Kærstrupgård - Tåsinge --- Mageskiftebrev 1573 til Erik Rosenkrantz - skifteprotokoller 1642-60 - Skifte efter Kirstine Munk 1661 - Valdemars Slot -

Tryggelevbogen

Epitafium over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie Biskop Thomas KingoJens Bircherod (15/1 1658 - 6/12 1708) antikvar, dagbogsforfatter. Født i Odense. Forældre: Professor ved gymnasiet Jacob Jensen Bircherod og Sille Riisbrich. Blev  student 1674 og teologisk kandidat 1676; var fra 1684 professor ved universitet, først i hebraisk, derefter i teologi, og udnævntes 1693 til biskop over Ålborg stift. Allerede som student havde han fattet interesse for sin fødebys og fødeøs historie og antikvariske mindesmærker og udvidede efterhånden sine studier til at omfatte dansk arkæologi, kultur-, personal-, litterær- og adelshistorie i bredere almindelighed. Som regensprovst (1684-88) tog han emnerne til de akademiske øvelser fra nordens antikviteter og opgav alumnerne, hvilke kilder der skulle benyttes; således fremkom bl.a. interessante undersøgelser om julen og de skikke, som knyttedes til den. Iøvrigt fik han kun lidet udgivet, og mest bekendt for eftertiden er han blevet gennem sine omfangsrige dagbøger 50 kvartbind, der opbevares på Det kgl. Bibliotek; de indeholder overmåde vigtige bidrag til 17. årh. personal- og kulturhistorie. Død i Ålborg, begravet i Sankt Knuds kirke, Odense. Gift 1690 Søster Bartholin, død 1717.

  Prof. theol. ved Odense Gymnasium, magister Hans Kisbye

Pastor Peder Jensen Lucoppidan Espe kirke [img_a

.Provst Peder Christensen Humble m. familie

Ørbæklunde  Ørbæklunde  FriisTil Ørbæk sogn (Lundsmarken vest og syd for Ørbæk) må formentlig henføres det Lundby (1414 Lundby) og den Lundbygård (1489 Lunbygaardth), hvortil medlemmer af Egern-Friiserne skrives fra slutningen af 1300tallet. 1390 nævnes Christianus Frisius dictus Lumby, som må formodes at være identisk med den 1414 nævnte Christiern Friis af Lundby (død tidligst 1418). Hans sønnesøn Jesper Friis nævnes 1483 i Lundby og 1489-1505 i Lundbygård. Hans hustru (enke?) Anne Brockenhuus skrives hertil 1511. 

Ellen Marsvin Lundegård i Nr. Broby med Ellen Marsvins lade opf 1636 Nr. Broby kirke Ludvig Munk til LundegårdLundegård hovedgårdKong Christian IV's svigermoder, af en gammel dansk adelsslægt, Ellen Marsvin var en datter af rigsråd Jørgen Marsvin til Dybek og fru Karen Gyldenstjerne og født den 1. februar 1572 på Landskrone Slot, hvor hendes fader da var lensmand.

Kong Christian IV Kirsten Munk (1598-1658)Chr. IV og Kirsten Munks søn grev Valdemar ChristianKongebrev 1657Kong Christian IV's anden ægtefælle, en datter af Ludvig Munk til Nørlund og Lundegård og fru Ellen Marsvin, var født den 6. juli 1598 på Nørlund i Ålborg amt. Kongen blev efter sin dronnings tidlige død indtaget i den unge smukke adelsfrøken og lod sig 1615 vie til hende til venstre hånd. Men han var ikke lykkelig i dette ægteskab; thi fru Kirstine var af et heftigt gemyt og mistænktes desuden med grund for at stå i et utilladeligt forhold til Rhingreven Otto Ludvig af et af de små tyske fyrstehuse, der under den tyske krig var gået i kongens tjeneste som anfører for et hvervet rytterregiment. I 11 år 1618-1629 blev fru Kirstine moder til 10 børn: 2 sønner af hvilke grev Valdemar Christian, for hvem kongen opførte Valdemars Slot på Tåsinge, efter kongens død gik i svensk tjeneste og blev skudt i en træfning med polakkerne 1656, og den anden døde som barn, samt 8 døtre, som forsåvidt de nåede den modne alder, blev indgiftede i ansete danske adelsfamilier: Sophie Elisabeth gift med grev Christian Pentz, Eleonore Christine med rigshofmester Corfitz Ulfeld, Elisabeth Augusta med Hans Lindenov, Christiane med grev Hannibal Sehested, Hedvig med Ebbe Ulfeld; den ældste, Anna Katharine, var forlovet med den unge rigshofmester Frants Rantzau, som døde før brylluppet ved at falde i Rosenboorg slotsgrav 1632, og bruden døde kort efter af sorg. Fru Kirstines yngste datter ville kongen ikke anerkende som sin (hun blev indsat i et Karmeliterkloster i Køln, hvor hun døde 1687), og kort efter hendes fødsel måtte fru Kirstine, som nylig havde fået titel af grevinde af Slesvig-Holsten, forlade kongen og hoffet, hvortil hun, efter at være afrejst fra Frederiksborg til Vallø d. 15. oktober 1629 ikke mere vendte tilbage.

Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588 Kongebrev febr 1588Kongebrev febr 1588----Fyns biskop