Musik

Uddrag af Dr. Jens Bircherods dagbøger 1658-1708

| | | | | | | | | | |

Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familieEpitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie Biskop Thomas KingoBiskop Thomas KingoJens Bircherod (15/1 1658 - 6/12 1708) antikvar, dagbogsforfatter. Født i Odense. Forældre: Professor ved gymnasiet Jacob Jensen Bircherod og Sille Riisbrich. Blev  student 1674 og teologisk kandidat 1676; var fra 1684 professor ved universitet, først i hebraisk, derefter i teologi, og udnævntes 1693 til biskop over Ålborg stift. Allerede som student havde han fattet interesse for sin fødebys og fødeøs historie og antikvariske mindesmærker og udvidede efterhånden sine studier til at omfatte dansk arkæologi, kultur-, personal-, litterær- og adelshistorie i bredere almindelighed. Som regensprovst (1684-88) tog han emnerne til de akademiske øvelser fra nordens antikviteter og opgav alumnerne, hvilke kilder der skulle benyttes; således fremkom bl.a. interessante undersøgelser om julen og de skikke, som knyttedes til den. Iøvrigt fik han kun lidet udgivet, og mest bekendt for eftertiden er han blevet gennem sine omfangsrige dagbøger 50 kvartbind, der opbevares på Det kgl. Bibliotek; de indeholder overmåde vigtige bidrag til 17. årh. personal- og kulturhistorie. Død i Ålborg, begravet i Sankt Knuds kirke, Odense. Gift 1690 Søster Bartholin, død 1717.


Skårup Seminarium

| | | | | | | | |

Skårup SeminariumSkårup Seminarium Skårup SeminariumSkårup Seminarium  Skårup SeminariumSkårup Seminarium Skårup SeminariumSkårup Seminarium                                                    


En Helteflok mod Britten stod

| | | | | |

Fra en af skuespiller H.C. Knudsens velgørenheds koncerterFra en af skuespiller H.C. Knudsens velgørenheds koncerterPeter Storm, Middelfart

Slaget på rheden den 2. april 1801 var et nederlag. Mange familier mistede fædre og sønner. Dette gjaldt også for familier i Middelfart. Dagen før slaget indfandt syv mænd fra Middelfart sig i flådekvarteret på Gammelholm. De beordredes til at gøre tjeneste på skydeprammen “Nyborg”. Tre af dem faldt.


Musikanterne fra Nyborg

| | | | | |

Bondedans 1590Bondedans 1590Af Jens Pilegaard

Som et eksempel på, hvorledes den frie konkurrence i ældre tid var hæmmet af lavsbestemmelser og privilegier, skal nævnes hvad der skete ved et bryllup i Hillerslev 1728, hvortil der var kommet musikanter fra Nyborg fra den derværende instrumentist Lars Wandel.


Ryslinge Højskole ca 1950

| | | | | | | | | | |

Ryslinge Højskole ca 1950Ryslinge Højskole ca 1950 Fotoalbum Ryslinge Højskole ca 1950Fotoalbum Ryslinge Højskole ca 1950 [img_assist|nid=26289|title=Forstander G.


Konfirmation i Dinsesen slægten

| | | | | |

KonfirmationKonfirmationMaterialet er opsat af Birthe Kruuse


En dag i St. Katharinas kloster i Svendborg

| | | | | | | |

 Blad af antifonale 1413 - muligvis skrevet af munk ved klosteret i SvendborgBlad af antifonale 1413 - muligvis skrevet af munk ved klosteret i SvendborgKlosteret i Svendborg 1492Klosteret i Svendborg 1492Af museumsleder Johs. Olsen [18.1. 1923]


Den gamle latinskole i Svendborg

| | | | | | | | |

Svendborg latinskoleSvendborg latinskoleAf museumsleder Johs. Olsen 30.11. 1922 (Dagblad?)

I året 1539 befalede kong Christian III, at der i Danmarks købstæder skulle oprettes latinskoler, og da må Svendborg også have fået sin; thi to år senere, da kongen overdrog Franciskanerklosteret og kirken til byen, bestemte han, at skolen skulle vedblive at være skole.


Folk i Egebjerg ca 1890

| | | |

BakkelundgårdBakkelundgård Her boede høkeren i EgebjergHer boede høkeren i Egebjerg Egebjerg by 1820Egebjerg by 1820Gårdejer Kristjan Pedersen, Skovsbo, barnefødt i Egebjerg 1857 udgav i 1899 (genoptrykt 1919) en visesamling som indeholdt flere viser skrevet i fynsk dialekt. Den mest berømte er nok "Røjdet", altså Rygtet, som begynder oppe på Statens gård "Bakkelundgård" på Tørvelong, hvorfra det farer ind og ud af alle huse og gårde indtil det når til høkeren på Egebjergvej, der beroligende siger, at ingen behøver at frygte noget, for der er kun tale om et rygte.


"Sommerlyst" i Christiansminde.

| | | | |

"Sommerlyst" (tv) i Christiansminde (ca 1860)"Sommerlyst" (tv) i Christiansminde (ca 1860)Af museumsleder Johs. Olsen i Svendborg Avis 1931

Da Svendborg fik sin første dansesal i det grønne