved Teglgård med øresvin og marsvin 1870Marsvinsjægere ved Teglgård med øresvin og marsvin 1870Af Peter Storm

Hvorfor springer der i grunden et marsvin i Middelfarts byvåben? Vi ser ved Middelfart mange marsvin i Lillebælt, som her er smalt og dybt. Tungt saltvand fra Kattegat strømmer ind til  Østersøen i de nederste vandlag, mens det lettere ferskvand fra Østersøen strømmer den modsatte vej i de øverste vandlag. Det er en stor puls, der gør vort farvand fiskerigt og dermed af interesse for marsvin, hvis hovedføde er stimefisk som sild, makrel og hornfisk samt bundfisk som torsk og kutling. Vi ser virkeligt mange marsvin på disse kanter og derfor er de såkaldte Whalewatch-ture ganske populære.


Svendborg Sparekasse 1852-1952

| | | | | | | | | | | |

Sparekassen for Svedborg og OmegnSparekassen for Svedborg og Omegn Svendborg omkring 1850Svendborg omkring 1850Det var i tranlampernes, byportenes og laugsvæsenets tid, at arbejdet med oprettelsen af en sparekasse for Svendborg og omegn blev taget op. Men man stod overfor et tidehverv, hvor gamle skranker med aarhundreders tradition bag sig stod for fald, og hvor nye retningslinier i samfundslivet var ved at tage form. Paa mangfoldige omraader mærkedes det, at en ny tid var under opsejling, og oprettelsen af sparekasser rundt omkring i landet var kun et enkelt træk i de mange nydannelser, der fandt sted, men til gengæld et saare betydningsfuldt træk, der afspejler de opgangstider, landet stod overfor.